Forskningsreserven på 2,1 mia. kr. fordelt – men det offentlige forskningsbudget falder
Grøn omstilling er den største enkeltpost i årets aftale om forskningsreserven med godt 1,2 mia. kr. Her ses en af Nordeuropas største solcelleparker nær Holstebro. Foto: Kenneth Bagge Jørgensen/Colourbox
Et bredt politisk flertal har fordelt årets forskningsreserve på 2,1 mia. kr. Alligevel falder det samlede offentlige forskningsbudget til 32,4 mia. kr. i 2027 – omkring 410 mio. kr. mindre end i år. Aftalen forskningsreserven prioriterer især grøn omstilling, kritiske teknologier og forsvar og giver samtidig flere penge til fri forskning. Tre partier står udenfor.
Et bredt flertal i Folketinget har fordelt 2,1 mia. kr. fra forskningsreserven for 2027. Langt den største del går til grøn omstilling med godt 1,2 mia. kr., mens 246,5 mio. kr. går til kritiske teknologier og forsvar og 227 mio. kr. til risikovillig topforskning.
Årets forskningsreserve var mindre end i de foregående år, fordi en del af midlerne for 2027 allerede var prioriteret med den flerårige aftale for 2026–2029. Her blev omkring 4,1 mia. kr. årligt frem til 2029 på forhånd fordelt til blandt andet grøn forskning, kritiske teknologier og forsvar, sundhed og life science samt frie forskningsmidler.
Trods milliardinvesteringen kan årets aftale om forskningsreserven ikke i sig selv læses som et samlet løft af den offentlige forskning. Det vurderer Sune Holm Pedersen, cheføkonom i DM:
Er der flere penge til forskning? Måske på sigt, men lige nu og her er det nok ikke sådan, at vi ser ind i en massiv forskningsindsatsSune Holm Pedersen, cheføkonom i DM
"Er der flere penge til forskning? Måske på sigt, men lige nu og her er det nok ikke sådan, at vi ser ind i en massiv forskningsindsats."
Han peger på, at det samlede offentlige forskningsbudget falder fra knap 32,9 mia. kr. i 2026 til godt 32,4 mia. kr. i 2027. Det svarer til et fald på omkring 410 mio. kr. Det statslige forskningsbudget falder isoleret set med godt en halv mia. kr.
Regeringen har i regeringsgrundlaget forpligtet sig til, at Danmark mindst investerer 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning. Med de seneste BNP-skøn ligger forskningsbudgettet i 2026 lidt over 1 pct., forklarer Sune Holm Pedersen.
Dermed kan forskningsbudgettet falde i 2027 og fortsat leve op til regeringens målsætning om mindst 1 pct. af BNP.
DM efterlyser flere frie basismidler
Aftalen tilfører 227 mio. kr. til fri forskning og forskertalentprogrammer gennem Danmarks Frie Forskningsfond. Heraf går 77,5 mio. kr. til frie forskningsmidler, 81,8 mio. kr. til Inge Lehmann-programmet og 67,7 mio. kr. til Sapere Aude.
Dertil kommer 513,5 mio. kr. i frie forskningsmidler til universiteterne, som allerede blev afsat for 2027 med den flerårige forskningsaftale sidste år.
Brian Arly Jacobsen, lektor og forperson for DM Universitet, glæder sig over de ekstra midler til Danmarks Frie Forskningsfond. Men han mener, at de mange politisk bestemte prioriteringer øger behovet for frie basismidler til universiteterne.
Når politikerne fordeler forskningsreserven så detaljeret, bliver behovet for stærke frie basismidler endnu størreBrian Arly Jacobsen, lektor og forperson for DM Universitet
"Det er bestemt en god aftale og fornuftige områder, som regeringen og aftalepartierne har prioriteret, og der er tilført flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond, hvilket er positivt. Men når politikerne fordeler forskningsreserven så detaljeret, bliver behovet for stærke frie basismidler endnu større," siger han.
"Det er afgørende, at vi både forsker i de problemer, vi kender i dag, og samtidig sikrer plads og rum til den forskning, som ingen i dag kan forudsige, at vi får brug for i morgen."
DF-krav udløste strid om forskningsfriheden
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Borgernes Parti står uden for aftalen. For Dansk Folkepartis vedkommende skyldes det ifølge forskningsordfører Stinus Lindgreen (RV), at partiet under forhandlingerne krævede 25 mio. kr. til et forskningscenter om islamistisk infiltration og udemokratisk påvirkning.
Forslaget kom ikke med i aftalen.
"Der er himmelvid forskel på at prioritere midler mod forskning i relevante emner og så at ville styre forskningen i en bestemt retning. Vi kan pege på problemer, men ikke diktere svaret," skriver Stinus Lindgreen.
Brian Arly Jacobsen glæder sig over, at forslaget blev afvist.
"Politisk styrede forskningscentre hører ikke til på danske universiteter, uanset forskningsemner. Derfor er vi meget glade for, at forslaget blev hældt ned af brættet," siger han.
Han mener samtidig, at forslaget var et ekstremt eksempel på et bredere pres mod forskningsfriheden. DM havde derfor gerne set, at aftalen afsatte penge til løbende at overvåge forskningsfriheden og prioriterede et årligt frit beløb til forskere.
Universiteterne roser de langsigtede rammer
Universiteternes samarbejdsorganisation Danske Universiteter hæfter sig især ved, at de frie forskningsmidler til universiteterne er aftalt flere år frem.
Ifølge Jens Ringsmose, rektor på Syddansk Universitet og formand for Danske Universiteter, giver det universiteterne bedre mulighed for at tage nye forskningsspørgsmål op og udvikle stærke forskningsmiljøer.
"Når vi samtidig kender rammerne flere år frem, kan vi rekruttere forskere og investere i udstyr og faciliteter med den tidshorisont, forskningen kræver. Det tager år at opbygge et forskningsmiljø, og ofte endnu længere, før en opdagelse finder anvendelse i samfundet," skriver han.
Nye besparelser venter på universiteterne
Aftalen om forskningsreserven er en delaftale i forbindelse med finansloven for 2027, som der i skrivende stund fortsat forhandles om.
På bordet er bl.a. et forslag fra regeringen om besparelser på uddannelsesadministration og generel administration på de selvejende uddannelsesinstitutioner under staten, altså også universiteterne.
Besparelserne skal efter planen stige fra omkring 170 mio. kr. i 2028 til 500 mio. kr. i 2030 og omprioriteres til andre formål i staten. De kommer oven i et allerede varslet mål om at spare omkring 500 mio. kr. på forskningsadministration frem mod 2030. Her skal de frigjorte midler i stedet omprioriteres til forskning.
Det betyder, at universiteterne står over for to forskellige administrative sparekrav.
Sune Holm Pedersen, cheføkonom i DM, mener, at forskningsbevillingerne derfor skal ses i sammenhæng med de øvrige ændringer i universiteternes økonomi.
"Det er i hvert fald svært at sige, at det er et entydigt løft, når det er penge, man omfordeler fra et formål til et andet."
Han stiller samtidig spørgsmål ved, hvor meget administration universiteterne kan fjerne, uden at det rammer forskerne.
"Administration er jo ikke kun negativt, da det er med til at understøtte forskningen," siger han.
Ris og ros til den nye forskningsaftale
Akademikerne: Vil have bund under basismidlerne
Akademikerne roser de flerårige investeringer, men mener samtidig, at ambitionerne bør hæves. Organisationen foreslår en fast bund under forskningsinstitutionernes basismidler på mindst 0,4 pct. af BNP.
"Vi skal selvfølgelig investere målrettet i de teknologier, der er afgørende for Danmarks fremtid. Men det er samtidig afgørende at sikre et stabilt finansieringsgrundlag for den brede forskning, så vores dygtige forskere og stærke forskningsmiljøer [...] får langt bedre muligheder for at planlægge og udvikle deres forskning over flere år," siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Danmarks Frie Forskningsfond: Glæde over flere frie midler
Danmarks Frie Forskningsfond fremhæver især, at årets aftale øger midlerne til den frie, nysgerrighedsdrevne forskning. Fonden får samtidig til opgave at udmønte midler til blandt andet grøn omstilling, psykiatri og praksisnær forskning. Bestyrelsesformand Søren Serritzlew siger:
"Jeg glæder mig over, at midlerne til den frie, nysgerrighedsdrevne forskning, som er så vigtig for at ruste os til en verden i hastig forandring, stiger med dagens aftale om forskningsreserven."
Dansk Industri: Savner ambitioner på AI
Dansk Industri mener, at de 75 mio. kr. i nye midler til AI er for lidt i forhold til teknologiens betydning for samfund og erhvervsliv.
"Jeg synes alligevel ikke, at man har ramt den rigtige balance, når det kun er blevet til 75 millioner kroner til forskning i AI ud af en samlet ramme på 2,1 mia. kr. Hele vores samfund, fra skole til produktionsvirksomhed, skal lære at håndtere AI. Så her savner jeg virkelig noget mere ambition," siger Christian Kjær Monsson, fagleder for forskning i Dansk Industri.
GTS-foreningen: Savner fokus på avanceret produktion
GTS-foreningen roser prioriteringen af kritiske teknologier som AI, kvanteteknologi og digital suverænitet, men efterlyser investeringer i at bringe teknologierne i anvendelse i danske produktionsvirksomheder.
"Der mangler fokus på den avancerede produktion med implementering af AI og robotter, som gør produktionen mere effektiv og dermed øger konkurrencekraften og skaber arbejdspladser og værdi for samfundet," siger Mette Fjord Sørensen, direktør for GTS-foreningen.
Christina Egelund: Danmark skal være mindre afhængig
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) fremhæver især satsningen på AI og andre kritiske teknologier som et middel til at gøre Danmark og Europa mindre afhængige af andre lande og store virksomheder.
"Aftalen er et skridt i retningen mod større uafhængighed og flere valgmuligheder. Det gælder både AI, men også andre kritiske teknologier."
Trine Bramsen: Danmark skal drive udviklingen
Forskningsordfører Trine Bramsen (S) fremhæver blandt andet robotteknologi, nye lægemidler og bedre behandling af demens som områder, hvor forskningen skal bidrage til arbejdspladser, sikkerhed og velstand.
"Danmark skal ikke bare følge med udviklingen. Vi skal være med til at drive den."
Astrid Carøe: Velfærd og grøn forskning
Forskningsordfører Astrid Carøe (SF) fremhæver blandt andet forskning i rent drikkevand og biodiversitet, demens, børn og unges trivsel og ansvarlig kunstig intelligens.
"Jeg er glad for, at vi har landet en aftale med stærke prioriteringer på både velfærd og det grønne område."
Lise Bertelsen: Prioriterer cybersikkerhed
Forskningsordfører Lise Bertelsen (K) fremhæver især midlerne til etableringen af Cyber Campus Denmark, der skal styrke forskning i cybersikkerhed.
"Vi skal være førende inden for forskning i cybersikkerhed, så vi bedre kan beskytte danskerne og vores samfund."
Leila Stockmarr: Frie midler, miljø og velfærd
Forskningsordfører Leila Stockmarr (EL) fremhæver blandt andet frie forskningsmidler og forskning i børn og teknologi, folkesundhed, pesticider samt freds- og konfliktforskning.
"Jeg er meget tilfreds med, at aftalen prioriterer frie midler, miljø og velfærd højt."