Medlemsinddragelse og politisk indflydelse på det endelige resultatet er nøgleord i planlægningen af de offentlige overenskomstforhandlinger. DM’s seks overenskomsttemaer skal sikre fælles retning og give indflydelse i sidste ende.
Overenskomstkravene skal afspejle de udfordringer, medlemmerne reelt oplever i deres hverdag. Derfor er medlemsinddragelsen uhyre vigtig i den allerførste fase af overenskomstforhandlingerne.
Men forhandlingsprocessen er lang, og DM’s krav skal gennem flere nåleøjer. Skarpt prioriterede krav er mere robuste og erfaringsmæssigt lettere at få hele vejen med til det endelige forhandlingsbord.
DM har nedsat et overenskomstudvalg, som har formuleret seks temaer for de kommende overenskomstforhandlinger. Tanken bag de seks temaer er, at medlemmerne kan formulere deres krav inden for nogle rammer, der sikrer fælles retning og dermed øger muligheden for indflydelse på resultatet. Udvalget understreger dog, at alle forslag til krav bliver taget med i de første faser - uanset om det ligger inden for de seks temaer eller ej.
Løn og pension
DM prioriterer krav, som sikrer reallønnen gennem procentuelle lønstigninger og krav, som styrker den lokale løndannelse.
Løn og pension er krav på kroner og ører. Lønkrav til forhandlingerne kan handle om central sikring af reallønnen og bedre muligheder for lønstigning gennem den lokale løndannelse. Krav til pension kan handle om forudsigelighed og dermed økonomisk tryghed eller sikring mod alt for drastiske fald i indkomsten.
Psykisk arbejdsmiljø
DM prioriterer krav, som centralt og lokalt forpligter understøttelse af et godt psykisk arbejdsmiljø og konkrete initiativer.
Et godt arbejdsmiljø handler for mange akademikere primært om et godt psykisk arbejdsmiljø. Det kan være svært at sikre gennem overenskomster, men i 2015 blev der formuleret en række initiativer, som handler om bedre adgang til rådgivning og hjælp, hvis der er problemer med arbejdsmiljøet.
Employability
DM prioriterer krav om forpligtende aftaler om løbende kompetenceudvikling.
Med fremdriftsreformen og tilbagetrækningsreformerne bliver det samlede arbejdsliv forlænget for mange akademikere. Samtidig betyder den teknologiske udvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet generelt, at det selv på kort sigt er svært at forudsige, hvilke kvalifikationer der er behov for. En overenskomstsikret ret af adgangen til kompetenceudvikling er en måde at styrke den enkeltes mulighed for at udvikle sin værdi på arbejdsmarkedet gennem et helt arbejdsliv.
Usikre ansættelser
DM prioriterer krav, som har fokus på vilkår og omfang af usikre ansættelser.
På det offentlige område lægger man flere og flere opgaver ud til selvstændige. I overenskomstsammenhæng kan vi fx at rejse krav om, at anciennitet fra tidligere ansættelser hos samme arbejdsgiver tæller med i optjening af opsigelsesvarsel, eller at kontrakter med selvstændige som minimum skal give den samme indtægt, som en sammenlignelig overenskomst.
Øremærket barsel
DM prioriterer krav om 12 ugers øremærket barsel til faderen/partneren.
Flere undersøgelser viser, at en mere ligelig fordeling af barselsorloven giver et bedre grundlag for lige livsindkomst og lige karrieremuligheder. Derfor prioriterer DM krav om 12 ugers øremærket barsel til faderen/partneren. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 kom vi et stykke ad vejen med den 7. uge øremærket til faderen.
Tillidsrepræsentantvilkår
DM prioriterer krav om større ansættelsestryghed for tillidsrepræsentanter og øget inddragelse fx i forbindelse med flytning af arbejdspladser.
Tillidsrepræsentanterne varetager kollegernes interesser lokalt på arbejdspladsen. De er afgørende for et godt samarbejde med ledelsen i dagligdagen og især, når der sker store ændringer, som fx større afskedigelsesrunder, organisationsændringer og udflytning. Gennem overenskomsten, kan man fx sikre, at tillidsrepræsentanten tidligt bliver orienteret om personalebeslutninger.
