Den nye finanslov sparer på uddannelser på stort set alle niveauer, konstaterer en ærgerlig Magisterformand, Camilla Gregersen.
Af Camilla Gregersen
Der blev talt om øget kvalitet i de videregående uddannelser, da samtlige partier for kort tid siden blev enige om en reform af bevillingsstrukturen for de videregående uddannelser. På den baggrund kunne man have håbet på, at en finanslov for 2018 ville føre til et opgør med de årlige besparelser på uddannelsesområdet, så der også blev flere penge til kvalitet - og ikke bare lavet en ny fordeling. Desværre blev håbet gjort til skamme.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, spares der med den nye finanslov på uddannelser på stort set alle niveauer. Og selv om flertallet bag finansloven med en ekstraordinær kvalitetspulje forsøger at lappe på udhulingen af erhvervsskolerne, ændrer det ikke på, at de massive besparelser fortsætter over hele linjen i form af det såkaldte statslige omprioriteringsbidrag.
Gymnasierne, erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne bliver ramt af besparelser, og ifølge regeringens eget finanslovsforslag skal der spares milliarder på uddannelsesområdet over de kommende år. Det kan mærkes.
Lad os endelig blive ved med at tale om kvalitet i uddannelser. Lad os snakke om det, når vi taler strukturer og fordelingsmodeller. Men så længe snakken forstummer, når pengene til området skal findes, får vi næppe højere kvalitet. Tværtimod svinder kvaliteten år for år i takt med, at besparelserne ruller ind over uddannelserne.
