Regeringen forslår i et nyt vækstudspil at give virksomhederne et højere skattefradrag, hvis de bruger penge på forskning. Det er rigtig fornuftigt, mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
Indlægget er bragt d. 19. september 2017 på Science Report
Regeringen forslår i et nyt vækstudspil at give virksomhederne et højere skattefradrag, hvis de bruger penge på forskning. Det er rigtig fornuftigt. Konkret forslår regeringen, at virksomheder skal kunne trække 110 procent fra i skat mod de nuværende 100 procent. Virksomhederne vil med andre ord blive belønnet for forskningsinvesteringer, og det støtter vi i Dansk Magisterforening, selvom vi gerne havde set en lidt højere fradragsprocent.
Forslaget vil skabe et klogt incitament for virksomheder til at forske og udvikle nye produkter og services. Det giver rigtig god mening i den danske vidensøkonomi, hvor vi skal leve af at udvikle og levere smarte produkter og løsninger. Det er også oplagt, da mange virksomheder har et stort opsparingsoverskud, men relativt lave investeringer i Danmark. Samlet set kan forslaget skabe beskæftigelse og gavne dansk økonomi.
Som fagforening for naturvidenskabelige og humanistiske kandidater og ph.d-er ved vi i Dansk Magisterforening, at forskning kræver store, langsigtede og ofte risikable investeringer. Derfor er det vigtigt, at offentlig finansieret forskning også bliver opprioriteret gerne til 1,5 procent af BNP. Som Novos mangeårige forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen udtalte sidste år: ”…de grundlæggende opdagelser, som vi nu er blevet styrtende rige på, er foregået på universiteterne”. Men som Novo-direktøren også uddyber, sidder der mange ude i de danske virksomheder, der omsætter og opfinder produkter på basis af opdagelserne fra universiteterne. Og det kræver ogsåstore investeringer, som er nødvendige, hvis Danmark fortsat skal bevare konkurrenceevnen i fremtiden.
Det koster penge, at hæve fradraget for penge brugt til forskning. Derfor er det vigtigt, at ordningen bliver lavet på en klog måde, så vi sikrer, at der virkelig kommer forskning ud af investeringerne. Derfor er det nødvendigt, at SKAT i samme ombæring får de nødvendige ressourcer til at kontrollere brugen af fradraget.
Regeringen lægger op til, at fradraget indføres fra 2020 og gradvist over de kommende år, indtil det er fuldt indfaset i 2026. Men hvorfor egentlig vente så mange år og dermed forspilde chancen for, at virksomhederne kan komme i gang med det samme? Fremtiden venter ikke på nogen!
Af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening
