Reallønsfremgang, sikring af det psykiske arbejdsmiljø og minimumsvilkår for selvbeskæftigede. DM er klar til at koordinere overenskomstkrav med de andre akademiske organisationer.
Løn, pension og psykisk arbejdsmiljø - det er nogle af de temaer, som medlemmerne har prioriteret højst til de kommende overenskomstforhandlinger. Nu er temaerne blevet til 42 konkrete krav, som DM i første omgang koordinerer med de 24 andre medlemsorganisationer i Akademikerne.
Derefter går Akademikerne videre til forhandlinger med en samlet kravspakke.
Reallønsfremgang, en reguleringsordning, der kan sikre, at lønnen på det private og det offentlige arbejdsmarked udvikler sig parallelt og sikring af rettigheder, hvis arbejdspladsen flytter, eller man skal arbejder flere forskellige steder. Det er tre af DM’s højst prioriterede krav.Seks temaer – og lidt til
De 42 krav er formuleret i DM’s overenskomstudvalg på baggrund af blandt andet en survey blandt medlemmerne. Kravene falder inden for seks overordnede temaer:
• Løn og pension, som blandt andet rummer krav om reallønsfremgang til alle og en styrket pension særligt for ph.d.’er.
• Psykisk arbejdsmiljø, som fx rummer krav om at sikre medarbejdere der har flere forskellige tjenestesteder eller hvis arbejdsplads flytter og krav om at psykisk arbejdsmiljø indgår i APV’en.
• Employability, som tæller krav om forpligtelse på komptenceudvikling.
• Usikre ansættelser, som rummer krav, der blandt andet skal sikre bedre forhold for selvbeskæftigede og forhindre misbrug af tidsbegrænsede stillinger.
• Krav om 12 ugers øremærket barsel med løn til far eller partner.
• Bedre sikring af tillidsvalgte og deres muligheder for at varetage hvervet.
Endelig har DM en række forslag og præciseringer omkring fx overenskomstdækning af akademisk studenterarbejde, sikring af betalt frokostpause, og forbedring af chef- og lederaftaler, som også kommer med til Akademikerne.