Spring menu over

Hør om de vigtigste udviklinger i kommunikationsbranchen

Jesper Andersen

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 19. oktober 2026 10:00 - 11:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 16. oktober 2026 - kl. 14:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Hvilke udviklinger går igen – og hvilke udråbte ’trends’ bygger måske på et mere spinkelt grundlag?

Der bliver ikke ligefrem sparet på forudsigelserne om kommunikationsfagets fremtid. Nye teknologier, arbejdsformer og forventninger bliver hurtigt udråbt til den næste store tendens. Men hvad kan vi egentlig se, når vi løfter blikket fra den enkelte analyse og sammenholder den nyeste viden på tværs af faget?

På dette webinar får du et databaseret overblik over de vigtigste udviklinger i kommunikationsbranchen netop nu. Kommunikationsrådgiver Jesper Andersen har gennemgået og sammenholdt nyere undersøgelser og rapporter fra brancheorganisationer, analysehuse, konsulentvirksomheder og kommercielle aktører – på tværs af blandt andet corporate communication, PR, public affairs, content og social media, intern kommunikation og kunstig intelligens.

Den enkelte undersøgelse giver kun ét udsnit af virkeligheden. Ved at læse på tværs af lande, fagområder og forskellige typer af kilder bliver det muligt at se, hvilke udviklinger der går igen – og hvilke udråbte ’trends’ der måske bygger på et mere spinkelt grundlag.

På webinaret stiller vi blandt andet skarpt på

  • hvordan kommunikatørernes roller, opgaver og kompetencebehov forandrer sig
  • hvordan kommunikationsfunktionens mandat og relation til ledelsen udvikler sig
  • hvilke konsekvenser kunstig intelligens allerede har for arbejdet og organiseringen
  • hvordan medielandskabet, interessenterne og forventningerne til kommunikation flytter sig
  • hvilke tendenser der faktisk kan genfindes på tværs af den nyeste internationale viden

Du får ikke endnu en liste over, hvad der angiveligt bliver det næste store. Du får et koncentreret overblik over, hvad data og undersøgelser samlet set fortæller om kommunikationsfaget – og hvad det kan komme til at betyde for dig, din rolle og din organisation.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Optagelse af webinar

Som udgangspunkt har DM valgt ikke at optage alle online arrangementer. Det skyldes flere og ofte forskellige ting – dels har oplægsholderen rettighederne til oplægget, dels skal DM efterleve persondataloven og sidst, men ikke mindst prioriterer vi den nære og fortrolige oplevelse på vores kurser og workshops, hvad enten det afholdes online eller fysisk.

Nogle gange får vi lov til at optage et arrangement, og så deles det efterfølgende med de tilmeldte til arrangementet på Mit DM i en kort periode. 

Hvem er DM Kommunikation?

DM Kommunikation er sektoren for alle, der arbejder med kommunikation, sprog eller marketing. Hvad enten du er kommunikationsrådgiver i en kommune, marketingkonsulent i et rejsebureau, presserådgiver i et ministerie, oversætter i en medicinalvirksomhed eller redaktør af en hjemmeside. Gennem vores magasin, arrangementer, konferencer, nyhedsbrev og andre tilbud samler vi Danmarks kommunikatører i et fagligt fællesskab.

Del artikel: