Der er sket en glidning de sidste år, så det mange steder er blevet sværere for DM’ere at få rådighedstillæg. Det mener DM Offentligs formand. DM har besluttet at gøre en ekstra indsats for at flere får tillægget, og som TR spiller du en vigtig rolle.
”Det virker som om der de sidste ti år er opstået en forståelse blandt arbejdsgiverne af, at rådighedstillæg ikke er noget man ønsker at tildele medarbejderne, hvis man kan slippe”.
Det siger Anne Bisgaard Pors, som er formand for de offentligt ansattes sektor i DM, DM Offentlig.
Dermed er der en fare for, at der i længerevarende ansættelser opstår et lønefterslæb, som er dokumenteret med opgørelser, der også er anerkendt af KL.
Det vil DM gerne ændre på, og derfor har DM besluttet at gøre en ekstra indsats for, at flere medlemmer får rådighedstillæg.
”Det er et rigtig godt initiativ, for rådighedstillægget er udfordret mange steder, især i kommuner og regioner”, siger Anne Bisgaard Pors, som selv er tillidsrepræsentant på Aalborg Universitet.
Definitionen er for uklar
Margit Johansen er tillidsrepræsentant i Magistratsafdelingen for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune og medlem af DM Offentligs bestyrelse. Hun mener, det er en stor udfordring, at der i mange stillinger er muligt at diskutere, om der skal gives tillæg eller ej.
”Jeg oplever fx, at min leder og jeg kan være uenige om, hvorvidt en stilling har et indhold, der berettiger til et rådighedstillæg”, siger hun.
”Der er ingen klar definition af, hvad en administrativ generaliststilling er, og jeg oplever, at den manglende klarhed er et voksende problem”, siger Margit Johansen, som de senere år oftere er stødt på, at ledelsen ikke mener, der er nok administrative opgaver i en stilling, til at den kan udløse et rådighedstillæg.
”Så skal man til at pinde ud, hvad der er i den og bede medlemmet registrere opgaverne, så man kan dokumentere, at der er tilpas megen administration i stillingen”, siger hun.
Specialisterne bør også få rådighedstilllæg
Margit Johansen mener, at en anden stor udfordring er hele det store område, som ikke får rådighedstillæg. Det er specialisterne eller scient.erne, som fx er miljømedarbejdere i de tekniske forvaltninger i kommunerne.
”De får ikke rådighedstillæg, fordi de sidder i specialiststillinger. Men alt for mange har masser af administrative opgaver, så som sagsbehandling”, siger hun, og mener, at man med rette kan spørge, hvorfor de ikke får tillægget, når jurister og økonomer, som også er specialister, kan få det.
”Det giver en fornemmelse af uretfærdighed, når juristers og økonomers specialviden berettiger til det, men ikke scient.ers”, siger hun.
Ifølge Anne Bisgaard Pors er forskellen mellem generalister og specialister endda blevet skærpet de senere år.
”Mange stillinger bliver kategoriseret som specialiststillinger, hvis de ikke lige hører hjemme på borgmesterkontoret. Det gør det svært for tillidsrepræsentanterne at skaffe rådighedstillæg. For selv om
tillidsrepræsentanterne mener, at medlemmerne har ret til rådighedstillæg, vil lederne ikke være med til det”, siger hun.
Hun mener, at ledelsen for ofte ikke ser på indholdet i stillingen, men ladet arbejdsstedet afgøre det.
”Det betyder, at man i stedet for at gennemgå stillingsindholdet kigger på, hvor medarbejderen skal ansættes”, siger Anne Bisgaard Pors.
HR siger nej
Efterhånden oplever både Anne Bisgaard Pors og Margit Johansen, at det lige så ofte er HR, der siger nej.
”Man kan opleve, at en leder faktisk synes, en medarbejder skal have rådighedstillæg, men at HR stopper det. Så det er formentlig en politik, der kommer fra oven”, siger Anne Pors.
Det skal du gøre som TR
- Vær opmærksom, hver gang du ser et stillingsindhold, som burde give rådighedstillæg
- Brug DM’s TR-netværk og få sparring og gode råd til, hvordan du kan gå til det i hverdagen. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte DM’s sekretariat
- Tag diskussionen med lederne
- Opfordr dine kolleger til at forlange en ordentlig stillings- og funktionsbeskrivelse
- Opfordr dine kolleger til at tage det op med ledelsen, hvis du ikke kommer igennem med rådighedstillæg. Hvis de også tager det op, står I stærkere
- Kontakt i højere grad DM’s sekretariat ved nyansættelser, så vi sammen kan drøfte, om rådighedstillæg er en mulighed. Her vil vi også drøfte, om et nej ved den lokale lønforhandling skal betyde, at forhandlingen føres videre af DM’s sekretariat. En mulighed, der er indeholdt i overenskomsten.
DM holdt et møde for tillidsvalgte i midten af maj, og nogle af forslagene er input fra mødet
Margit Johansen oplever, at det er mere selvfølgeligt at komme igennem med rådighedstillæg, når Djøf-kollegerne forhandler.
”Mange af cheferne er Djøf’ere, og de stiller oftere spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt, når det er mig, der forhandler. Det virker som om, der er en større selvfølgelighed hos dem, at Djøf’erne skal have rådighedstillæg”, siger Margit Johansen, som også oplever, at det i Aarhus Kommune er HR som kigger på, om de kan slippe af med nogle af rådighedstillæggene.
DM skal gå hele vejen
Margit Johansen mener, at mange tillidsrepræsentanter er gode til at bringe rådighedstillægget i spil, når det er berettiget, så det er ikke så meget der, det halter.
”Det hviler på os som tillidsrepræsentanter med opbakning fra DM at fortolke aftalen, og vi skal blive gode til at give hinanden de gode argumenter for, at folk skal have tillægget”, siger Margit Johansen, som også mener, det er vigtigt at blive rigtig gode til at tage diskussionerne med leder og chefer.
”Og når det ikke lykkes, skal vi kontakte DM, som nogle gange skal være bedre til at rejse en faglig sag. Vi skal tage diskussionerne og løfte det op. For hvis cheferne bare får lov til at sige nej, bliver det reglen. Så vi skal sætte hælene i og bruge det fagretlige system”, siger hun.
Anne Bisgaard Pors supplerer:
”Som tillidsrepræsentanter skal vi være opmærksomme på det, når vi ser et stillingsindhold, som burde give rådighedstillæg. Og vi skal tage fat i DM, når vi ikke kan komme igennem over for arbejdsgiverne, og det bliver formentlig nemmere nu, hvor der er ekstra fokus på rådighedstillæg”, siger hun.
Håb om større klarhed
Anne Pors og Margit Johansen er enige om, at der blandt både ledere og medarbejdere hersker en misforståelse af, at hvis man får rådighedstillæg, skal man arbejde en masse over.
”Derfor skal vi have en gendrøftelse af, hvorfor man får rådighedstillæg. Hvad det gives for”, siger Anne Bisgaard Pors.
”Vi har brug for en klarere definition af rådighedstillægget, og jeg håber, vi kan begynde at tale om det ved de næste overenskomstforhandlinger. Men jeg tror, det bliver en hård kamp, for den nuværende tekst er også udtryk for det, man kunne blive enige om”, siger hun.
Margit Johansens ønskeposition er, at man sløjfer tillægget, lægger det ind i basislønnen og hæver lønnen for alle.
”Så skulle det dække både rådighed og pludseligt opstået merarbejde. Og der skulle være et loft over, hvor meget man måtte arbejde over inden for grænserne af tillægget”, siger Margit Johansen, hvis anden prioritet er en klarere beskrivelse af, hvad er en generalist er.
”Jeg oplever for ofte, at det jeg synes er en generalist, synes man bestemt ikke er en generalist på den anden side af bordet, og det gør det lidt svært”, siger hun.
