Spring menu over

Sådan sikrer du følgeskab som projektleder

Unsplash, Lindsay Henwood

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 3. november 2026 08:30 - 10:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 2. november 2026 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Hvordan får du kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere til at prioritere dine ideer og deltage i dine projekter?

Sidder du i en arbejdsfunktion, hvor det er vigtigt at sikre følgeskab og støtte fra dit netværk og din ledelse? Hvor du ønsker engageret opbakning til og deltagelse i dine projekter? Det kommer vi rundt om på dette webinar, hvor fokus er på, hvordan du kan udvikle og sikre følgeskab.

Hvem er målgruppen?

Webinaret er primært for projektledere, eksterne og interne konsulenter, samt nye ledere. Du får indsigt i dine egne styrker og udfordringer i at skabe, udvikle og fastholde følgeskab.

Indhold

På webinaret fokuserer vi på følgende spørgsmål

  • Hvad er forudsætninger for følgeskab? Er det min personlighed, mine ideer, min troværdighed – eller en kombination?
  • Hvilke forskellige motivationsfaktorer driver os, og hvordan kan jeg udvikle og fastholde motivationen hos mine kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere?
  • Hvordan udvikler og fastholder jeg til lysten til at følge mine ideer og deltage i mine projekter?

Vi arbejder med en vekselvirkning af oplæg, cases og individuelle øvelser.

Allan J. Christensen

Hvem kan du møde?

Underviser er Allan J. Christensen, som er indehaver af og ledelsesrådgiver i konsulentfirmaet Cambiamento. Allan er cand.comm. og har i samlet 12 år været direktør i både Rambøll og NIRAS – og tidligere været leder i det offentlige.

På kurset vil Allan inddrage sin egne erfaringer som direktør og som ledelsesrådgiver.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje