AI-virksomheder tager æren for forskernes opdagelser
Foto: Privat
I februar 2022 igangsatte Pand en kampagne, der skulle synliggøre de eksproprieringsproblemer, som bl.a. ph.d.-studerende oplever, når kolleger tilegner sig andres forskning.
At miste, blive frarøvet eller franarret sine forskningsresultater betyder, at man bliver frataget muligheden for at meritere sig eller måske ligefrem bliver tvunget til at udskyde indlevering og forsvar af sin afhandling.
Det handler selvfølgelig også om, at vi må legitimere over for staten og samfundet, at der bruges penge på vores forskning samt om, at en virkelig god publiceringsstrategi kan holde ledelsen fra døren.
Tyveri af forskning er et radikalt indgreb i en ung forskers liv og karriere. Vreden, fornedrelsen og tillidstabet til kolleger og ikke mindst til retfærdigheden i et universitetssystem, der ikke beskytter sine unge forskere godt nok, er imidlertid vanskeligere at håndtere. #Pleasedontstealmywork startede med enkeltpersoners beskrivelser, men det viste sig desværre, at andre kolleger genkendte oplevelserne.
Kampagnen satte et vigtigt og nødvendigt fokus på de problemer, som ulige magtforhold skaber på universiteter og forskningsinstitutioner.I dag er problemet ikke forsvundet – det har blot fået en ny og mere magtfuld aktør.
"AI-virksomhedernes mål er ikke at skabe en opdagelse, men at vise deres AI-systemers potentiale for at skabe innovation, ny viden og videnskab
Mario Rodríguez Mestre, ph.d.-studerende på Københavns Universitet, oplever en ekspropriation, snoop-and-scoop, der ikke involverer forskerkolleger, men AI-virksomheden Anthropic, som præsenterer 'egne' forskningsresultater, der ifølge virksomheden selv er et direkte resultat af innovative processer i den nyeste version af AI-programmet Claude. Tidligere har vi hørt om ophavsretskrænkelser, fordi forskningsartikler uretmæssigt bruges til træning og udvikling af kunstig intelligens (AI).
Men her indvarsles en ny situation: Mestre og hans kolleger fra KU har selv trænet Claude med egne resultater, og efterfølgende har firmaet bag AI-programmet fremlagt opdagelsen af nye enzymer og molekyler, som virksomheden nu kalder 'ART'er' – og hvis kommercielle anvendelse vi endnu kun kan gisne om.
Mestres og hans kollegers oplevelse er ikke enestående – en tilsvarende eller måske mere alvorlig situation kendes fra matematikforskningen, hvor både OpenAI og Anthropic beskyldes for at bruge ufine metoder til at tilegne sig forskningsresultater.
#AI_Pleasedontstealourresearch
Sagen drejer sig om en potentiel løsning af Navier-Stokes-ligningerne, der er et af 'Millennium-problemerne'. NYU-professor Tristan Buckmaster og Anthropic-forsker Levent Alpöge mener, at OpenAI har bygget på Buckmasters og Alpöges endnu ikke offentliggjorte arbejde uden retmæssigt at kreditere dem.
Det paradoksale i begge sager er, at det for AI-virksomhederne ikke er opfindelsen eller forskningen i sig selv, der er vigtig. De kunne i princippet have opdaget flyvende grise – genstandsfeltet er underordnet.
Det centrale er at markedsføre idéen om, at AI-systemer selvstændigt kan gøre nye opdagelser. AI-virksomheder bygger på spekulativ kapital – og på grund af cirkulære salgs- og betalingsaftaler er de afhængige af kontinuerlige investeringer og lever i håbet om en fremtidig børsnotering.
Fortællingen 'lever' kun, fordi outputtet er en andens
AI-virksomhedernes mål er ikke at skabe en opdagelse, men at vise deres AI-systemers potentiale for at skabe innovation, ny viden og videnskab. De er interesserede i fortællingen om teknologiens potentiale for derved fortsat at tiltrække investeringer, der hverken kan legitimeres ud fra kundebase eller salgstal. It’s alive, som de siger – men fortællingen 'lever' kun, fordi outputtet er en andens.
Fire år efter #Pleasedontstealmywork er der seriøst brug for en opfølger – ikke fordi problemet er blevet mindre, men fordi det radikalt har skiftet karakter.
Dengang handlede det om kolleger, der fratog yngre forskere deres arbejde.
I dag handler det om en spekulativ AI-industri, der på en ny måde og i en langt større skala tilegner sig forskernes arbejde – og som desuden forsøger at aflede opmærksomheden fra sine cirkulære investeringer og fra risikoen for, at boblen brister.
Lad os køre kampagnen for at sikre os retten til vores egen forskning. #AI_Pleasedontstealourresearch.