Spring menu over

Årsmøde for tillidsvalgte 2026

Fotoannonceringafårsmøde24

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 19. november 2026 - 20. november 2026 10:00 - 15:00
Sted Comwell Kolding Skovbrynet 1 6000 Kolding
Tilmeldingsfrist 19. oktober 2026 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Kom med til to dages inspirerende, spændende og berigende samvær i Kolding, hvor vi skal diskutere de små og store spørgsmål, som vi er optaget af i øjeblikket.

2 dages internat

I DM arbejder vi for at sætte fokus på det gode arbejdsliv og de mange forhold, der har betydning for det. Vi ønsker at skabe rammer, der giver grobund for stærke fællesskaber blandt vores mange forskellige medlemmer.

Indhold

På Årsmødet får du mulighed for at diskutere og præge de aktuelle politiske dagsordener i DM sammen med din bestyrelse og andre tillidsvalgte. Du får du rig mulighed for at sparre med dine TR-, TRS- og AMR-kolleger fra andre arbejdspladser og med konsulenter fra DM, når vi undervejs dykker ned i erfaringer fra hverdagen på jeres arbejdspladser.

Vi har sammensat et bredt program med både fælles, sektor- og valgfri aktiviteter. Vi får besøg af forskere og andre skarpe eksperter, der fortæller om den nyeste viden og giver dig gode redskaber med hjem.

På Årsmødet kommer vi bl.a. rundt om:

  • AI og arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgt på tværs af forskelle
  • Det svære samarbejde
  • Psykisk arbejdsmiljø og stress i vidensarbejde
  • At arbejde i politisk ledede organisationer
  • De tillidsvalgtes dilemmaer
  • Lønforhandling efter OK26
  • Hvordan organiserer man bedst?

Her finder du det fulde program  med beskrivelser af de respektive aktiviteter samt oplægsholderne.

Målgruppe

Årsmødet er forbeholdt DM-medlemmer, der er tillidsrepræsentanter, -suppleanter, og/eller arbejdsmiljørepræsentanter på private og offentlige arbejdspladser. 

Del artikel: