Program

Tag med på bustur gennem Stiftelsen Sorø Akademis store skovarealer og få et indblik i hverdagen som arealforvalter i dag.

Undervejs gør vi stop og ser eksempler fra praksis, mens vi taler om, hvordan det er blevet mere komplekst at stå i forreste linje som forvalter, samtidig med at krav og styring fra myndighederne er vokset. Vi kommer også omkring konkrete skovdyrkningsgreb og de prioriteringer, der følger med.

Turen slutter i Suserup Skov – udlagt som urørt allerede i 1920 – som i dag fungerer som et vigtigt referenceområde i arbejdet med urørt skov i stor skala.

En praksisnær tur for dig, der vil tættere på de dilemmaer og valg, der former natur- og skovforvaltningen.

Om oplægsholder

Jens Kristian Poulsen er direktør for Stiftelsen Sorø Akademi, hvor han står for den daglige godsforvaltning og forvaltningen af en omfattende kulturarv, herunder bygningsmassen og Klosterkirken.

Han er uddannet forstkandidat og har mange års erfaring fra skov- og naturforvaltning.

Derudover har han gennem en lang årrække været aktiv i branchen, bl.a. i bestyrelsen for Dansk Skovforening samt i en række udvalg og netværk. Jens Kristian er medlem af DM Bio.

Tag med til Naturpark Åmosen og få de store begreber i den grønne omstilling helt ned i øjenhøjde.

Ekskursionen giver et praksisnært indblik i, hvorfor lavbundsjorde spiller en nøglerolle i både klima- og biodiversitetsindsatsen – og hvad det konkret betyder i landskabet. Undervejs ser vi på de sammenhænge, der gør Åmosen til et centralt område i arbejdet med at nå nationale mål.

I de våde lavbundsområder ligger en særlig styrke: Når jorden bliver våd, kan store mængder kulstof bindes, samtidig med at der skabes levesteder for et rigt plante- og dyreliv.

Turen giver fagligt perspektiv på, hvad der skal til for at lykkes med en grøn omstilling, hvor klima og natur går hånd i hånd.

Om oplægsholder

Anders Søgaard er Naturvejleder hos Holbæks Grønne Lunge, Holbæks kommunes formidlingscenter for klima miljø og natur, hvor han til dagligt formidler for skoleklasser og SFO’er samt til eksterne arrangementer, bl.a. for Naturpark Åmosen.

Han er uddannet skov- & landskabsingeniør, vildtforvalter og naturvejleder, og har 14 års erfaring med naturformidling fra Amager til Mols bjerge. Anders Søgaard er med i DM Bio og DM DSL.

Oplægget sætter fokus på det centrale valg af arter og oprindelser i en tid, hvor skove både skal levere kulstofbinding, biodiversitet, byggematerialer, grundvandsbeskyttelse og rekreative værdier – samtidig med, at klimaforandringer udfordrer deres overlevelse.

Med afsæt i 25 års forskning i træers tilpasning og tilpasningspotentiale sætter Erik Dahl Kjær fokus på de risici, nye skove står overfor. For mens klimaet kan ændre sig markant allerede om 50 år – og endnu mere over 150 år – øges risikoen for klimaskader, sygdomme og stormfald. Erik kommer også omkring, hvordan risici kan forstås og reduceres gennem mere langsigtede og robuste valg

Oplægget inviterer til en faglig diskussion af, hvordan vi træffer valg, så vi reducerer risikoen for at de nye skove rammes af kombinationer af klimaskader, skadevoldere og stormfald i løbet af deres levetid, samt hvordan vi opbygger viden og sikrer adgang til de rette frø og planter, hvis fremtidens skovrejsning skal lykkes.

Erik Dahl Kjær er professor ved Københavns Universitet med speciale i genetiske aspekter af træers tilpasning til klima og skadevoldere.

Han har været professor siden 2001 og arbejder med genetiske løsninger på klimaforandringer og deres betydning for skovenes sundhed og samfundets behov for bl.a. træprodukter, kulstoflagring og biodiversitet.

Han er uddannet fra KVL og har tidligere arbejdet 10 år med praktiske aspekter af genetisk bæredygtighed i Naturstyrelsen og Danida Forest Seed Centre. Erik samarbejder bredt på tværs af fagområder og er tilknyttet Arboretet i Hørsholm. Han er medlem af DM Bio.

Det undersøger specialet Collaborative Transformations (2026) af Clara Berg-Jensen med afsæt i Elverdamsådalen, hvor naturmål, landbrugsinteresser og lokale visioner mødes i en umoden ramme.

Gennem en social forundersøgelse afdækker specialet de dynamikker og spændinger, der præger området, og peger på, hvordan samarbejdsdrevet planlægning kan styrke mere legitime og retfærdige processer i implementeringen af Den Grønne Trepart.

I dette oplæg får du et praksisnært indblik i, hvordan dialog kan være det afgørende redskab i Den Grønne Trepart. Med afsæt i erfaringer fra udtagningskonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe bliver det tydeligt, at gode løsninger ikke starter i modeller og standardtiltag, men i den enkelte lodsejers virkelighed, motivation og bekymringer.

Du bliver klogere på, hvordan man identificerer de arealer, hvor vand-, klima- og naturprojekter giver mening – både fagligt og økonomisk – og hvordan man håndterer svære emner som adgangsforhold, ejendomsret og lokale interesser. Oplægget giver også konkrete greb til at facilitere konstruktive møder og skabe fremdrift i komplekse, tværgående projekter

Mikael Kirkhoff Samsøe er udtagningskonsulent i Dansk Landbrugsrådgivning, hvor han arbejder med natur- og omlægningsprojekter i samarbejde med kommuner, myndigheder og lodsejere. Han har 21 års erfaring fra rådgivningsbranchen, især inden for natur og husdyrbrug.

Han hjælper lodsejere med at se muligheder i projekterne, og privat har han sammen med sin hustru, der er botaniker, en fast bestand af Svalehale på ødegård i Sverige.

På Humleore i Midtsjælland arbejdes der med en helhedsorienteret tilgang til arealforvaltning, hvor biodiversitet, kulstoflagring og produktion af fødevarer og byggematerialer går hånd i hånd. Her er formålet at udvikle områdets natur, biodiversitet og kulstoflagring i samspil med mennesker og produktion af fødevarer og byggematerialer, og bruge området til inspiration, uddannelse, forskning og rekreation.

Oplægget giver konkrete eksempler på, hvordan ambitionerne omsættes til praksis gennem ekstensiv græsning, naturnær skovdrift og planer om skovlandbrug.

Du får et praksisnært indblik i, hvordan nye ejerformer og driftsmål kan bidrage til den grønne omstilling – og hvilke muligheder og dilemmaer det rejser.

Rasmus Halfdan Jørgensen arbejder siden 2024 i Vanaheimr med arealplanlægning og implementering af driftsmål på bl.a. Humleore.

Han er uddannet cand.silv. (2008) med fokus på anvendt planteøkologi og invasive arter og har en ph.d. (2014) om subarktisk planteøkologi i Grønlands busktundra.

Han har desuden erfaring fra naturgenopretning i Canada og har i 10 år været adjunkt og lektor ved Københavns Universitet (IGN, Skovskolen), hvor han især har undervist i anvendt planteøkologi, jordbund og skovlandbrug.