Spring menu over

HK og DM er enige: Dyre og dumme uddannelsesbesparelser

Del artikel:

HK og DM er enige om, at regeringens uddannelsesbesparelser er kortsigtede. Fremtidens erhvervsliv er afhængigt af både dygtige erhvervsuddannede og akademikere, mener de to studenterforkvinder.

Af Lea Friedberg, forkvinde i Dansk Magisterforenings studerende og Karina Nicolaisen, formand for HK Ungdom Danmark

Ja tak, Løkke. Så har vi hørt, at det er HK’eren, der efter jeres bedste hjemmebryggede regnemetoder, får mest ud af skattelettelserne. Men lige så usand den påstand er, lige så usand er påstanden om, at det er dét, HK’eren gerne vil have. Og akademikerne for den sags skyld.

Vi vil have investeringer i vores fælles fremtid. En essentiel måde det bedst kan gøres på, er ved at støtte de danske studerende. Derfor er det både dyrt og dumt, at uddannelsesbesparelserne endnu engang tages op i Finanslovsforslaget. Omprioriteringsbidraget sparer i forvejen otte milliarder kroner væk i vores uddannelsessektor, og at foretage yderligere besparelser kan simpelthen ikke forsvares.

Det er dyrt, fordi det går ud over den danske konkurrenceevne. Fremtidens erhvervsliv er afhængigt af dygtige erhvervsudannede og akademikere, der kan konkurrere på internationalt niveau. Det er dumt, fordi det strider direkte imod de aktuelle politiske visioner fra de samme munde om at højne uddannelseskvaliteten.

Så lad være med at holde en faggruppe som gidsel i dit spin om at få finansieret skattelettelser til de rige. Og lad være med at finansiere din boligjobordning med vores uddannelser!

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje