Spring menu over
Venteliste

Organisation, Samarbejde og Trivsel

Samarbejde

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 25. marts 2026 - 26. marts 2026 10:00 - 16:00
Sted Hotel Sixtus Teglgårdsvej 73 5500 Middelfart
Tilmeldingsfrist 17. marts 2026 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Få viden om organisation, samarbejde, arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. En del af DM’s TR-grunduddannelse.

2 dages internat.

Udbytte

Du får viden om organisationer og arbejdsfællesskaber samt en indføring i arbejdsmiljø, stress og trivsel blandt akademikere, så du kan medvirke til at styrke arbejdsfællesskabet og arbejdsmiljøet i din organisation.

Undervejs bliver du også præsenteret for tilgange og værktøjer til at få indflydelse på din egen arbejdsplads, og du får mulighed for at sparre med underviserne og de andre deltagere om konkrete cases.

Indhold

  • Forstå din organisation
  • Arbejdsmiljø blandt akademikere samt love og regler
  • Social kapital: tillid, retfærdighed og samarbejde i organisationen
  • Det grænseløse arbejdsliv
  • Stress
  • Politikker og handlemuligheder på arbejdspladsen

Form

Undervisningen lægger op til aktiv deltagelse og veksler mellem oplæg, gruppeopgaver og rollespil, så der er rig mulighed for at afprøve teorien i praksis.

Vær opmærksom på at det forventes af dig, og undervisningen er fra starten tilrettelagt efter, at du har forberedt dig, forinden du møder op til undervisningen. Tid til forberedelse er individuelt, men 2 timer er et ikke urealistisk estimat.

Målgruppe

Kurset er forbeholdt tillidsrepræsentanter, -suppleanter, arbejdsmiljørepræsentanter samt kontaktpersoner i både det offentlige og det private. Arbejdsmiljørepræsentanter skal have gennemført den lovpligtige grunduddannelse. Tillidsrepræsentanter og -suppleanter samt kontaktpersoner skal have gennemført TR-grunduddannelsens 2 introdele (”Velkomstmøde for nye tillidsvalgte” og ”Intro til TR-rollen”) for at kunne deltage i dette kursus. Der dispenseres ikke herfra.

 

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje