Spring menu over

Kejserens nye AI-klæder

1230 800 Getty Images Czgre9blyr4 Unsplash

Unsplash+

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 20. april 2026 16:00 - 17:30
Sted Akademikerhuset Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg
Tilmeldingsfrist 17. april 2026 - kl. 09:00
Afmeldingsfrist 17. april 2026 - kl. 09:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Hvordan former AI vores samfund? Hvordan genvinder vi vores indflydelse over teknologien? Hvem gavner det egentlig, at AI skal rulles ud i sådan en hast?

Ligesom kejseren, som alle påstår har tøj på, selvom han faktisk er nøgen, er der mange fortællinger om AI, der bliver fremstillet som uundgåeligt og revolutionerende - men hvad, hvis det ikke helt passer? Foredraget udfordrer myterne om AI, undersøger magtforholdene bag teknologien og giver forskningsbaserede perspektiver til at tænke kritisk om kunstig intelligens.

I foredraget sætter Lisa Reutter Larsen fra CAISA spørgsmålstegn ved forestillingen om, at den nuværende teknologiske udvikling er en uundgåelig nødvendighed. Vi undersøger, hvorfor der hersker en "sense of urgency" omkring implementeringen af kunstig intelligens - og hvem, det egentlig gavner, at det haster sådan.

Med næsten otte års erfaring inden for kritiske data- og algoritmestudier vil Lisa fortælle, hvordan AI former vores samfund.

Vi ser bag hypen og reflekterer over sammenhængen mellem data, demokrati og teknologi - og over, hvordan vi som samfund kan genvinde indflydelse over vores digitale fremtid.

Et centralt tema i foredraget er "magt". I dag bliver store dele af den digitale infrastruktur kontrolleret af kommercielle amerikanske virksomheder. De har ikke kun indflydelse på, hvordan kunstig intelligens bliver udviklet og anvendt, men også på, hvad vi som samfund tror, teknologien kan og ikke kan. De store teknologiselskaber er afhængige af, at vi køber deres fortællinger om AI – men hvad nu, hvis fremtiden kan se anderledes ud?

Vi serverer kaffe/te og kage fra kl. 15.30, hvorefter arrangementet går i gang kl. 16.00.

Lisa Reutter Larsen

Hvem kan du møde?

Oplægsholder er Lisa Reutter Larsen, postdoc ved CAISA og forsker i datadrevet offentlig forvaltning. Hun er desuden projektleder i Tænketanken Digital Infrastruktur og ekstern lektor ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

Lisa Reutter Larsens forskning fokuserer særligt på samspillet mellem teknologi, data og demokrati.

Arrangementet afholdes af DM og er en del af Forskningens Døgn, en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted fra den 17. til den 26. april 2026.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest fredag den 17. april 2026 kl. 9.00. Dette er af hensyn til planlægningen, og så en anden kan få glæde af din plads.
Du kan melde afbud på Mit DM

Hvad er DM Digi?

DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi

Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje