Ny læreruddannelse styrker motivation, engagement og studiemiljø – men løser ikke lærermanglen alene

“Det er utroligt dejligt, at den nye læreruddannelse bevæger sig i den retning, vi har arbejdet så målrettet for,” siger Camilla Wang, rektor for Professionshøjskolen Absalon og forperson for Danske Professionshøjskoler.

Hun peger på, at ambitionen netop har været at gøre uddannelsen mere praksisnær og fagligt relevant – og at de første resultater tyder på, at reformen bevæger sig i den rigtige retning. Samtidig fremhæver hun, at næste skridt blandt andet handler om at styrke praktiklærerens rolle og den røde tråd mellem undervisningsfag, didaktik og praktikforløb.

Praktikken er reformens vigtigste greb

Den ændrede praktik er det mest markante element i reformen.

De studerende kommer tidligere og mere kontinuerligt ud på skolerne. Det giver dem et løbende indblik i skolehverdagen i stedet for kortere, afgrænsede praktikperioder, og ifølge EVA styrker det både undervisningens meningsfuldhed og koblingen mellem teori og praksis.

Ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf, områdechef for videregående uddannelse i EVA, er det netop denne ændring, der ser ud til at have haft størst betydning.

“Det er en stor forandring, hvor praktikken er blevet organiseret på en helt anden måde. De studerende kommer løbende ud på skolerne fra starten, og undersøgelsen tyder på, at det styrker koblingen mellem teori og praksis,” siger han.

Han peger på, at de studerende også selv er positive, når de bliver spurgt direkte til praktikken, men at det også ser ud til at have smittet af på deres generelle engagement i uddannelsen:

“Når praktikken fungerer bedre, så ser det ud til at smitte af på både det faglige engagement og den sociale tilknytning. Det ser ud til, at det påvirker hele oplevelsen af uddannelsen,” siger han.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf understreger samtidig, at praktikken ikke er den eneste ændring i reformen – men den mest oplagte hovedforklaring på de forbedringer, EVA kan se i de studerendes motivation, engagement og sociale tilknytning.

Men ikke alt er blevet bedre

Udviklingen er dog ikke entydig.

Undersøgelsen viser nemlig samtidig, at de studerende ikke vurderer det faglige niveau som højere end tidligere. EVA konkluderer også, at der ikke er tydelige tegn på, at reformens ambitioner om øget kvalitet endnu har sat sig igennem i de studerendes oplevelse af selve undervisningen. Samtidig peger rapporten på vedvarende udviklingsbehov, blandt andet når det gælder feedback og tydelighed om læringsmål i praktikken.

Derudover viser undersøgelsen, at de studerende ikke kun scorer højere på positive forhold som motivation og engagement.

Ifølge EVA scorer de også højere på det, rapporten kalder negative studierelaterede følelser – for eksempel frustration og usikkerhed. Bjarke Tarpgaard Hartkopf tolker det som et udtryk for, at de studerende er blevet mere engagerede i deres uddannelse.

“Det ser ud til, at de er blevet mere engagerede i deres uddannelse, og at et stærkere engagement både kan føre til større tilfredshed og flere frustrationer,” siger han.

Et stærkere studiemiljø – og en strammere studiekultur

Også i hverdagen på uddannelsen er der sket forandringer.

Inge Regnarsson, lektor, cand.scient. ved Københavns Professionshøjskole, peger på, at de studerende i højere grad er til stede på studiet og i højere grad arbejder sammen i hold og faglige fællesskaber. Hun oplever, at ændringerne i uddannelsens opbygning gør det lettere at skabe et mere sammenhængende studiemiljø.

Hun fremhæver også, at der er sket en opstramning af studiekulturen med større forventninger til fremmøde og aktiv deltagelse.

“Det er blevet et mere forpligtende studium,” siger hun.

Samtidig vurderer hun, at den tidligere og mere integrerede praktik giver de studerende et mere realistisk billede af lærerarbejdet.

“De kommer tidligere ud i skolerne og får et mere direkte indblik i arbejdet. Det gør uddannelsen mere konkret,” siger hun.

Hun peger samtidig på, at den nye uddannelse er blevet udviklet i et højt tempo bestilt af politikerne i forligskredsen, så implementeringen naturligvis afstedkommer en række justeringer og om-udviklinger. Ansatte og studerende er sammen om en uddannelse, som stadig er ved at finde sin form.

“Læreruddannelsen af 2023 er blevet udviklet og implementeret vældig vældig hurtigt, og det har været særligt krævende at få alle ambitiøse dele til at hænge sammen,” siger hun.

Ifølge hende mærkes det både blandt studerende og ansatte.

“Det lægger et pres på undervisere og på de studerende, fordi vi har skullet udvikle, finde retning og implementere samtidig,” siger hun.

Hun peger på, at det kan være med til at forklare, hvorfor de studerendes oplevelser er sammensatte.

“De er mere involverede i studiet, men det betyder også, at der er mere på spil for dem. Det kan man både mærke som motivation og som pres,” siger hun.

Camilla Wang: Der arbejdes i flere spor

For Camilla Wang peger resultaterne på, at reformen er et vigtigt skridt – men ikke et svar i sig selv.

Af andre løsninger, som kan bidrage til at skaffe flere lærere, fremhæver hun blandt andet de modeller, hvor studerende kan være tilknyttet en skole gennem hele uddannelsen og kombinere studier med arbejde i praksis. Det gælder ifølge hende blandt andet de spor, der er etableret i samarbejde med kommuner som Odsherred og Vejle, hvor studerende kan tage læreruddannelsen med løn og samtidig være en del af en skole fra begyndelsen.

Ifølge hende er målet både at gøre uddannelsen mere relevant og at styrke tilknytningen til lærerjobbet allerede under studiet.

Vigtige forbedringer – men ikke nok alene

For Bjarke Tarpgaard Hartkopf er der ingen tvivl om, at de nye resultater er betydningsfulde.

“Det er vigtige forbedringer, som man ikke kan negligere,” siger han. “Vi kan se, at det faglige engagement og den sociale tilknytning er blevet styrket. Men det kan ikke stå alene.”

Han understreger, at rekrutteringen til lærerfaget ikke kan forklares eller løses af én faktor.

“Der er ikke én ting, der er nok i sig selv. Man er nødt til at gøre flere ting på én gang,” siger han. “Det handler både om uddannelsen, men også om løn, arbejdsvilkår og en række andre tiltag.”

Han peger på, at nogle unge fravælger læreruddannelsen på grund af bekymringer om arbejdslivet efter studiet – mens andre bliver afskrækket af forestillingen om, at det faglige niveau på uddannelsen er for lavt. Det betyder ifølge ham, at en styrket læreruddannelse godt kan spille en rolle i rekrutteringen, men kun som en del af et bredere samspil.

Prognosen peger stadig mod mangel

Netop derfor er det vigtigt at se de nye EVA-resultater i sammenhæng med de øvrige analyser på området.

En fremskrivning udarbejdet af HBS Economics for Danske Professionshøjskoler peger på, at der i 2035 vil mangle omkring 5.900 lærere. Ifølge rapporten forventes udbuddet at være 80.900 lærere, mens efterspørgslen forventes at være 86.800. Det svarer til et underskud på godt 7 pct. af udbuddet.

Rapporten understreger samtidig, at der er tale om en mekanisk fremskrivning, som skal ses som et pejlemærke og ikke som en præcis forudsigelse. Men den peger entydigt på, at balancen mellem udbud og efterspørgsel bevæger sig i den forkerte retning.

Et centralt fund i rapporten er også, at rekrutteringsudfordringerne især opstår efter endt uddannelse. Omkring 20 pct. af lærerne arbejder i dag uden for deres profession. Rapporten peger dermed på, at lærermanglen ikke blot handler om, hvor mange der uddannes, men i høj grad om, hvor mange der faktisk arbejder som lærere.

Mange vælger læreruddannelsen fra på grund af jobbet

Det billede går igen i andre analyser.

En minianalyse fra EVA om unges valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelser viser, at 48 pct. af de studerende, der havde overvejet læreruddannelsen, men valgte den fra, angiver, at arbejdsvilkårene inden for professionen ikke er gode nok. 39 pct. peger på lønnen som en væsentlig årsag til fravalget. Samtidig svarer 19 pct., at de er i tvivl om, hvorvidt det faglige niveau på uddannelsen er for lavt.

Det er med andre ord ikke kun selve uddannelsen, der afgør rekrutteringen.

For nogle handler valget om arbejdslivet efter uddannelsen. For andre handler det også om faglig prestige og udviklingsmuligheder.

Arbejdsmiljøet er en stor del af problemet

Den samme pointe går igen hos Danmarks Lærerforening.

Her er vurderingen, at hovedproblemet ikke er, at der uddannes for få lærere, men at for mange ikke søger mod folkeskolen – eller forlader den igen efter få år.

Foreningen peger blandt andet på, at kun omkring halvdelen af en dimittendårgang søger job i folkeskolen, og at en betydelig del af de nyansatte lærere forlader skolen igen inden for få år. Ifølge Danmarks Lærerforening skyldes det især arbejdspres, arbejdsmiljø og manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer.

En kombination af tiltag

Det er også derfor, Bjarke Tarpgaard Hartkopf ikke ser reformen af læreruddannelsen som en enkeltstående løsning, men som en del af en bredere pakke.

Han peger blandt andet på de nye professionsmastere som en mulig vej til at gøre karrierevejen mere attraktiv for ambitiøse unge. Samtidig nævner han ligesom Camilla Wang de ordninger, hvor kommuner opretter lønnede stillinger, så studerende kan arbejde i skolen, mens de tager uddannelsen.

“Det er en samlet pakke af tiltag, der er afgørende, hvis man skal tiltrække flere og vende udviklingen,” siger han.