Medlemmer af DM med en kandidatgrad får 50% rabat på påtegning af oversættelser hos Dansk Erhverv.
I en række lande kræves fakturaer, sundhedscertifikater, pakkelister m.m. stemplet af et nationalt handelskammer, ofte i form af en troværdighedserklæring. Her kan Dansk Erhverv bidrage med at foretage den påtegning.
Sådan foregår det
Udfyld vedhæftede tro- og loveerklæring nedenfor, for at komme i gang. Tro- og loveerklæringen skal du selv videresende til Dansk Erhverv på coc@danskerhverv.dk.
Når du skal have påtegnet en oversættelse, kan du henvende dig personligt hos Dansk Erhverv, der har kontorer i hele landet. Læs mere her.
Det hele kan også foregå elektronisk, hvor du sender en fuldt bekræftet og indscannet version af oversættelsen til Dansk Erhverv. Denne løsning forudsætter, at din kunde eller rekvirent er tilfreds med en indscannet version af oversættelsen og din bekræftelsespåtegning.
Er dine dokumenter af fortrolig karakter, skal du selvfølgelig overveje, om det er en god idé at bruge e-mail.
Sådan kommer du i gang
Første gang du henvender dig til Dansk Erhverv med en oversættelse, vil du blive oprettet i Dansk Erhvervs register. Oversættelsen stemples under din egen personlige bekræftelsespåtegning og dit virksomhedsstempel.
Dansk Erhverv beholder en kopi af den påstemplede side til dokumentation. Du skal derfor medbringe en ekstra kopi af siden/siderne med bekræftelsespåtegningen, som Dansk Erhverv beholder. Dansk Erhverv behandler naturligvis de påtegnede dokumenter fortroligt.
Påtegningen lyder
The Danish Chamber of Commerce do hereby confirm that this person is known to us as a certified translator and worthy of confidence
Pris
Skal du have påstemplet mere end ét identisk dokument, betaler du prisen for én påtegning. Har du flere forskellige dokumenter, betaler du pr. version. Dansk Erhverv returnerer dokumenterne med kvikpost, med mindre andet aftales. Du skal selv betale portoen.
Efter påtegning hos Dansk Erhverv kan bekræftede oversættelser legaliseres i Udenrigsministeriet. Du kan også få legaliseret dine dokumenter via Udenrigsministeriets webshop, uanset om det er digitalt eller fysisk. Læs mere om det her.
Er du ikke medlem?
Som medlem af DM får du adgang til alle DM's kontante medlemsfordele og en lang række faglige fordele.