Nedgangen er stoppet: Flere vil være lærer og sygeplejerske

23.945 ansøgere er i år blevet tilbudt en studieplads på en professionsbacheloruddannelse. Det er 559 flere end sidste år og svarer til en stigning på to procent.

Samtidig går de fire store velfærdsuddannelser samlet frem med to procent. I alt er 11.023 studerende optaget på lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne mod 10.797 sidste år.

Den største fremgang findes på læreruddannelsen, hvor optaget stiger med syv procent. Også sygeplejerskeuddannelsen går frem med tre procent. Pædagoguddannelsen falder derimod en procent, mens socialrådgiveruddannelsen ligger på niveau med sidste år.

Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen Absalon, hæfter sig især ved udviklingen på læreruddannelsen.

"Især den markante fremgang på læreruddannelsen er værd at hæfte sig ved i en tid, hvor regeringens høje politiske ambitioner for folkeskolen kalder på flere, dygtige lærere i klasselokalerne. Efter flere år med tilbagegang viser årets optag, at udviklingen kan bevæge sig i den rigtige retning. Det giver grund til optimisme."

Læreruddannelsen bryder den negative udvikling

2.192 ansøgere er i år blevet tilbudt en studieplads på læreruddannelsen mod 2.046 sidste år. Det svarer til 146 flere studerende og en stigning på syv procent.

Fremgangen kommer efter flere år med faldende optag. I 2022 blev 2.277 studerende optaget på læreruddannelsen. Siden faldt optaget år for år frem til 2025. Årets optag bryder dermed en udvikling, som har præget uddannelsen gennem store dele af årtiet.

Udviklingen sker samtidig med, at der er gennemført en omfattende reform af uddannelsen, der blandt andet har ændret praktikforløbene. De studerende kommer tidligere og mere kontinuerligt ud på skolerne og får et løbende indblik i skolehverdagen frem for kortere, afgrænsede praktikperioder.

Tidligere på året viste en undersøgelse omtalt af DM Professionshøjskoler, at studerende på den nye læreruddannelse oplever højere motivation, større engagement og bedre vurderinger af studiemiljøet end studerende på den tidligere uddannelse. Ifølge EVA spiller de ændrede praktikforløb en central rolle, fordi de styrker koblingen mellem teori og praksis.

Reformen omfatter også blandt andet en ny struktur på uddannelsen, stærkere sammenhæng mellem undervisning og praktik samt nye uddannelsesformer, herunder skolebaserede læreruddannelser.

Flere professionshøjskoler melder samtidig om stigende interesse. Professionshøjskolen Absalon oplyser, at læreruddannelsen samlet går 18 procent frem. Her fremhæver professionshøjskolen blandt andet den skolebaserede læreruddannelse, hvor de studerende kombinerer uddannelsen med arbejde på en folkeskole.

Også på Københavns Professionshøjskole går læreruddannelsen frem med tre procent.

Uddannelsestænketanken DEA hæfter sig også ved udviklingen. Seniorøkonom Lasse Nielsen peger på, at stigningen er bemærkelsesværdig, fordi sommerens søgetal ikke pegede på en tilsvarende fremgang i det endelige optag. Ifølge DEA kan en del af forklaringen være, at flere ansøgere har haft læreruddannelsen som anden- eller tredjeprioritet.

Flere vil være sygeplejerske

Også sygeplejerskeuddannelsen går frem.
3.207 studerende er blevet tilbudt en studieplads mod 3.099 sidste år. Det er en stigning på 108 studerende svarende til tre procent.

Sygeplejerskeuddannelsen havde fremgang frem til 2024, men oplevede et markant fald sidste år. Årets optag retter en del af det fald op, men optaget ligger fortsat under niveauet fra både 2022, 2023 og 2024.

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) kalder udviklingen positiv.

"Det er glædeligt, at flere er optaget på vigtige uddannelser som sygeplejerske og folkeskolelærer. Det viser, at det blandt andet med et politisk fokus og konkrete initiativer kan lade sig gøre at øge optaget til de uddannelser, som er fundamentet for fremtidens velfærdssamfund."

Dansk Sygeplejeråd glæder sig over fremgangen, men peger samtidig på, at der fortsat står mange studiepladser tomme. Ifølge organisationen er der fortsat stor mangel på sygeplejersker, og optaget er fortsat ikke tilbage på niveauet fra før de seneste års tilbagegang.

Den nye socialrådgiveruddannelse tager imod de første studerende

Efter sommerferien tager socialrådgiveruddannelsen imod de første studerende på den reformerede uddannelse.

De nye studerende møder blandt andet flere undervisningstimer, mere vejledning, mindre hold og styrkede praktikforløb.

Reformen af professionsuddannelserne bliver de kommende år rullet ud på flere uddannelser, herunder pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen.

Læreruddannelsen har allerede gennemgået omfattende ændringer i de senere år og fungerer for mange i sektoren som et vigtigt erfaringsgrundlag. Erfaringerne fra læreruddannelsen bliver derfor fulgt tæt.

"I de kommende år bliver reformen rullet ud på flere uddannelser, hvor målet er det samme: højere kvalitet, tættere kobling til praksis og bedre rammer for at uddanne dygtige fagprofessionelle," udtaler Camilla Wang.

Pædagoguddannelsen er fortsat størst

Pædagoguddannelsen er fortsat den største professionsuddannelse i Danmark målt på antal optagne.

3.590 ansøgere er blevet tilbudt en studieplads i år. Det er 22 færre end sidste år og svarer til et fald på én procent.

Til sammenligning blev 3.207 optaget på sygeplejerskeuddannelsen og 2.192 på læreruddannelsen.
Optaget ligger dog væsentligt under niveauet fra 2022, hvor 4.155 studerende blev optaget på uddannelsen.

Elisa Rimpler, formand for BUPL, glæder sig over, at optaget ikke længere falder, men mener ikke, at udviklingen er tilstrækkelig.

"Det er positivt, at så mange unge har mod på at tage pædagoguddannelsen, og dermed vælger et fag, der kræver så meget af dig som menneske, men hvor man samtidig får mulighed for at gøre en afgørende forskel for børn og unge. Men optaget er desværre ikke højt nok til at løse den rekrutteringsudfordring, vi står med."

Ifølge BUPL er manglen på pædagoger allerede mærkbar mange steder i landet.

"Vi mangler allerede nu pædagogkolleger over hele landet, og med et optag på samme niveau som sidste år kommer vi også til at mangle dem om tre, fire og fem år, når de kommende studerende er færdiguddannede."

Elisa Rimpler peger på den kommende reform af pædagoguddannelsen, som træder i kraft i 2027, som en del af løsningen.

"Treparten i 2023, hvor knap det halve af pædagogernes lønefterslæb blev indhentet, var et vigtigt skridt. Det samme er reformen af pædagoguddannelsen, som vi forventer os meget af og som har sin opstart i 2027."