Andreas' karriere har været præget af omveje med en passion for at gøre en forskel. Hans karrierevej begyndte ikke med en klar plan om at blive leder, men snarere med en række interesser som fik ham til at prøve kræfter med forskellige uddannelsesvalg, der ind til videre har ført ham til NGO-verdenen. Andreas er i dag leder for DareGender, der arbejder med ligestilling, maskulinitet og trivsel for mænd.
Uddannelsestvivl og vejen mod lederrollen
Som andre unge, følte Andreas sig presset af en samfundsforventning om at tage en formel uddannelse og hurtigt komme på arbejdsmarkedet. Han startede derfor på litteraturhistorie, da han havde en interesse for litteratur og andre kunstformer og deres virkemiddel som kommentarer af samfundsforhold. Det viste sig dog, at det ikke var det helt rigtige match, da han indså, at hans interesse for litteratur og kunst nok var mere rekreativ end faglig og teoretisk. Derfor valgte Andreas at stoppe på litteraturhistorie. Han har dog senere i sin karriere trukket på viden fra litteraturhistorie, hvilket har bidraget til hans arbejde.
Efter en kort periode i Berlin, hvor han selv forsøgte at udfolde sig som kunstner, besluttede han sig for at begynde på uddannelsesvidenskab. Et valg der passede bedre til ham, da han oplevede, at teorierne, han studerede, havde relevans for samfundsmæssige problemstillinger, som blev diskuteret i medierne. Mens han studerede, var Andreas også engageret i flere studiejobs, som udover at give ham praktisk erfaring også endte med at spille en afgørende rolle i at forme hans karriere. Han arbejdede blandt andet hos flere NGO’er, hvor han udviklede sine evner inden for projektledelse og kommunikation. Dette engagement i studiejobbene, kombineret med hans akademiske arbejde, sikrede ham hans første job som projektleder hos LGBT+ Danmark.
Efter en række år i LGBT+ Danmark med uformel ledelse af praktikanter, studentermedhjælpere og frivillige ville Andreas gerne prøve kræfter med formelledelse. Netop erfaringerne fra uformel ledelse af frivillige, ser Andreas som et stort aktiv for sin formelle ledelse. At få 80 frivillige til at lave det samme på tværs af landet uden selv at være til stede og have sikret sig, at de er rustet til det gennem oplæring og understøttelse, er en ledelsesopgave.
Til hans store held kunne han kombinere sit ønske om formel ledelse med sin faglige interesse for køn og ligestilling, da DareGender søgte en sekretariatschef. Her har han lige siden haft glæde af de udfordringer og glæder som ledelse giver.
Leder er ikke ensbetydende med ekspert
En af de mest markante aspekter af Andreas' ledelsesstil er hans stærke fokus på medarbejderinddragelse og en bevidst afvisning af at være den "klogeste" i rummet. I stedet ser han sig selv som en facilitator, der trækker på den kollektive viden og erfaring, som hans team bringer med sig. Andreas arbejder derfor aktivt med at skabe en kultur, hvor medarbejderne føler sig trygge ved at dele deres ideer, bekymringer, kritik og eventuelle fejl. I DareGender opfordrer han sine medarbejdere til at tage fuldt ejerskab over deres projekter, fordi han ved, at de ofte har en dybere forståelse af udfordringerne og løsningerne end han selv. Samtidig gør han en dyd ud af at understøtte sine medarbejdere til at udvikle og drive deres projekter inden for de rammer, Andreas har hjulpet dem med at sætte.
Jeg er ikke den klogeste, men jeg tror, at jeg med hjælp fra dem, der er klogere end mig, kan nå i mål.Andreas Beck Kronborg
Han ser det som sin vigtigste opgave at samle et mangfoldigt team, der kan supplere hinandens færdigheder og erfaringer. Hans erkendelse af at alle er klogere sammen gør, at han betragter sig selv som en facilitator der hjælper med at skabe de bedste resultater ved at give plads til alle stemmer.
Vigtigheden af at spørge om hjælp
Andreas' tilgang til ledelse bunder også i en erkendelse af, at ingen kan klare alting alene. Han griner lidt af det, for qua hans arbejde og viden om køn og ligestilling, ved han, at det modsatte ellers kendetegner mænd. De vil generelt gøre alting selv og det er en stor barriere for dem at række ud efter hjælp.
For Andreas er det en styrke at kunne indrømme, når man har brug for input og hjælp fra andre. En af Andreas’ første opgaver, efter han startede som sekretariatschef, var at skrive et debatindlæg om FNs verdensmål. Efter færdiggørelse sendte han det til sin stab for at få deres feedback. Andreas husker, at studentermedhjælperen spurgte forsigtigt, indtil hvor tæt de måtte gå på teksten. Det brugte Andreas som anledning til at gøre klart, at bare fordi han har stjernerne på skulderen, så er det ikke ensbetydende med, at de ikke må give hans arbejde konstruktiv kritik.
Han arbejder bevidst på at skabe en arbejdsplads, hvor det er accepteret og værdsat at bede om hjælp, og hvor ingen forventes at have alle svarene alene. Han opfordrer ligeledes sine ansatte til at lede opad, hvilket betyder, at de skal føle sig trygge ved at orientere ham om udfordringer og barrierer i deres opgaveløsning.
Andreas italesætter, hvordan der altid er plads til at spørge ham, også selvom det betyder, at man forstyrrer ham midt i en opgave. På den måde gør han sit for at skabe en hjælpsom og samarbejdende atmosfære, hvor teamets samlede kompetencer bliver udnyttet optimalt. Han tror på, at det giver en kultur, der bidrager til både individuel og kollektiv succes.
Udvikling og ambitioner
Selvom Andreas har fundet sin plads som leder, er han stadig drevet af en nysgerrighed og en lyst til at udvikle sig yderligere. Han udtrykker, at det aldrig er til at vide, om man er landet på den rette hylde eller har lyst til at udforske ledelsesområdet yderligere. Her nævner Andreas selv et område han gerne vil arbejde på, som kan styrke hans ledelse nemlig den assertive kommunikation. Under hans deltagelse på DM's kursus "Talentholdet for fremtidens bæredygtige ledere," blev han inspireret af tanken om, at man kan komme udfordringer bedre til livs ved at adressere de svære ting hurtigere, så de ikke eskalerer. Noget der i Andreas’ optik i sidste ende er et ledelsesansvar, men noget der ikke falder ham helt naturligt, da han opfatter sig selv som lidt konfliktsky.
DM's arrangementer og kurser har også givet ham en platform til at udforske nye perspektiver og metoder, som han kan anvende i sin daglige ledelse. Andreas værdsætter særligt muligheden for at netværke med andre ledere og deltage i inspirerende diskussioner, som han bruger til at reflektere over sin egen ledelsespraksis. Han håber på at kunne styrke sin ledelsespraksis og på den måde kunne bidrage til at gøre DareGender til en endnu stærkere og mere indflydelsesrig organisation. DareGenders vision, er at fortsætte med at skabe positive forandringer for mænds trivsel og ligestilling. Samtidig er det vigtigt for ham, at hans team trives og føler sig værdsat. En særlig milepæl i hans ledelsesrejse var, da en praktikant skulle stoppe ved DareGender, udtrykte ønsket om en dag at vende tilbage for at arbejde sammen med Andreas igen, fordi vedkommende havde været glad for hans inddragende ledelsesstil. Denne anerkendelse har styrket Andreas i troen på, at den inkluderende, selvstændige og hjælpsomme kultur gør en reel forskel.
Andreas' ledelsesrejse er et eksempel på, hvordan ydmyghed og en vilje til at lære kan forme en inspirerende leder. Med en vedvarende passion for at gøre en forskel ser Andreas frem til at fortsætte sin rejse og udforske nye muligheder inden for ledelse.
