Milliardprojekt kollapser: Universiteterne står igen uden afløser for afgørende it-system

Kort før sommerferien udsendte Uddannelses- og Forskningsministeriet en kortfattet pressemeddelelse af den slags, de færreste bemærker.

Men bag den uanselige overskrift "Kontrakt om nyt SIS ophører" gemmer sig sammenbruddet af et ni år langt it-projekt, der allerede har kostet mindst 700 mio. kr. og kan ende med en regning på 1,2 mia. kr. til skatteyderne.

Det nye program Nyt SIS skulle erstatte universiteternes altafgørende it-system STADS, der er universiteternes administrative 'hjerte'.

Systemet fungerer som en central database, der registrerer alt om de studerendes vej gennem uddannelsessystemet og holder styr på alt fra optagelse af studerende, tilmeldinger til fag og eksamener, studieordninger og merit- og dispensationsansøgninger.

Systemet er forældet og truet af nedbrud, men efter seks års forgæves forsøg på at udvikle et nyt program valgte syv af universiteterne i 2023 at søge ekstern hjælp. Virksomheden Fluido blev valgt til at levere en standardiseret løsning, men før sommerferien blev kontrakten på 330 mio. kr. altså revet over uden nogen forklaring.

Alvorlig situation

Hvad der konkret fik projektet til at bryde sammen, er foreløbig uvist.
Både DTU, som har ledet projektet på universiteternes vegne, og Christina Egelund, forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister, henviser til et igangværende juridisk spor og ønsker ikke at kommentere de konkrete årsager til kontraktophøret.

Fluido har ikke besvaret Forskerforums henvendelser.

Ifølge ministeren er der ingen grund til at lægge skjul på, at situationen er alvorlig. 

"Projektet havde store udfordringer og blev derfor lukket ned. Af hensyn til det juridiske spor kan jeg desværre ikke gå nærmere ind i de konkrete forhold, der ligger til grund for beslutningen, eller de økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt," oplyser Christina Egelund og tilføjer:

"Herfra er jeg optaget af to ting: At det økonomiske tab begrænses mest muligt, og at der er en velfungerende it-understøttelse af området. Ministeriet vil nu overveje den videre vej for modernisering af de studieadministrative systemer."

Hvor stort er tabet?

Det vides ikke, hvor stor en del af de 330 mio. kr., som Fluido skulle have for opgaven, allerede er blevet brugt, eller om en del af pengene eventuelt kan reddes hjem.

Det er dog slet ikke usædvanligt, at store investeringer går helt tabt, når omfattende it-projekter må opgives, forklarer Jens Schmidt, der er forsker og centerleder ved IT Universitetet i København. Han har gennem flere årtier beskæftiget sig med udvikling og styring af store it-projekter, senest som forsker, og har blandt andet fulgt en lang række offentlige digitaliseringsprojekter.

Han mener dog, at det er alt for tidligt at spå om, hvordan sagen ender økonomisk, men studerer man tidligere sager, danner der sig et klart billede.

"Det er min erfaring, at den slags sager med konflikter mellem kunde og leverandør ved store it-projekter ofte ender i forlig, og det kan derfor tage lang tid, før de økonomiske konsekvenser bliver kendt," siger han.

Stort underskud hos leverandør

Hvad der konkret fik samarbejdet mellem universiteterne og Fluido til at bryde sammen, vil parterne ikke fortælle.

Fluido har ikke svaret på Forskerforums henvendelse, men en gennemgang af den danske del af selskabets seneste regnskab fra 2025 giver dog et indtryk af en virksomhed med store økonomiske problemer. 

Selskabet kom ud af 2025 med et underskud på 153,4 mio. kr. og en negativ egenkapital på 180,6 mio. kr.

I ledelsesberetningen skriver selskabet, at udfordringer med en større kunde førte til forsinkelser i projektgennemførelsen, problemer med leverancerne og tab i den danske virksomhed.

Det fremgår ikke af årsrapporten, hvilken kunde der henvises til.

Problemerne starter tidligt

Ifølge Jens Schmidt er det sjældent de synlige konflikter mellem parterne sidst i forløbet, der er den egentlige årsag til problemerne.

"Langt de fleste årsager til, at it-projekter går galt, kan spores frem til før underskriften på kontrakten," siger han. 

Jens Schmidt forklarer, at problemerne ofte bunder i, hvordan projektet tilrettelægges. Er det ordentligt klarlagt, hvilke opgaver systemet skal løse, og er de involverede parter enige om mål, behov og prioriteringer? Jo flere interessenter og forskellige ønsker, der skal samles i ét system, desto større bliver risikoen for konflikter og forsinkelser.

Syv universiteter med forskellige arbejdsgange, lokale behov og eksisterende systemer gør derfor opgaven markant mere kompleks end udviklingen af et system til én institution.

Selvom kontrakten med Fluido først blev ophævet i sommeren 2026, begyndte problemerne længe før leverandøren kom ind i billedet.

Allerede inden Uddannelses- og Forskningsministeriet overdrog ansvaret til universiteterne i 2021, var projektet blevet forsinket med 4½ år, og budgettet var vokset fra omkring 700 mio. kr. til 1,2 mia. kr.

I 2024 rettede Statsrevisorerne en usædvanligt hård kritik mod ministeriets håndtering af projektet. Kritikken omfattede blandt andet mangelfuld budgetstyring, utilstrækkeligt tilsyn og det forhold, at ministeriet i lange perioder ikke havde et budget og en tidsplan baseret på projektets faktiske aktiviteter.

Statsrevisorerne kritiserede også, at ministeriet ikke havde fulgt op på projektets økonomi, selv om projektet var blandt statens største it-initiativer.

AU gik en anden vej

Mens syv universiteter valgte den fælles løsning med Fluido, traf Aarhus Universitet allerede i begyndelsen af 2022 en anden beslutning og valgte at anskaffe sin egen løsning.

Universitetet valgte i stedet Oracle Campus Solutions, et standardsystem, som allerede anvendes på en række universiteter internationalt, og som skulle tilpasses danske forhold.

Ifølge Kristian Thorn, universitetsdirektør på Aarhus Universitet, er udskiftningen af et studieadministrativt system blandt de mest komplekse digitaliseringsopgaver, et universitet kan kaste sig ud i.

Systemet fungerer som grundlag for en lang række andre it-løsninger og registreringer og skal samtidig håndtere alt fra optagelse og eksamener til myndighedsrapportering og informationer til SU-administration. Derfor er opgaven langt mere omfattende end blot at installere et nyt program.

De største udfordringer har ifølge universitetet været at tilpasse systemet til danske regler og myndighedskrav samt at få det til at fungere sammen med universitetets øvrige systemlandskab.

Blandt andet skal systemet integreres med eksamenssystemer, personalesystemer, planlægningsværktøjer, statslige systemer og SU-administrationen.

Trods det fortsætter projektet foreløbig efter planen.

Universitetet forventer fortsat at påbegynde ibrugtagning af systemet fra oktober 2027, men Kristian Thorn understreger samtidig, at projekter af denne størrelse altid rummer betydelige risici.

"Vi arbejder målrettet i tæt samarbejde med vores leverandør, men det er for tidligt at lægge hovedet på blokken og sige, at alting bliver klar til tiden. Det er måske det største it-projekt, vi nogensinde har haft på Aarhus Universitet, og der kan opstå forsinkelser, og nye udfordringer kan dukke op undervejs," siger Kristian Thorn.

AU-løsning kræver nyt udbud

Sammenbruddet i de syv øvrige universiteters fælles projekt har samtidig rejst spørgsmålet om, hvorvidt de vil kunne vælge samme løsning som AU.

Det er dog ikke så enkelt.

Ifølge Kristian Thorn kan de andre universiteter ikke blot overtage systemet. En sådan løsning vil kræve et nyt udbud, og universiteternes behov og prioriteringer er ikke nødvendigvis de samme.

Til gengæld siger han, at Aarhus Universitet gerne deler erfaringer, konfigurationer og viden fra projektet, hvis det senere skulle blive relevant for andre universiteter.

Hvilken vej de syv universiteter nu vælger efter sammenbruddet med Fluido, er der foreløbig ingen, der vil svare på. Ministeriet har alene oplyst, at man vil overveje den videre modernisering af de studieadministrative systemer.