Spring menu over

Byg din egen Custom GPT og kom i gang med AI-automatisering i Make.com

1230 800 Customgptogmakecom

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 15. april 2026 09:30 - 16:30
Sted Akademikerhuset Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg
Tilmeldingsfrist 31. marts 2026 - kl. 08:00
Afmeldingsfrist 1. april 2026 - kl. 09:30
Medlemspris 995 kr.
Pris for andre 1.995 kr.

Lær at bygge din egen Custom GPT og kom i gang med at bruge Make.com-platformen, som fungerer som bindeled mellem dine digitale værktøjer, når du designer AI-automatiseringer.

AI er ikke længere fremtiden — den er her nu. På dette kursus lærer du at bygge din egen Custom GPT, som kan tænke, skrive og handle præcis som du vil. Du får også fingrene i Make.com, der gør det muligt at automatisere dine daglige arbejdsopgaver med AI-agenter.

Kurset er til dig, der gerne vil forstå, hvordan du går fra idé til intelligent assistent — uden at kunne programmere. Du lærer at bygge, teste og bruge din egen GPT-model, og du ser i praksis, hvordan du kan få AI til at tale sammen med dine systemer, sende e-mails, udfylde dokumenter, håndtere data og meget mere.

Udbytte

Efter kursusdagen går du hjem med din egen skræddersyede GPT og konkrete AI-automatiseringer, du kan bruge i dit arbejde allerede i morgen.

Kursusprogram

  • Hvad er en Custom GPT?
    Gennemgang af ChatGPT’s Custom GPT-funktion. Du forstår forskellen mellem almindelig ChatGPT og en Custom GPT, og hvornår du skal vælge det ene frem for det andet.
  • Arkitektur og opbygning af din GPT
    Hvordan bygges en Custom GPT trin for trin? Du lærer at designe en GPT, der arbejder efter dine egne principper, værdier og formål.
  • Skriv dine egne regler og instrukser
    Praktisk øvelse, hvor du formulerer regler, tone of voice og brugermanual til din egen GPT.
  • Hvad er Make.com?
    Introduktion til Make.com-platformen. Du lærer, hvordan Make.com fungerer som bindeled mellem dine digitale værktøjer. Vi ser på begreber som scenarier, moduler og API’er.
  • Fra GPT til automatisering
    Vi bygger et simpelt Make-scenarie, hvor din GPT sender data videre til f.eks. Google Sheets, e-mail eller Slack. Du lærer dermed at forbinde din GPT med Make.com og skabe automatiske workflows.
  • Design din første AI-agent
    I grupper bygger I jeres egen AI-agent i Make.com, der udfører en konkret opgave. Du lærer her Du lærer at tænke i AI-agenter og bygge automatiseringer, der løser rigtige arbejdsopgaver.

Praktisk information

Du skal medbringe en bærbar computer, der kan oprette forbindelse til WiFi via en browser som f.eks. Chrome, Edge eller Safari.

For at kunne få det fulde udbytte af kursusdagen, skal du have et ChatGPT Plus abonnement, der giver dig mulighed for at bygge din egen Brugerdefinerede GPT (CustomGPT). Du kan også vælge et Team abonnement, et EDU abonnement, Business abonnement, Enterprise abonnement eller Pro abonnement, der alle sammen giver dig mulighed for at bygge din egen CustomGPT. Du kan læse om de forskellige abonnementer her: chatgpt.com/da-DK/pricing/.  Det er vigtigt, at dit abonnement giver dig mulighed for at bygge din egen Brugerdefinerede GPT.

Du skal også have et gratis abonnement på Make.com. Det opretter du på deres hjemmeside: www.make.com.

Kursusprisen inkluderer forplejning bestående af morgenbrød, frokostbuffet med drikkevarer, kaffe/te, kage og isvand samt kursusmateriale og eksempler, som du kan tage med og bruge i dit videre arbejde.

Claus Nygaard

Hvem kan du møde?

Underviser, kursusleder og praktisk facilitator er AI-ekspert Claus Nygaard, Professor, ph.d., og direktør for Claus Nygaard & Partners.

Claus har gennem tre årtier arbejdet strategisk med udvikling og ledelse. Han blev professor på CBS i 2009, hvor han samme år også stiftede cph:learning, og har siden fungeret som rådgiver og underviser for ledere og medarbejdere. Siden januar 2025 har han været direktør i Claus Nygaard & Partners, en virksomhed dedikeret til AI-rådgivning og AI-strategisk implementering.

Claus har udgivet den første danske grundbog om store sprogmodeller: “Prompt Engineering - En Grundbog" (Samfundslitteratur, 2024) og den engelske bog "Generative Artificial Intelligence in Higher Education" (Libri Publishing, 2024).

Afmelding

Afmelding kan ske uden beregning indtil 14 dage før arrangementets eller kursets start. Sker afmeldingen senere end 14 dage før kursusstart, får du ikke refunderet gebyret. Uanset om du har betalt med kort ved tilmelding eller fået tilsendt en faktura efterfølgende. Du kan melde afbud på Mit DM.

Hvad er DM Digi?

DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi

Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje