Søger du på Google efter “Lønforhandling” vil du bombarderes med forhandlingsterminologier, som måske lader dig stå spørgende tilbage. Her er en forklaring på de mest brugte ord i forhandlinger.
AC-overenskomst: Den overenskomst, man skal ansættes på, hvis ens job forudsætter en akademisk uddannelse.
AC-VIP: Hvis man er ansat på et universitet, vil man enten være ansat som teknisk administrativt personale (TAP) eller videnskabeligt personale (VIP). En AC-VIP er en person, som er ansat som videnskabeligt personale og som er AC’er.
Anciennitet og dokumentation af anciennitet: I det offentlige ligger en persons anciennitet til grund for den grundløn, vedkommende som minimum skal modtage. I det offentlige tæller den akademiske anciennitet, man har opbygget andre steder.
Basisløntrin: Lønnen vil bestå af en anciennitetsbestemt basisløn og eventuelle tillæg.
Bruttoløn: Lønnen inklusive tillæg og pension.
Centralt forhandlede tillæg: Det er tillæg, der hører til stillingsbetegnelsen og som ikke skal forhandles.
Centrale tillæg: Det er tillæg, der hører til stillingsbetegnelsen og som ikke skal forhandles.
Engangsvederlag: Det er et vederlag, man får som er baseret på gennemført opgaveløsning.
Forhandlingsmandat: Den ramme som tillidsrepræsentanten eller konsulenten fra DM kan forhandle indenfor overenskomsten og den anmeldelsesbemyndigelse, som tillidsrepræsentanten har.
Funktionstillæg: Funktionstillæg gives for særlige funktioner i stillingen, som ligger ud over stillingens normale indhold. Man får ikke tillægget længere, hvis man ophører med at varetage funktionen.
Grundløn eller grundbeløb: Det beløb som din basisløn og tillæg udregnes ud fra. I staten fra marts 2012. I kommunerne fra marts 2000. I regionerne fra marts 20218.
Indstilling: Ønsker til forhøjelse af eksisterende tillæg eller nye tillæg.
Kravsindsamling: Indstillinger fra medarbejdere og ledere til forhandling af tillæg eller nye tillæg.
Kvalifikationstillæg: Kvalifikationstillæg bliver aftalt individuelt ud fra medarbejderens personlige kvalifikationer og kompetencer.
Lokale tillæg: Det lokale tillæg, er et tillæg, som forhandles på arbejdspladsen og satsen er dermed ikke fastsat i en overenskomst.
Lønforbedring: Stigning i lønniveau.
Lønforhandling: En lønforhandling er en dialog mellem DM og en arbejdsgiver, hvis man er ansat på en overenskomst. Til en lønforhandling taler man om, hvad medarbejderen skal have i løn på baggrund af resultater og indsats.
Lønoplysninger: Oplysninger om ens løn inklusive alle løndele.
Lønregulering: Din basisløn samt tillæg som offentligt ansat tager udgangspunkt i et grundbeløb, som reguleres på aftalte tidspunkter i henhold til de reguleringsprocenter, som er aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger i det offentlige.
Lønsamtale: En samtale om løn med sin leder.
Løntillæg: Tillæg man har oveni basislønnen.
Lønudvikling: Stigning i basisløn, nye individuelle tillæg og generelle lønreguleringer.
Nettoløn: Lønnen inklusive tillæg, men uden pension og uden skat.
Nutidskroner: Lønnen udregnet ud grundløn med de gældende reguleringsprocenter.
Omklassificering til special- eller chefkonsulent: Man sidder i en stilling og man aftaler, at man bliver aflønnet som special- eller chefkonsulent.
Stillingsstruktur: Stillingsstrukturen indeholder bestemte typer stillinger i undervisning- og forskningsområdet, hvor der er et fast forhandlet centralt tillæg knyttet til stillingen.
Tillidsrepræsentant/TR: En tillidsrepræsentant repræsenterer sine kollegaer overfor ledelsen og er fagforeningens repræsentant på arbejdspladsen.
Uddannelsesbilag: Bilag i overenskomsterne, der beskriver, hvilken organisation en uddannelse hører ind under.
