Vilkår og betingelser for deltagelse i DM’s Efterårskampagne.
Kampagneperiode
Kampagnen løber fra den 1. oktober 2026 til og med den 1. november 2026.
Sådan deltager du
For at deltage i kampagnen, skal du udfylde dine kontaktoplysninger på tredjeparts registreringssiden og give dit samtykke til, at DM må ringe dig op og sende e-mails for at markedsføre partnerskabet med Alm. Brand Forsikring A/S.
Ved indsendelse af dine kontaktoplysninger, får du adgang til velkomstgaven under de gældende vilkår og betingelser (se afsnittet ’LuksusGavekort’). Du kan kun deltage én gang.
Betingelser for din deltagelse
For at deltage i kampagnen skal du være fyldt 18 år og bosat i Danmark. Det er en betingelse for at deltage i kampagnen, at du er medlem af DM på en ordinær kontingentsats og at du ikke har et skyldigt beløb hos DM. Læs mere om medlemskab her. Læs mere om medlemskab her.
LuksusGavekort
Nye Pluskunder, der tegner en forsikring hos Alm. Brand på baggrund af oplysninger afgivet i kampagneperioden, modtager et LuksusGavekort på 500 kr. Det er en betingelse for modtagelse af gavekortet, at 1) medlemmet indtegnes som Pluskunde* og 2) forsikringspolicen er betalt og trådt i kraft, og at den ikke annulleres inden for fortrydelsesretten. En ny kunde betragtes som en person, der ikke har en aktiv police hos Alm. Brand forsikring.
- Gavekortet er indkomstskattepligtig for modtageren, som selv skal angive beløbet på sin selvangivelse.
- Gavekortet er personlig og kan ikke overdrages til andre.
- Kan et gavekort ikke uddeles på grund af omstændigheder, som er uden for Alm. Brands kontrol, vil en anden gave med samme værdi blive tildelt.
Overdragelse af gavekort
• Alm. Brand står for overdragelse af gavekortet som vil ske via mail. Hvis Alm. Brand kan dokumentere, at gavekortet er blevet afsendt, eksempelvis ved fremsendelseskvittering, er Alm. Brand ikke ansvarlig, hvis modtageren ikke modtager gavekortet. For at kunne udsende gavekortet videregiver Alm. Brand navn, telefonnummer og e-mailadresse til Huuray A/S, som står for udsendelsen af gavekortet.
Tjek via mit.dm.dk, at vi har korrekt telefonnummer og e-mailadresse registreret på dit medlemskab.
*for at blive Pluskunde og få rabat, skal du have din Indboforsikring og en eller flere af følgende forsikringer hos Alm. Brand: Bilforsikring, Ulykkesforsikring, Husforsikring/Fritidshusforsikring.
Behandling af dine personoplysninger
Når du deltager i kampagnen, behandler DM dine personoplysninger i form af dit navn, telefonnummer og e-mailadresse, som du enten oplyser ved tilmelding eller vi matcher dig med i vores medlemsregister.
Vi behandler dine personoplysninger med det formål at benytte dine data til business intelligence og analyse, jf. GDPR artikel 6(1)(f) om legitim interesse.
Derudover giver du ved din deltagelse i kampagnen samtykke til, at DM må behandle dine personoplysninger, som matches med DM's medlemsregister, til at kontakte dig pr. e-mail eller telefon via de kontaktoplysninger, du har givet, og de oplysninger vi har matchet dig med i vores medlemsregister. Formålet er, at DM kan kontakte dig med oplysninger om vores samarbejde med Alm. Brand forsikring A/S og for at tilbyde at aftale et møde mellem dig og Alm. Brand Forsikring A/S.
DM behandler alle personoplysninger sikkert og videregiver ikke personoplysninger til andre. Dit samtykke kan trækkes tilbage ved at kontakte DM via e-mail på persondata@dm.dk eller på telefon 38 15 66 00, og du kan læse mere om behandlingen af dine personoplysninger og dine rettigheder i DM's privatlivspolitik på www.dm.dk/privatlivspolitik.
Da samtykket til at modtage markedsføring er en betingelse for at deltage i kampagnen, skal du vide, at tager du samtykket tilbage, vil du ikke længere kunne deltage i kampagnen, hvis DM ikke har udnyttet samtykket endnu.
Forbehold og ansvar
DM forbeholder sig retten til at ekskludere deltagere uden varsel ved mistanke om snyd, at tilpasse vilkårene og betingelserne og at stoppe kampagnen uden varsel, hvis det findes nødvendigt og som følge heraf ikke at udløse velkomstgaven.
DM frasiger sig ethvert ansvar for:
- virus eller anden skade på deltagerens computer som følge af deltagelse i kampagnen,
- eventuelle trykfejl og utilsigtede misforståelser i forbindelse med kampagnen
Arrangøren af kampagnen er:
DM
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
CVR nr. 17542028
Telefon: 38 15 66 00
Eventuelle spørgsmål angående kampagnen, kan du sende til service@dm.dk
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af din persondata, er du velkommen til at kontakte DM pr. e-mail: persondata@dm.dk