Fra Olsen-banden til virkeligheden: Ph.d.-studerende undersøger, hvordan vores blik på fængslet har ændret sig
Straf og indespærring fylder mere og mere politisk, hvilket har ført til strengere straffe og flere fængselsdomme. Det betyder, at fængslet spiller en større rolle i film, tv, tekster, og det påvirker vores forestillinger om retfærdighed. Ph.d.-projekt undersøger udviklingen.