Debat, morgenmad og børnevenlige kulturaktiviteter på Teatret Republique – senere går vi til Fælledparken sammen
DM inviterer til 1. maj, hvor vi sætter spot på fremtidens arbejdsliv og værdien af viden i vores samfund.
Hvordan er det at være nyuddannet i arbejdslivet? Hvordan får man sit arbejde til at hænge sammen med familieliv og forventninger? Hvordan står vi værn om værdien af den viden akademikere fortsat skal levere i fremtidens samfund?
Dagen begynder på Teatret Republique med morgenmad, velkomst ved DMs forperson Janne Gleerup og paneldebat! Du kan møde fire stærke stemmer fra forskning, offentlig debat og praksis, som på hver deres måde arbejder med at skabe, anvende og sætte værdi på viden i samfundet.
- Asta-Maja Njor Boisen er forfatter, oplægsholder og underviser med fokus på feminisme, grænser og ligestilling.
- Stiig Markager er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet og en markant stemme i den offentlige debat om miljø og klima.
- Susanne Ekman er lektor i ledelse, organisering og arbejdsliv ved Roskilde Universitet, forsker i vilkårene for videns- og velfærdsarbejde.
- Ly Lykke Møller er forsker i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med bred erfaring inden for arbejdslivsforskning.
Der vil være børnevenlige aktiviteter under første del af arrangementet, så tag gerne familien med. Der er et begrænset antal pladser, så det kræver tilmelding for voksne deltagere.
Omkring kl. 12 går vi sammen til Fælledparken og markerer 1. maj i fællesskab.
Mere om paneldeltagerene på Teatret Republique
Asta-Maja Njor Boisen er forfatter, oplægsholder og underviser med fokus på feminisme, grænser og ligestilling. Hun arbejder blandt andet med feministisk selvforsvar, hvor kropslig viden og refleksion over magt, køn og hverdagsliv bringes i spil. Hun bidrager til panelet med perspektiver på værdien af erfaringsbaseret og humanistisk viden samt vilkår for omsorgs- og kulturarbejde.
Stiig Markager er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet og en markant stemme i den offentlige debat om miljø og klima. Med afsæt i mange års forskning i økosystemer og menneskelig påvirkning af naturen sætter han fokus på betydningen af forskningsbaseret viden i politiske beslutninger og den grønne omstilling.
Susanne Ekman er lektor i ledelse, organisering og arbejdsliv ved Roskilde Universitet. Hun forsker i vilkårene for videns- og velfærdsarbejde og har blandt andet udgivet debatbogen Giftig gæld og udpint velfærd, som analyserer misforholdet mellem krav og ressourcer i den offentlige sektor. Hun bidrager med et kritisk perspektiv på individualisering, styring og værdien af faglig viden i velfærdsstaten.
Ly Lykke Møller er forsker i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med bred erfaring inden for arbejdslivsforskning. Hun arbejder bl.a. med psykosocialt arbejdsmiljø, sikkerhedskultur og organisering af arbejde og undersøger, hvordan rammerne for samarbejde og ledelse påvirker trivsel og kvalitet i arbejdslivet.
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.
Praktiske oplysninger
Arbejdsliv, viden og fællesskab – kom til 1. maj med DM