Del artikel:

Vi støtter og bakker hinanden op i både de gode og de svære aspekter af at være neurodivergent akademiker på arbejdsmarkedet.

Hvad skal vi lave i netværket?

Som neurodivergent kan det være udfordrende at navigere på det danske arbejdsmarked. Dette netværk har til formål at skabe rum for fællesskab, sparring og læring omkring de udfordringer, man kan møde, både som arbejdssøgende og i ansættelse.

Derudover vil vi fokusere på at belyse og dele de "life hacks" og fordele vi som neurodivergente bidrager med og bringer i spil.

Hvem kan være med?

Du kan være med i dette netværk, hvis du er neurodivergent og har en akademisk baggrund.

Derudover er det vigtigt at du vil være med i et fællesskab, hvor vi støtter og bakker hinanden op, både de sjove, så vel som de svære aspekter af at være neurodivergent på arbejdsmarkedet.

Det er en forudsætning, at vi som deltagere ved at dette kan være følsomt og stigmatiseret for nogle, og at vi derfor har en indbyrdes fortrolighed og tryghed.

Vi rummer og respekterer hinanden. Vi ønsker nemlig at skabe et nysgerrigt og aktivt rummende fællesskab.

Neurodivergent dækker for eksempel over:

  • Autisme / Aspergers
  • NLD
  • ADD
  • ADHD
  • Ordblindhed/dysleksi
  • Talblindhed/dyskalkuli
  • Dyspraksi
  • Tourette

Hvad får man ud af at være med?

Når man er med i netværket, bliver man en del af et fællesskab, hvor man kan dele både succes og frustration, og man kan dygtiggøre sig i at være på et arbejdsmarked, som ikke altid understøtter de neurodivergent vilkår og styrker.

Vil du være med?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig. Har du spørgsmål, så kontakt DM Netværk

Konkret viden, relevant kontakter, nysgerrighed, god energi eller lignende.


Når du ansøger om en plads i netværket, oplyser du dit navn, e-mail, telefon, fødselsdag, by og uddannelse til DM. Vi giver dine oplysninger til netværkets tovholder som en del af din ansøgning og med det formål at melde dig ind i netværket jf. GDPR art. 6(1)(f) om legitim interesse. Du kan altid anmode os om at slette dine oplysninger igen. Læs mere i DM's privatlivspolitik

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}