Hanne Jensens fem råd til forskere, der overvejer livet uden for universitetet

1. Orientér dig, før du står uden job

Hanne Jensen anbefaler, at forskere allerede under ph.d.- eller postdocforløbet holder øje med arbejdspladser, samarbejdspartnere og personer uden for universitetet. Pointen er ikke nødvendigvis at kontakte dem med det samme, men at opbygge et overblik, der kan bruges senere.

2. Gem navnene på dem, du møder

Hun foreslår konkret, at forskere noterer eksterne samarbejdspartnere, konferencedeltagere og kontakter fra offentlige organisationer, virksomheder og teknologiske institutter. Det gør netværksrådet mere håndgribeligt end det sædvanlige: "Brug dit netværk."

3. Søg ikke kun inden for dit forskningsemne

Mange forskere leder efter job, der matcher deres meget specialiserede emne. Hanne Jensen anbefaler i stedet, at de træder et skridt tilbage og undersøger, hvilken bredere faglig viden de har opbygget. En forsker kan have arbejdet i et lille hjørne af molekylærbiologien eller adfærdsforskningen, men den bredere metode- og domæneviden kan være efterspurgt.

4. Forskere undervurderer ofte deres egne styrker

Mange forskere har svært ved at sætte ord på, hvilke kompetencer de har opbygget gennem deres forskning. Ifølge Hanne Jensen kommer mange til at fokusere på deres forskningsfelt, når de søger job, selvom arbejdsgivere ofte er mere interesserede i de kompetencer, der ligger bag forskningen.

• Specialiserede metoder → generelle analysekompetencer

Forskeres metoder kan ofte bruges langt bredere, end de selv forestiller sig. Laboratorieforsøg, analysemetoder, interviewteknik eller databehandling er efterspurgte kompetencer i mange akademiske job. Evnen til at indsamle, strukturere og analysere komplekse data er ofte vigtigere for arbejdsgiveren end det konkrete forskningsemne.

• Et flerårigt forskningsprojekt → projektledelse

Som ph.d. har du typisk planlagt, prioriteret og drevet et flerårigt projekt fremad. Det er projektledelse, også selvom du ikke har et kursusbevis i disciplinen. Forskningsforløbet kræver både planlægning, koordinering, prioritering og styring af ressourcer over flere år.

• Forskningsformidling → skriftlig og kommunikativ kompetence

Forskere er vant til at analysere store mængder information og formidle komplekst stof. Den kompetence kan bruges langt uden for universitetet, selv om målgruppen og formatet er anderledes. Mange forskere har desuden erfaring med at præsentere deres arbejde for både fagfæller, studerende og andre målgrupper.

5. Der findes forskningsnære job mange steder

Hanne Jensen nævner blandt andet tænketanke, uddannelsesinstitutioner, nationale forskningscentre, fonde, GTS-institutter, regioner, herunder hospitaler, udvalgte NGO'er og private virksomheders forsknings- og udviklingsafdelinger.
Her kan man arbejde med forskning, udvikling eller ny viden uden nødvendigvis at være ansat på et universitet eller publicere traditionelle forskningsartikler.