Spring menu over

Et sundt psykisk arbejdsmiljø i civilsamfundsorganisationer

hav fyn

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 21. oktober 2026 14:30 - 16:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 20. oktober 2026 - kl. 14:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Hvordan understøtter vi et sundt psykisk arbejdsmiljø i en hverdag præget af høje ambitioner og stærke værdier?

I november 2025 lancerede DM Civilsamfund sammen med Ingerfair og 7 andre brancheorganisationer 6 principper for sundt psykisk arbejdsmiljø i NGO’er med den ambition af gør det nemmere og mere tilgængeligt at arbejde med at understøtte et sundt psykisk arbejdsmiljø – både på små og store arbejdspladser i civilsamfundet.

DM Civilsamfund inviterer til webinar, hvor du kan få inspiration og konkrete redskaber til at styrke det psykiske arbejdsmiljø i din organisation.

På dette webinar sætter vi spot på, hvad der kan være vigtigt at have fokus på, når man er en civilsamfundsorganisation, samt hvordan I kan styrke arbejdsmiljøet i jeres organisation med afsæt i 6 principper for sundt psykisk arbejdsmiljø i NGO’er.

Uanset om du er medarbejder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsvalgt, så kan webinaret give inspiration og viden om, hvordan du kan understøtte et sundt arbejdsmiljø i din organisation.

På webinaret får du

  • Indblik i 6 centrale principper for et sundt psykisk arbejdsmiljø i NGO’er
  • Inspiration til, hvordan principperne kan omsættes i praksis hos jer
  • Konkrete metoder til, hvor og hvordan I kan tage fat i arbejdsmiljø-arbejdet jeres organisation
  • Erfaringsdeling og netværk med andre DM-medlemmer i civilsamfundsorganisationer.

Hvem kan du møde

Mødet faciliteres af Line Lund Mikkelsen fra Ingerfair, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Line er arbejdsmiljø- og frivilligrådgiver og har været en del af Ingerfair siden 2018. Line har bred erfaring med at rådgive organisationer, når arbejdsmiljøet slår knuder eller der skal etableres en sund systematik i arbejdsmiljø-arbejdet.

Vært er Kirstine Pedersen fra DM Civilsamfund.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Optagelse af webinar

Som udgangspunkt har DM valgt ikke at optage alle online arrangementer. Det skyldes flere og ofte forskellige ting – dels har oplægsholderen rettighederne til oplægget, dels skal DM efterleve persondataloven og sidst, men ikke mindst prioriterer vi den nære og fortrolige oplevelse på vores kurser og workshops, hvad enten det afholdes online eller fysisk.

Nogle gange får vi lov til at optage et arrangement, og så deles det efterfølgende med de tilmeldte til arrangementet på Mit DM i en kort periode. 

Del artikel: