Spring menu over

Sådan løser du vilde problemer som projektleder

Helping Hands Back From Stress

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 20. oktober 2026 09:00 - 12:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 19. oktober 2026 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Lær hvordan du kan arbejde med vilde problemer og nedbryde deres kompleksitet

Vilde problemer, wicked problems, højkomplekse projekter. Alle er benævnelser for den samme type udfordring: De særligt komplekse og vanskelige problemer, som ikke har enkle eller klare løsninger, og hvor gængse projektmodeller kommer til kort.

Vilde problemer kan være:

  • Hvad kan vi gøre med stigende angstudfordringer blandt unge?
  • Hvordan udfordrer kunstig intelligens vores fremtidige konkurrencesituation?
  • Hvordan bidrager vi som virksomhed til at løse klimakrisen?

På webinaret fokuserer vi på følgende spørgsmål:

  • Hvad kendetegner vilde problemer?
  • Hvordan adskiller de vilde problemer sig fra mere håndterbare problemer, og hvordan udfordrer problemerne vores projektlederværktøjskasse?
  • Hvordan involverer jeg interessenter i løsningen af de vilde problemer?
  • Hvordan nedbryder jeg kompleksiteten af de vilde problemer?
  • Hvilke metoder kan jeg sætte i spil for at løse de vilde problemer?

Vi arbejder med en vekselvirkning af oplæg, cases og øvelser.

Hvem er målgruppen? 

På webinaret fokuserer vi på, hvordan du som leder eller projektleder kan arbejde med de vilde problemer, forstå dem og over tid nedbryde kompleksiteten. Webinaret er derfor primært for projektledere, eksterne og interne konsulenter, samt ledere.

Niveauet er tilpasset deltagere uden erfaring med løsning af vilde problemer.

Allan J. Christensen og Nina Riis

Hvem kan du møde?

Nina Riis har gennem en årrække haft egen virksomhed og arbejdet som ekstern konsulent inden for entreprenørskab. I dag er Nina intern udviklingskonsulent i Region Hovedstaden.

Allan J. Christensen, som er indehaver af og ledelsesrådgiver i konsulentfirmaet Cambiamento. Allan er cand. comm. og har i samlet 12 år været direktør i både Rambøll og NIRAS – og tidligere været leder i det offentlige.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje