En analyse fra DM og analysehuset Damvad viser, at freelancere i stigende grad efterspørges. Samtidig med det, efterspørges fleksibilitet og samarbejdsevner - noget som freelancere nødvendigvis skal have.
De seneste år har der været en langsom men sikker omstilling til et mere fleksibelt arbejdsmarked - på godt og ondt.
Freelancere efterspørges, explicit i it, tolketjenester og nødhjælpsorganisationer. Og efterspørges sandsynligvis under radaren i mange andre brancher.
Et job som freelancer kræver kompetencer i tidsstyring, selvstændighed og omstillingsparathed. Kompetencer, som det også kan være nyttigt at have, også selvom du ikke har planer om at lave din egen forretning.
Træn dine freelancer-kompetencer
Uanset om du drømmer om at være freelancer eller ej, kan det give mening at træne freelancerens færdigheder. Om ikke andet, så for at blive dygtig til at arbejde sammen med dem.
Her er tre ting du kan træne i dit daglige arbejde med det samme:
- Opgavebeskrivelsen: Bliv skarp på, hvad der skal laves
En god freelancer vil lave en opgavebeskrivelse eller en debrief til kunden, som et redskab til at forventningsafstemme så præcist som muligt.
Og så opgaven kan prissættes. Selvom du ikke er freelancer kan det greb være nyttigt i forhold til dine daglige opgaver.
Forestil dig at den opgave du sidder med skal gives videre. Lav en nøjagtig beskrivelse af den, så den kan løses af en anden - og brug den beskrivelse til at tale med din leder/team/kollega om de har samme forståelse af opgaven. - Tidsestimat: Bryd arbejdet ned i timer
Hvor lang tid tager opgaven, i timer? Det kan være svært at svare på, men det skal man stort set altid som freelancer.
Tricket er, først at bryde opgaven ned i bidder. Nogle af bidderne ved man hvad tager af tid. Og så er der nogle bidder man ikke kender omfanget af.
Den sværeste del af opgaven er der hvor man tænker - dvs. ikke har hænderne på tastaturet. Husk at sætte tid på det, det er ofte der værdien ligger.
Brug tidsestimatet til at drøfte med din leder/kollega/team om det er den tid der skal bruges på opgaven, eller om den skal skæres på en anden måde? - Status: Vis værdien af dit arbejde
Hvordan skrider det frem?
Statusmailen/opkaldet er en undervurderet disciplin. En skriftlig eller mundtlig status opsummerer hvad der netop er blevet lavet og hvad der skal laves i den kommende tid. Samtidig gentages projektet eller opgavens formål.
Træn det ved at lave en ugestatus til din leder eller din kollega. Du vil opdage, at den også er rar for dig selv at have, idet du tvinger dig selv til at have fuldt overblik over opgaven og planlægge næste skridt.
© Foto: Lasse Martinussen