Efter intense forhandlinger har regeringen, DF og S i dag indgået aftale om nye rammer for universiteternes ledelse. Forslaget reducerer armslængden mellem ministerium og universiteterne, hvilket DM finder problematisk. Men den endelige aftale afspejler, at der under høringsfasen er blevet lyttet til den kritik af lovforslaget, som blandt andet DM har rejst.
"Høringsfasen har heldigvis ført til, at der er mindre ministeriel styring end i det oprindelige lovforslag, og at vi får sikret medbestemmelse til ansatte og studerende i processen", siger Camilla Gregersen, formand for DM, der er den fagforening, der organiserer flest ansatte på universiteterne.
Det er efter pres fra DM og andre aktører pillet ud af lovforslaget, at ministeren skal udpege formanden for udpegningsorganet, som har til opgave at udpege de eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser.
"Det er en forbedring, at ministeren ikke skal udpege formanden for udpegningsorganet, men grundlæggende mener jeg slet ikke, at der skal være ministeriel indblanding i udpegning af universitetsbestyrelserne. Det er afgørende for universiteternes troværdighed, at der ikke er politisk styring", siger Camilla Gregersen.
Et af de centrale stridspunkter op til den indgåede aftale med DF og S har været, hvordan bestyrelsesformanden skal vælges. Her har ministeriet ikke givet sig og har fastholdt, at formanden skal udpeges separat af udpegningsorganet – parallelt med de andre eksterne medlemmer af bestyrelsen.
"Jeg havde helst set, at bestyrelsesformanden blev valgt af bestyrelsens midte, for det giver den største legitimitet og sikrer den vigtige brede opbakning til bestyrelsesformanden på universitetet", siger Camilla Gregersen.
Ansatte og studerende sikret medbestemmelse
DM har arbejdet for ansatte og studerendes medbestemmelse i de organer, der sammensætter eksterne medlemmer til universitetsbestyrelsen. Her er der sket afgørende ændringer.
"Vi har arbejdet på at sikre de ansatte og studerendes medbestemmelse i processen, da det sikrer bestyrelsens legitimitet internt på universiteterne. Derfor er det positivt, at de har fået pladser i udpegningsorganet, ligesom vi har anbefalet det", siger Camilla Gregersen, der til gengæld ærgrer sig over, at der ikke blev en plads i udpegningsorganet til både de videnskabeligt ansatte og de administrativt ansatte.
"Det har hele vejen været vores ønske at undgå konkurrence internt mellem ansatte om pladserne i de respektive organer. Det er ærgerligt, at vi ikke kom i mål med en plads til hver gruppe, og det stiller store krav til den person, der får plads i udpegningsorganet, for personen skal nu repræsentere alle ansatte", siger Camilla Gregersen.
I DM har vi påpeget, at det er oplagt at give henholdsvis de studerende, VIP'er og TAP'er en plads hver i indstillingsorganet. Men det allervigtigste i det organ er, at det bliver en åben og inddragende proces, hvor alle med interesse for universitetets fremtid opfordres til at komme med forslag til dygtige bestyrelsesmedlemmer.
Håb om mindre detailregulering
Camilla Gregersen ser frem til, at der med den nye lov bliver mindre politisk indblanding i den daglige drift.
"Det bliver interessant at se, om loven som lovet kommer til at sætte en stopper for detailregulering af universiteterne. Universiteterne har brug for ro, så der i fremtiden bliver stabile vilkår for arbejdet med at sikre kvalitetsuddannelser og forskningsvilkår", siger Camilla Gregersen.
