DM: Forskere skal være sværere at fyre, men ikke på bekostning af arbejdsmiljøet

I Danmark bryster vi os ofte af at være med helt fremme, når det gælder demokrati og ytringsfrihed. Men når det kommer til at sikre forskeres mulighed for at udtale sig frit i den offentlige debat uden at frygte at blive afskediget, er Danmark i virkeligheden bagefter mange andre europæiske lande.

Det mener lektor og forperson for DM Universitet Brian Arly Jacobsen.

Han peger på, at forskere ved danske universiteter grundlæggende er ansat på samme vilkår som andre lønmodtagere. Det betyder, at det som følge af den danske flexicuritymodel er forholdsvis let for arbejdsgivere at afskedige medarbejdere i Danmark.

Det kommer ifølge ham bag på udenlandske forskere, der kommer fra lande, hvor universitetsforskere er ansat på tjenestemandslignende vilkår og dermed har en stærkere beskyttelse mod afskedigelse.

DM mener, at forskeres akademiske frihed bør sikres bedre. Men det er ikke det samme som, at forskere skal være urørlige. Grænserne for, hvilken adfærd man vil acceptere på arbejdspladsen, har nemlig samtidig flyttet sig gennem de seneste årtier.

Diskrimination, chikane og gentagne upassende kommentarer over for kolleger eller studerende skal også kunne få konsekvenser for en forsker. Hensynet til den enkelte forskers akademiske frihed skal derfor balanceres over for hensynet til kollegernes arbejdsmiljø.

DM kommenterer ikke andre fagforeningers sager

Fyringen af professor Michelle Pace fra Roskilde Universitet har de seneste uger skabt betydelig debat om forskeres akademiske frihed og beskyttelse mod afskedigelse. Michelle Pace har selv kædet fyringen sammen med sine politiske ytringer, mens universitetet har afvist, at fyringen var politisk motiveret.

Brian Arly Jacobsen understreger, at Michelle Pace ikke er medlem af DM. Fagforeningen har derfor ikke været involveret i sagen, har ikke indsigt i sagens dokumenter og har dermed heller ikke grundlag for at kommentere den konkrete afskedigelse.

"Vi går ikke ind i andre fagforeningers sager. Vi kender ikke sagen, og vi ved ikke, hvad der ligger til grund for fyringen," siger Brian Arly Jacobsen.

En fyring kan ikke rulles tilbage

Brian Arly Jacobsen forklarer, at det danske aftalesystem giver en fagforening som DM nogle specifikke muligheder for at hjælpe et medlem, hvis fagforeningen vurderer, at medlemmet er blevet uberettiget afskediget.

Sagen kan i sidste ende føres ved en faglig voldgift, hvor arbejdsgiveren kan blive pålagt at betale en økonomisk godtgørelse.

Det betyder imidlertid ikke, at forskeren kan få sin stilling tilbage. I det danske system kan en faglig voldgift nemlig ikke gennemtvinge en genansættelse, hvis arbejdsgiveren først har besluttet sig for at afskedige medarbejderen.

"Vores opgave er at gøre det så dyrt og besværligt for de enkelte institutioner at fyre uretmæssigt, at det er noget, de generelt vil afholde sig fra," siger Brian Arly Jacobsen.

Forskere skal ikke være urørlige

Han slår fast, at DM ønsker en stærkere beskyttelse mod afskedigelse, men det må ikke ske på bekostning af arbejdsmiljøet.

Universiteterne er også arbejdspladser, hvor ledelsen skal kunne gribe ind over for medarbejdere, der eksempelvis chikanerer eller diskriminerer kolleger eller studerende. 

Historisk har der ifølge Brian Arly Jacobsen været større tolerance over for universitetsansatte, der overskred grænserne for, hvad man i dag vil acceptere på en arbejdsplads.

Han nævner blandt andet alkoholproblemer og upassende kommentarer som eksempler på adfærd, der tidligere i højere grad blev set gennem fingre med.

"Man har nok levet med nogle ting, som man ikke bør tolerere på en arbejdsplads," siger Brian Arly Jacobsen.

Også i undervisningen kan der være grænser for, hvad en ansat kan tillade sig.

Brian Arly Jacobsen henviser til en sag på Københavns Universitet, hvor en underviser før sin undervisning viste et billede med teksten "DEATH TO THE IDF" og en tegning af en figur med palæstinensisk tørklæde og en molotovcocktail.

Efter sagen slog KU-ledelsen ifølge Brian Arly Jacobsen fast, at den ikke ønsker politisk agitation i forbindelse med undervisningen.

Forskningsfriheden skal ikke kun være ledelsens ansvar

Ifølge Brian Arly Jacobsen kan en væsentlig del af problemet med beskyttelsen af den akademiske frihed i Danmark føres tilbage til universitetsloven.

Loven slår godt nok fast, at universitetet skal "værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed". 

Ansvaret for at sikre forskningsfriheden er dermed placeret hos universitetet og i sidste ende hos ledelsen.

Det er ifølge Brian Arly Jacobsen ikke tilstrækkeligt. Han mener, at den enkelte forsker bør have en stærkere individuel beskyttelse, som ikke alene afhænger af den institution og ledelse, som forskeren er ansat under. 

For når loven placerer ansvaret hos universitetet, står forskeren svagt i netop de situationer, hvor det er ledelsen selv, der lægger pres på forskeren. En individuel rettighed vil give forskeren et stærkere grundlag for selv at påberåbe sig sin akademiske frihed over for ledelsen.

Den akademiske frihed handler ifølge Brian Arly Jacobsen heller ikke kun om, hvorvidt en forsker formelt har ret til at forske og ytre sig. Hvis risikoen for ansættelsesmæssige konsekvenser får forskere til at holde igen med kontroversiel forskning eller offentlige ytringer, kan friheden i praksis blive indskrænket.

"Akademisk frihed bliver udhulet, hvis forskere i princippet er frie, men i praksis føler behov for at censurere sig selv," siger Brian Arly Jacobsen.

DM arbejder ad to spor

DM forsøger ifølge Brian Arly Jacobsen at styrke forskernes beskyttelse ad to spor.

Det ene går gennem overenskomstsystemet, hvor DM sammen med de øvrige akademikerorganisationer rejser spørgsmålet over for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Men der er ifølge Brian Arly Jacobsen ikke lydhørhed i styrelsen over for ønsket om, at universitetsforskere skal have en stærkere ansættelsesmæssig beskyttelse end andre offentligt ansatte.

Det andet spor går gennem lovgivningen. Her arbejder DM politisk for at styrke den enkelte forskers beskyttelse, blandt andet gennem ændringer af universitetsloven.

DM ønsker samtidig større kollegial indflydelse på universiteternes ledelse og forskningsstrategiske beslutninger. Fagforeningen har blandt andet foreslået, at medarbejderne får indstillingsret ved ansættelsen af institutledere, dekaner og rektor, og at det videnskabelige personale får en ligeværdig stemme i universitetsbestyrelserne.

Ifølge Brian Arly Jacobsen vil større kollegial indflydelse styrke både den akademiske frihed og universiteternes autonomi.

"Det er jo med til at sikre en vigtig dimension af den akademiske frihed i forhold til både den kollegiale selvbestemmelse, men også universiteternes autonomi mere generelt," siger Brian Arly Jacobsen.