Spring menu over

Rundvisning i Grundtvigskirken

Grundtvigs Kirke Indenfor

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 23. november 2026 12:30 - 15:45
Sted Grundtvigs Kirke På Bjerget 14B 2400 København NV
Tilmeldingsfrist 13. november 2026 - kl. 23:30
Afmeldingsfrist 13. november 2026 - kl. 08:00
Medlemspris 350 kr.
Pris for andre Kun for medlemmer

Netværksgruppen for Pensionerede Biblioteksmedarbejdere arrangerer rundvisning i Grundtvigskirken

Vi får en rundvisning i den monumentale Grundtvigs Kirke, der ”rager” op i flere betydninger og præger Københavns nordvestlige bydel. Ét af Danmarks mest betydningsfulde kirkebyggerier, der besynger præsten, salmedigteren og reformatoren N.F.S. Grundtvig. Vi får introduktion til dens bemærkelsesværdige arkitektur.

Bygmester var arkitekt Peder Vilhelm Jensen Klint, hvis søn Kaare Klint – som vi kender som møbeldesigner – måtte fuldføre byggeriet efter faderens død. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre uden de mange håndværkere, der håndsleb ca. 5 millioner mursten, så de blev silkebløde.

Besøget indbefatter også krypten og tårnet, hvorfra der er en enestående udsigt over København. Der er megen historie og kulturhistorie gemt i Grundtvigs Kirke, og æstetikken tager næsten pippet fra én. Efter rundvisning i Grundtvigs Kirke spiser vi frokost på Café Bjerget, der ligger lige ved kirken. Menuen står på to stykker smørrebrød og bagefter kaffe/te med friskbagt kringle og hjemmebagte småkager.

Program

Kl. 12.30 – ca. 13.30
Besøg og rundvisning i Grundtvigs Kirke, På Bjerget 14 B, 2400 København NV 

Kl. 13.45 – 15.45
Frokost med efterfølgende kaffe/te, kringle og småkager til på Café Bjerget. Drikkevarer afregnes individuelt på stedet.

Del artikel: