Employer branding

Del artikel:

Employer branding har afgørende betydning for virksomheders evne til at tiltrække og tilknytte medarbejdere

Der er kamp om de rigtige medarbejdere. Derfor er vigtigheden, budgetterne og sommetider idékraften vokset, når det gælder virksomheders arbejde med at styrke deres employer brand og fortælle, hvad der er særligt ved netop dem som arbejdspladser. At lykkes på det område har afgørende betydning for virksomheders evne til at tiltrække og tilknytte medarbejdere og i sidste ende levere bundlinje for sig selv og værdi for kunderne.

Du får på dette morgenmøde inspiration, eksempler og ideer til at løfte jeres arbejde med employer branding. Aktuelle tendenser inden for employer branding.

Ole Bech-Petersen, selvstændig konsulent
Ole Bech-Petersen fortæller om aktuelle tendenser inden for employer branding og krydrer sit indlæg med eksempler fra Danmark og resten af verden.

Han kommer blandt andet ind på følgende:

  1. En klar “employer value proposition” kan være et vigtigt fundament for at arbejde strategisk med employer branding. Men hvorfor? Og hvordan undgår du.at lyde som alle de andre?
  2. Der er mange måder at måle dit employer brand og din employer branding-indsats. Hvordan sætter du de rigtige mål, der giver mening for netop din. virksomhed?
  3. De nuværende medarbejdere er ofte nøglen til at give dit employer brand troværdighed og rækkevidde. Derfor arbejder mange virksomheder med at aktivere deres medarbejdere som digitale ambassadører. Men hvorfor er det så vanskeligt, og hvorfor er der få virksomheder, der for alvor lykkes?

Ole trækker på mere end 20 års erfaring med employer branding fra bureau som konsulent og en årrække som ansvarlig for employer branding, rekruttering og on-boarding i Danske Bank. Han er i dag selvstændig konsulent inden for blandt andet employer branding.

The VELUX Eagle Project
Signe Hagstrøm, Manager, Global Employer Branding hos VELUX Hvordan får man 900 medarbejdere til at være engagerede og initiativrige medarbejderambassadører? Vi får fornøjelsen af at komme ind bag VELUX’ employee advocacy-indsats, som går under navnet “The Eagle Project.”

Enhver kontormedarbejder i VELUX ved, hvad en “eagle” er. Projektet har sågar eget logo og merchandise. Men det kræver en indsats at nå dertil.

Et vellykket employee advocacy-program kræver nemlig en god infrastruktur, ellers bliver det lange seje træk, driften, for ressourcekrævende. Det har Signe Hagstrøm og hendes team erfaret.

De har også lært af fejl, forkerte retninger og ikke mindst, at man indimellem må “kill your darlings” for at holde fokus på essensen.

Signe tager os med på en tur fra drøm til virkelighed og videre til planer for fremtiden inden for employer branding hos VELUX.

Morgenmødet gennemføres i samarbejde mellem DM og Kforum.

Afbud

Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 6. september 2024 09:00 - 11:00
Sted DM Akademikertårnet Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg
Tilmeldingsfrist 4. september 2024 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}