Spring menu over
Venteliste

Skriv debatindlæg, der bliver trykt

Milla Mølgaard

Fotograf: Kevin Welk

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 12. november 2026 13:00 - 17:00
Sted Akademikerhuset Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg
Tilmeldingsfrist 28. oktober 2026 - kl. 23:30
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Har du bunker af vigtige budskaber, som mest ligger og samler støv? Bobler du af holdninger og væsentlige pointer, men har svært ved at gøre det komplekse konkret og få taletid og gennemslagskraft i den offentlige debat? Så er dette kursus noget for dig.

Ved hjælp af en lang række håndgribelige skriveværktøjer, tips, tricks og lærerige eksempler fra det danske debatlandskab bliver du indført i kunsten at skrive holdningsbårne tekster til landsdækkende aviser.

På kurset får du greb om debatindlægget som genre. Du kommer ind i maskinrummet hos landets debatredaktioner og får en forståelse af, hvordan udvælgelsesprocesses foregår, så du kan agere strategisk, når du indsender dine indlæg. Under kurset vil vi desuden fokusere på at udvikle ideer til dine kommende indlæg, som du efter kurset kan arbejde videre på.

Ved at deltage i kurset vil du

  • Blive knivskarp på at indkredse dine hovedbudskaber – og lære at vinkle dem, så de får størst mulig gennemslagskraft i debatlandskabet.
  • Blive bevidst om, hvordan du kan bruge de forskellige debatgenrer og formater optimalt alt efter dit hovedbudskab.
  • Blive i stand til at finde og udnytte aktuelle dagsordener i dine indlæg.
  • Få en konkret guide til, hvordan du strukturerer et godt debatindlæg ud fra ’den skudsikre debatmodel’.

Målgruppe

Kurset er både for dig, der aldrig har forfattet et debatindlæg før, og for dig, der har sendt en håndfuld afsted, der til din ærgrelse ikke er blevet trykt. Men det er også for dig, der er ret ferm til skrivningen, men gerne vil have pudset håndværket af, så din sandsynlighed for at få dine holdninger publiceret bliver markant større, end den er i dag.

Hvis du har noget liggende i skuffen, så medbring gerne et par af dine ideer eller skitser til et debatindlæg, så du har noget konkret at arbejde med på kurset.

Som deltager på kurset får du også et eksemplar af bogen ’Skriv debatindlæg, der bliver trykt’.

Hvem kan du møde?

Underviser og kursusleder er Milla Mølgaard. Hun er uddannet journalist og har mere end et årti bag sig på Dagbladet Politiken, senest som debatredaktør.

Milla Mølgaard er i dag selvstændig medierådgiver og lever af at udbyde kurser, foredrag og individuelle masterclasses i debatskrivning og pressestrategi. I 2024 udgav hun bogen ’Skriv debatindlæg, der bliver trykt’ på forlaget Samfundslitteratur.

Afbud

Du bedes melde afbud på Mit DM senest to dage før arrangementets afholdelse, så en anden kan nå at få glæde af din plads.

Del artikel: