Spring menu over

6 gode råd: sådan får du foden indenfor i mediebranchen

Del artikel:

Drømmer du om at arbejde i mediebranchen? Få 6 gode råd til, hvordan du skaffer dig drømmejobbet.

1. Lær journalistens frækhed og pågåenhed

En ting der tit kan virke grænseoverskridende for universitetsuddannede er, at man skal lære at være pågående, stædig og ikke tage et nej for et nej. Gangene er fulde af folk med historier om at have fået jobbet i 10. forsøg efter have opsøgt chefen uden for arbejdspladsen med en virkelig god idé, der var lagt en del gratis arbejde i. Frækhed betaler sig. Det gør netværk i øvrigt også!

2. Mange - rigtig mange - er startet som freelancere

Det er enn fordom, der har hold i virkeligheden. Mange kommer ind via freelancearbejde eller på tidsbegrænsede ansættelser. Og en del har også en periode mellem faste ansættelser med freelancearbejde. Man får tit freelancearbejde gennem sit netværk. Fundraising er også vigtigt her. Kommer man med lidt penge selv, er det langt lettere at få foden indenfor.

3. Træn din konkrete tænkning

En akademisk uddannelse er kun en enkelt del af, hvad man skal kunne for at komme i betragtning. Den abstrakte både at tænke på, som man lærer på universitetet, skal suppleres af konkretisering, så gode idéer bliver til konkret indhold. Det er også derfor, at du skal have noget praksiserfaring på CV’et, før du kan gøre dig forhåbninger om en karriere i mediebranchen.

4. Drømmer du om at komme på skærmen?

Så vær opmærksom på, at dit udseende, stemmebrug, fremtoning, frækhed og rapkæftethed er mindst ligeså vigtig som din akademiske uddannelse.

5. Kender du tendenser, står du stærkere

Hele mediebranchen har stort fokus på tendenser og på, hvordan man tiltrækker lyttere, brugere og seere. Så hvis du kender tendenserne, brugernes medievaner og måske endda kan forudse, hvordan det udvikler sig, står du stærkt. Og tænk gerne bredt! Især i produktionsselskaberne tæller det også at få den gode idé til et program, der kan nå nye målgrupper eller kan versionernes til et internationalt marked.

6. Lige dele nørd og formidler

De fleste i mediebranchen har en ambition om at formidle! Og kan du kombinere det med et område, hvor du ved særligt meget, så har du en god platform til at gøre din kommende arbejdsgiver nysgerrig.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje