Program

Birgit S. Hansen er repræsentant for KL i Den grønne Trepart. Hun er tidligere borgmester gennem 11 år, tidligere formand for KL’s klima og miljøudvalg, og tidligere medlem af KL’s bestyrelse.

Novo Nordisk Fonden har i forlængelse af den Grønne Trepart besluttet at allokere 10 mia. over ti år til projekter der støtter op om den politiske aftale. Oplægget vil uddybe hvorledes midlerne vil blive prioriteret mellem de tre valgte områder; Arealomlægning, Forskning og innovation samt Samfundsengagement og hvorledes der kan søges om støtte.

Om oplægsholder

Lars Hansen er siden november 2024 projektdirektør for den Grønne Trepart i Novo Nordisk Fonden og har tidligere være direktør for Villum Fonden og før det ansat i Novo Nordisk gruppen i en række forskellige funktioner i ind- og udland. Uddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 1990.

Hør om, hvordan Klimaskovfonden kan hjælpe med til at realisere den grønne arealomlægning gennem skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder. Der bliver også mulighed for at høre om brug af naturlig tilgroning i skovrejsningsprojekter og kombinationsprojekter, herunder hvilke gevinster der er ved forskellige typer projekter. Klimaskovfonden tilbyder en anderledes finansiering bl.a. gennem en auktionsbaseret tilskudsmodel, som kunne være attraktiv for nogle lodsejere, der ønsker at beholde ejerskabet til jorden. Hør også om, hvordan fonden opgør CO2-effekter i skovrejsning og lavbundsprojekter. Mikael Kirkebæk fortæller om, hvordan fonden arbejder, og giver eksempler på konkrete projekter, som fonden har været med til finansiere.

Om oplægsholder

Mikael er teamleder for Klimaskovfondens projektenhed for skovrejsning og lavbund. Han er uddannet skov- og landskabsingeniør og med i DM Bio. Mikael har arbejdet med skovrejsning, naturgenopretning, vådområde- og lavbundsprojekter, tilknyttet lovgivning og finansiering af projekter gennem mere end 30 år.

Hør om 15. Juni Fondens mål og aktuelle indsats, og få gode råd til potentielle ansøgere om fondens aktuelle prioriteringer i relation til den grønne trepart.

Aktuelt fylder den grønne trepart meget i fondens strategiske indsatser, ikke mindst fordi det er en fantastisk mulighed for at etablere brede samarbejder og samfinansiere aktiviteter og indsatser, der kan give natur og biodiversitet et væsentligt løft oven i den omfattende arealekstensivering, der vil finde sted under den grønne trepart. Fonden er også opmærksom på, at den opgave, der ligger forude omkring lokal planlægning og implementeringen af treparten, er meget stor og næppe kommer i mål uden en væsentlig indsats omkring tværfaglige samarbejder og de processer, der skal til for at få lokale samarbejder op og stå. 

Om oplægsholder

Steffen Brøgger-Jensen er programchef i 15. Juni Fonden, hvor han sidder med fondens indsats inden for natur og biodiversitet. Steffen er uddannet biolog med speciale i terrestriske økosystemer. Han har arbejdet som rådgiver i forskellige virksomheder inden for natur, biodiversitet og miljø i Danmark og udlandet, inden han i 2018 blev ansat i 15. Juni Fonden. Steffen er med i DM Bio.

Naturdagsordenen er i hastig udvikling, og den grønne trepart giver mulighed for at udvikle natur og biodiversitet samt skabe nye samarbejder og projekter. Aage V. Jensen Naturfond støtter naturens bevarelse og udvikling samt de vil-de dyrs beskyttelse. Naturfonden ejer og forvalter naturområder i hele Dan-mark samt donerer midler til en lang række projekter indenfor formidling, for-valtning og forskning. Hanne Haack Larsen vil fortælle om Aage V. Jensen Na-turfonds støtteområder og prioriteringer.

Om oplægsholder

Hanne Haack Larsen er direktør i Aage V. Jensen Naturfond, hvor hun har været ansat siden 2020. Hun er uddannet biolog og har desuden en MBA, hvor hun havde særlig fokus på virksomheders ansvarlighed. 

Den grønne trepart indebærer en markant omstilling af det danske landskab, hvoraf godt 60% i dag er landbrug. Så, hvordan sikrer vi, at landmænd ser sig selv som en del af løsningen? Mange oplever forandringerne som bureaukratiske krav oppefra, men hvis vi vil lykkes, skal vi forstå landmændenes perspektiver, interesser og bekymringer.
I denne session stiller vi skarpt på:

• Hvad driver landmændene, og hvordan kan vi koble deres motivation til den grønne trepart?
• Hvilke samtaler og samarbejdsformer virker bedst, når vi vil engagere landmænd i at styrke biodiversitet og grøn omstilling af måden, vi forvalter de danske landskaber på?
• Hvordan kan vi bygge bro mellem politiske visioner og landbrugets virkelighed?

Om oplægsholder

Lotte Nystrup Lund er medstifter af fællesskabet Biomagine, der samarbejder direkte med landmænd om at øge biodiversiteten i de store landskaber, og hun har hands-on erfaring med at skabe konstruktiv dialog om forandring. Oplægget giver konkrete redskaber til kommunale aktører, der skal ud og facilitere nye samarbejder – fra fælles målsætninger til effektive samskabelsesforløb, der skaber win-win-løsninger på tværs. Hun er med i DM Bio, Levedygtigt Landbrug og Det Grønne Forskernetværk.

Aarhus Kommune har i over 35 år haft succes med at realisere mange af de initiativer, som den grønne trepartsaftale nu lægger op til. Med implementerin-gen af den grønne trepart skal vi nemlig vænne os til, at det åbne land ikke kun skal bruges til produktion af fødevarer, og at vi i højere grad skal tænke multi-funktionelt og på, hvilke andre ydelser, samfundet har brug for også bliver pro-duceret i det åbne land. Tiltag som lukning af dræn, skovrejsning, drikkevands-sikring, reduktion af kvælstofudledning, sikring af biodiversitet og rekreation er nogle af de tiltag, som er lagt i støbeskeen med trepartsaftalen. Med arealud-tagning og omlægning af private arealer følger en stor kompleksitet, herunder inddragelsen af mange forskellige aktører med hver deres grundlag og motiva-tion, og her spiller kommunerne en nøglerolle.

Peter Søgaard fra Aarhus Kommune og Anders Busse Nielsen fra Naturstyrel-sen Søhøjlandet vil med udgangspunkt i konkrete cases give et indblik i driv-kræfterne og inspirere til, hvordan man kan gribe det hele an, når der skal in-volveres mange forskellige aktører og fortællingen om skovrejsning og anven-delsen af landskabet skal ændres. 

Om oplægsholderne

Anders Busse Nielsen er landskabsarkitekt MDL, ph.d., og tidligere professor i landskabsarkitekturens planteanvendelse ved både Sveriges Landbrugsuni-versitet og Københavns Universitet frem til 2019. Hans forskning, undervisning og formidling udforskede og udfordrede interaktioner og synergi mellem (by)økologi, skovbrug og landskabsarkitektur. Parallelt har han arbejdet som selvstændig landskabsarkitekt under firmanavnet LANDFORCE. I 2019 skiftede Anders karrierevej og blev projektleder for skovrejsning ved Naturstyrelsen Søhøjlandet. Han er i øjeblikket ansvarlig for planlægning, udformning og for-valtning af multifunktionelle, bynære skovrejsningsområder i Østjylland. 

Peter Søgaard er biolog i Aarhus Kommune og har arbejdet med skov- og naturprojekter i snart 20 år. Aarhus Kommune har ambitiøse mål for skov og natur, og det har været Peters opgave at sikre fremdrift i skovrejsningen i samarbejde med en lang række interessenter og italesætte skovenes mange samfundsgavnlige funktioner. Han har også udviklet nye redskaber og metoder for at fremme biodiversiteten i skovrejsningen. Senest har Peter fået rollen som programleder for Aarhus Kommunes 4.000 ha multifunktionelle Vand- og Naturparker.

Hvordan kan vi bruge naturbaserede løsninger (NBS) optimalt i vores ådale til både at øge biodiversiteten og klimatilpasningen? Det vil Nikolai Friberg gøres os klogere på ved dette oplæg.

Det samfundsmæssige fokus har – med god grund – været rettet mod klimaet de senere år, hvor vi alle har været vidne til meget store ændringer i mængden og fordelingen af nedbør. Det har skabt store problemer i forhold til oversvømmelser og vist, at vi bliver nødt til at skabe et fremtidigt landskab som har plads til mere vand. Brugen af NBS har et stort potentiale til at gøre landskabet mere modstandsdygtigt over for de øgede vandmængder, samtidig med at de kan medvirke til at sikrer den danske biodiversitet. Det kræver en helhedsorienteret tilgang som ser på, hvordan brugen af NBS kan gøres optimal i forhold til klima- og biodiversitetsudfordringer udfordringer på oplandsniveau. Her gives eksempler på, hvordan vi højere grad kan bruge NBS, hvilke typer som er relevante, og hvorfor helhedsorienterede tiltag er de mest effektive.

Om oplægsholder

Nikolai Friberg er professor i ferskvandsøkologi ved Aarhus Universitet og centerleder for AU’s center for naturbaserede løsninger C-NBS. Han har arbejdet med vandløbsrestaurering i flere årtier og har i de senere år fokuseret sin forskning på NBS i forbindelse med vandløb og vandløbsoplande. Han har desuden forsket i effekter af klimaforandringer på ferskvandsøkosystemer og inddrager sine erfaringer herfra til brugen af NBS. Nikolai er også med i DM Bio.

Vandselskaberne spiller en vigtig rolle i at omsætte visionerne i den grønne trepart til handling. Dette omfatter beslutninger om arealudtagning og finansieringsmodeller. Et aktuelt eksempel er Holmehave på Fyn, hvor VandCenter Syd indvinder grundvand til Odense. For at beskytte grundvandet har VandCenter Syd indgået et partnerskab med Hedeselskabet og Assens Kommune. Målet er at skabe et 550 hektar stort skov- og naturområde med skovrejsning og vådområder. Partnerskabet forfølger flere sideordnede formål: grundvandsbeskyttelse, klimaindsats, mindsket udvaskning af næringsstoffer til Odense Fjord, øget biodiversitet og bedre friluftsmuligheder for lokalbefolkningen. Projektet gennemføres via multifunktionel jordfordeling med hjælp fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som finder løsninger for lodsejere gennem frivillighed. 

Om oplægsholder

Troels Kærgaard Bjerre har en baggrund som hydrogeolog og er projektchef i VandCenter Syd, hvor han bl.a. har ansvaret for vandselskabets indsats for at beskytte grundvandet. I VandCenter Syd har han været primus motor i udviklingen af nye partnerskabsmodeller, hvor det via jordfordeling er lykkedes at gennemføre grundvandsbeskyttelse i stor skala ad frivillighedens vej: Elmelund Skov, Brylle Vandskov og senest Holmehave. Troels er med i DM Bio.

Den grønne trepart indebærer en markant omstilling af det danske landskab, hvoraf godt 60% i dag er landbrug. Så, hvordan sikrer vi, at landmænd ser sig selv som en del af løsningen? Mange oplever forandringerne som bureaukratiske krav oppefra, men hvis vi vil lykkes, skal vi forstå landmændenes perspektiver, interesser og bekymringer.
I denne session stiller vi skarpt på:

• Hvad driver landmændene, og hvordan kan vi koble deres motivation til den grønne trepart?
• Hvilke samtaler og samarbejdsformer virker bedst, når vi vil engagere landmænd i at styrke biodiversitet og grøn omstilling af måden, vi forvalter de danske landskaber på?
• Hvordan kan vi bygge bro mellem politiske visioner og landbrugets virkelighed?

Om oplægsholder

Lotte Nystrup Lund er medstifter af fællesskabet Biomagine, der samarbejder direkte med landmænd om at øge biodiversiteten i de store landskaber, og hun har hands-on erfaring med at skabe konstruktiv dialog om forandring. Oplægget giver konkrete redskaber til kommunale aktører, der skal ud og facilitere nye samarbejder – fra fælles målsætninger til effektive samskabelsesforløb, der skaber win-win-løsninger på tværs. Hun er med i DM Bio, Levedygtigt Landbrug og Det Grønne Forskernetværk.

Aarhus Kommune har i over 35 år haft succes med at realisere mange af de initiativer, som den grønne trepartsaftale nu lægger op til. Med implementerin-gen af den grønne trepart skal vi nemlig vænne os til, at det åbne land ikke kun skal bruges til produktion af fødevarer, og at vi i højere grad skal tænke multi-funktionelt og på, hvilke andre ydelser, samfundet har brug for også bliver pro-duceret i det åbne land. Tiltag som lukning af dræn, skovrejsning, drikkevands-sikring, reduktion af kvælstofudledning, sikring af biodiversitet og rekreation er nogle af de tiltag, som er lagt i støbeskeen med trepartsaftalen. Med arealud-tagning og omlægning af private arealer følger en stor kompleksitet, herunder inddragelsen af mange forskellige aktører med hver deres grundlag og motiva-tion, og her spiller kommunerne en nøglerolle.

Peter Søgaard fra Aarhus Kommune og Anders Busse Nielsen fra Naturstyrel-sen Søhøjlandet vil med udgangspunkt i konkrete cases give et indblik i driv-kræfterne og inspirere til, hvordan man kan gribe det hele an, når der skal in-volveres mange forskellige aktører og fortællingen om skovrejsning og anven-delsen af landskabet skal ændres. 

Om oplægsholderne

Anders Busse Nielsen er landskabsarkitekt MDL, ph.d., og tidligere professor i landskabsarkitekturens planteanvendelse ved både Sveriges Landbrugsuni-versitet og Københavns Universitet frem til 2019. Hans forskning, undervisning og formidling udforskede og udfordrede interaktioner og synergi mellem (by)økologi, skovbrug og landskabsarkitektur. Parallelt har han arbejdet som selvstændig landskabsarkitekt under firmanavnet LANDFORCE. I 2019 skiftede Anders karrierevej og blev projektleder for skovrejsning ved Naturstyrelsen Søhøjlandet. Han er i øjeblikket ansvarlig for planlægning, udformning og for-valtning af multifunktionelle, bynære skovrejsningsområder i Østjylland. 

Peter Søgaard er biolog i Aarhus Kommune og har arbejdet med skov- og naturprojekter i snart 20 år. Aarhus Kommune har ambitiøse mål for skov og natur, og det har været Peters opgave at sikre fremdrift i skovrejsningen i samarbejde med en lang række interessenter og italesætte skovenes mange samfundsgavnlige funktioner. Han har også udviklet nye redskaber og metoder for at fremme biodiversiteten i skovrejsningen. Senest har Peter fået rollen som programleder for Aarhus Kommunes 4.000 ha multifunktionelle Vand- og Naturparker.

Hvordan kan vi bruge naturbaserede løsninger (NBS) optimalt i vores ådale til både at øge biodiversiteten og klimatilpasningen? Det vil Nikolai Friberg gøres os klogere på ved dette oplæg.

Det samfundsmæssige fokus har – med god grund – været rettet mod klimaet de senere år, hvor vi alle har været vidne til meget store ændringer i mængden og fordelingen af nedbør. Det har skabt store problemer i forhold til oversvømmelser og vist, at vi bliver nødt til at skabe et fremtidigt landskab som har plads til mere vand. Brugen af NBS har et stort potentiale til at gøre landskabet mere modstandsdygtigt over for de øgede vandmængder, samtidig med at de kan medvirke til at sikrer den danske biodiversitet. Det kræver en helhedsorienteret tilgang som ser på, hvordan brugen af NBS kan gøres optimal i forhold til klima- og biodiversitetsudfordringer udfordringer på oplandsniveau. Her gives eksempler på, hvordan vi højere grad kan bruge NBS, hvilke typer som er relevante, og hvorfor helhedsorienterede tiltag er de mest effektive.

Om oplægsholder

Nikolai Friberg er professor i ferskvandsøkologi ved Aarhus Universitet og centerleder for AU’s center for naturbaserede løsninger C-NBS. Han har arbejdet med vandløbsrestaurering i flere årtier og har i de senere år fokuseret sin forskning på NBS i forbindelse med vandløb og vandløbsoplande. Han har desuden forsket i effekter af klimaforandringer på ferskvandsøkosystemer og inddrager sine erfaringer herfra til brugen af NBS. Nikolai er også med i DM Bio.

Vandselskaberne spiller en vigtig rolle i at omsætte visionerne i den grønne trepart til handling. Dette omfatter beslutninger om arealudtagning og finansieringsmodeller. Et aktuelt eksempel er Holmehave på Fyn, hvor VandCenter Syd indvinder grundvand til Odense. For at beskytte grundvandet har VandCenter Syd indgået et partnerskab med Hedeselskabet og Assens Kommune. Målet er at skabe et 550 hektar stort skov- og naturområde med skovrejsning og vådområder. Partnerskabet forfølger flere sideordnede formål: grundvandsbeskyttelse, klimaindsats, mindsket udvaskning af næringsstoffer til Odense Fjord, øget biodiversitet og bedre friluftsmuligheder for lokalbefolkningen. Projektet gennemføres via multifunktionel jordfordeling med hjælp fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som finder løsninger for lodsejere gennem frivillighed. 

Om oplægsholder

Troels Kærgaard Bjerre har en baggrund som hydrogeolog og er projektchef i VandCenter Syd, hvor han bl.a. har ansvaret for vandselskabets indsats for at beskytte grundvandet. I VandCenter Syd har han været primus motor i udviklingen af nye partnerskabsmodeller, hvor det via jordfordeling er lykkedes at gennemføre grundvandsbeskyttelse i stor skala ad frivillighedens vej: Elmelund Skov, Brylle Vandskov og senest Holmehave. Troels er med i DM Bio.