Det er bekymrende, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har besluttet sig for, at myndighedsbetjening fremover skal i offentligt udbud, mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
Indlægget er bragt i Weekendavisen d. 20. oktober 2017
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening
Hasard. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal nu i offentligt, internationalt udbud. Det underminerer, at denne type forskning fortsat skal eksistere ved de danske universiteter, og man spilder borgernes skattekroner.
Vi har i Danmark en stolt tradition for, at universiteterne leverer undersøgelser og viden til ministerierne, også kaldet forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det kvalitetssikrer de politiske processer, at de danske universiteter betjener relevante ministerier med de nødvendige data, der skal bruges i lovgivningsarbejdet. Det giver en troværdighed, som både ministerier, politiske partier, interesseorganisationer og almindelige borgere har gavn af.
Nogle af de faglige områder, der forestår myndighedsbetjening, er helt enestående på deres felt, og det skyldes, at miljøerne er blevet bygget op gennem en lang årrække. Excellente forskningsmiljøer trylles ikke frem som en kanin af hatten - det kræver langsigtede investeringer.
Det kræver laboratorier, i tilfælde med veterinærforskning kræver det stalde til dyr, og det kræver under alle omstændigheder tiltrækning af specialister, der skal arbejde tæt sammen om forskningsresultater. Ingen af delene er noget, der oparbejdes i løbet af få år.
Derfor bekymrer det, at miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen har besluttet sig for, at myndighedsbetjeningen fremover skal i offentligt udbud - og dermed ikke længere er en del af de etablerede forskningsmiljøer på de danske universiteter. Forslaget stopper ikke ved, at danske universiteter skal konkurrere med hinanden: også udenlandske universiteter vil kunne byde ind på dele af aftalerne om myndighedsbetjening.
Beslutningen vil altså kunne medføre, at dansk forskning udhules til fordel for udenlandske aktører på området.
Esben Lunde Larsen mener, at et udbud vil sikre mere effektivitet på de danske universiteter - men virkeligheden er, at udbuddet blot vil medføre, at universiteterne i stedet for at hellige sig forskningen skal bruge krudtet på konkurrence i ind-og udland. Og at erfarne miljøer kan risikere at blive kørt over af et umiddelbart billigere tilbud - med en forventelig stor ekstraregning til følge.
Skiftende ministre har haft mulighed for at sende forskningsmiljøer i udbud, siden det blev lovgivningsmæssigt muligt siden 2008. Men kløgtigt nok er den mulighed indtil nu blevet fravalgt. Beslutningen har - nu som før - vidtrækkende konsekvenser, fordi den betyder, at dyrebare forskningsmiljøer, som universiteterne har opbygget over mange år, risikerer at smuldre.
Der er tale om uvurderlig, internationalt anerkendt forskning, som blandt andet DM's medlemmer forestår på for eksempel veterinær-og vandmiljøområdet. Alt det kan vi risikere at tabe på gulvet, når midlerne til myndighedsbetjening ryger frem og tilbage mellem forskellige universiteter internt i landet og til udlandet.
Så hvorfor vælger Esben Lunde Larsen at spille hasard med forskningsmiljøerne? Det er umiddelbart svært at forstå, men det er tankevækkende, at ministeren griber til denne handling kort tid efter uenighed med forskere om forskningsresultater, hvilket førte til, at kontrakterne om myndighedsbetjening blev revideret, så de kom til at sikre forskningsfrihed og publiceringsret for forskerne.
Flytter den nuværende fødevareminister rundt på pengene til myndighedsopgaverne mellem universiteterne, er det ikke kun forskningsfriheden, der sættes over styr.
Man underminerer ganske simpelt, at denne type forskning fortsat skal eksistere ved de danske universiteter, og man risikerer en ringere betjening af ministerierne til skade for både politikere, borgere og erhvervsliv. Der er ingen vindere. Man er til gengæld sikker på at spilde borgernes skattekroner.
Der er planer om en evaluering af udbuddet af myndighedsbetjening i 2018, men da opgaverne først udbydes nu i 2017, er det tvivlsomt, om man kan sætte sin lid til, at konsekvenserne er slået fuldt igennem i 2018. Det kan derfor bedre anbefales at udskyde evalueringen af de udbudte opgaver et par år - og i mellemtiden begrænse flere udbud.
