Spring menu over

Sidemandsoplæring

Unsplash, Ilyuza Mingazova

Unsplash, Ilyuza Mingazova

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 14. september 2026 09:00 - 15:30
Sted DM Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg
Tilmeldingsfrist 11. september 2026 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Lær at formidle din viden mere effektivt og med gennemslagskraft

Hvis du er oplæringsansvarlig, superbruger, elevvejleder, mentor eller bare en erfaren rotte inden for dit fag, så ved du hvor svært det kan være at dele din viden og ekspertise til andre. En solid faglig viden er et godt udgangspunkt, men det er ikke altid nok, når man skal lære fra sig. God og effektiv sidemandsoplæring og formidling af viden kræver først og fremmest kendskab til, hvordan man lærer fra sig og hvordan andre tilegner sig viden.

På kurset får du kendskab til de mange brugbare kommunikative og pædagogiske værktøjer, som gør dig i stand til at formidle din viden endnu mere effektivt og med gennemslagskraft. Du lærer at håndtere modstand mod læring og skabe motivation og at ramme dine kollegaers viden behov.
Du får værktøjer til at fange deres opmærksomhed – og holde den. Og endelig lærer du at gøre dig forståelig, også selv om stoffet er komplekst.

Indhold

  • Formel vs. uformel videndeling
  • Forskellige typer viden – eksplicit, implicit og tavs viden
  • Kortlæg læringsbehovet – at møde den lærende, der hvor de er
  • Kompetence model
  • Formålet – få struktur på læreprocessen
  • Læringsprincipper – metoder til videndeling
  • Motivation
  • Effektiv kommunikation i øjenhøjde
  • Forståelsesværktøjer – vejen til flere A-ha oplevelser
  • Vi lærer forskelligt – hvordan rammer du plet

Kurset er tilrettelagt således, at emnerne behandles i teori og praksis - vekslende mellem korte oplæg, diskussioner og øvelser.

Line Sander

Hvem kan du møde?

Line Sander er dansk foredragsholder, forfatter og direktør for kursusvirksomheden SUPPLEMENT AS.

Line Sander i brede kredse anerkendt for sin omfattende foredragsvirksomhed inden for vidensdeling, undervisningsteknikker og facilitering.

Line Sander er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, og har sidenhen videreuddannet sig til Cand. Comm. i kommunikation og pædagogik ved Roskilde Universitet samt HR Management fra University of Melbourne. Videre er hun certificeret indenfor Erhvervspsykologi samt erhvervscoaching.

Afbud

Du bedes melde afbud på Mit DM senest to dage før arrangementets afholdelse, så en anden kan nå at få glæde af din plads.

Del artikel: