Gå til sidens indhold
06. december 2017

Magisterformand: Skal Danmark have nobelpriser, begynder det med forskningsfrihed

Regeringen har netop præsenteret deres forsknings- og innovationspolitiske strategi, der ifølge regeringen skal sikre fremtidige danske nobelprismodtagere. Magisterformanden er glad for, at regeringen har fokus på forskning, men visionerne og den offentlige finansiering passer ikke sammen, og det kan gå ud over forskningsfriheden.

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, er glad for regeringens fokus på forskningens vilkår i Danmark. Men skal forskningen være i nobelpris-niveau skal den fortsat være uafhængig. De to ting hænger nemlig sammen, mener Camilla Gregersen:

- Vi skal dyrke de nye unikke ideer – og ikke kun den umiddelbare efterspørgsel, hvis Danmark skal have flere nobelpriser. Derfor er løsningen mere uafhængig grundforskning, hvor der ikke er krav om et hurtigt afkast eller at efterprøve et bestemt resultat. Og så må man ikke glemme de forskningsområder, hvor der ikke er Nobelpriser at hente, men som er ligeså vigtige. 

Vi kan sikre forskningsfriheden ved en stabil offentlig finansiering, og derfor skuffer det Camilla Gregersen, at den offentligt finansierede forskning kun er på det minimumsniveau, som vi har forpligtet os til over for EU, nemlig 1 procent af BNP. Camilla Gregersen efterlyser større ambitioner, så forskerne kan bruge deres tid på netop forskning:

- Jeg synes, man skal sætte barren højere, nemlig med en målsætning på 1,5 procent af BNP, så bliver muligt at realisere flere af de idéer og initiativer, der er i forskningsmiljøerne. Dermed ville man også undgå noget af al den spildtid der nu er ved, at forskerne skal skrive den ene forgæves ansøgning efter den anden, før de kan komme i gang med selve forskningen.

Camilla Gregersen værdsætter, at regeringen vil sætte fokus på karrierevejene på universiteterne og mener, at det er helt essentielt i forhold til forskningsmæssige gennembrud:

- Et positivt element i udspillet er et eftersyn af karrierevejene i dansk forskning. Der har på de mellemliggende karrieretrin været en timeglasproblemstilling med alt for få midler til dem, der hverken er ph.d.er eller professorer. Jeg håber, at universiteterne kan fastansætte flere på de lavere karrieretrin, da det giver bedre betingelser for, at forskerne kan kaste sig ud i dristig forskning, der kan betyde et forskningsmæssigt gennembrud. Forskningsfriheden er det helt essentielle, når vi taler nyskabelser. Det er vanskeligere for dem, der er ansat på tidsbegrænsede kontrakter til et forudbestemt projekt, så derfor værdsætter jeg, at der kommer fokus på karrierevejene.

Læs mere om regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi her.