Kun 16 optagne på læreruddannelse: "Vi tager det dybt alvorligt"

I slutningen af juli blev 2.192 ansøgere tilbudt en studieplads på en af landets læreruddannelser. 

Det er en stigning på syv procent sammenlignet med sidste år og et brud med den nedadgående tendens i optaget, som har præget læreruddannelserne gennem en årrække.

Men fremgangen er langt fra jævnt fordelt. For selvom flere vil være lærere, vil de ikke nødvendigvis uddanne sig lokalt.

På UC Syds læreruddannelse i Haderslev og Esbjerg er optagstallet gået tilbage med knap 10 procent for begge uddannelser, og på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har udbuddet i Fredericia kun haft 26 ansøgere og 0 optagne, hvilket har resulteret i, at uddannelsen ikke er blevet oprettet i år. Her er det kun UCLs læreruddannelse i Odense, der trækker et højt optag med 172 nye studerende.

Flere af de mindre læreruddannelser kæmper dermed fortsat med lave optag, og på UCNs læreruddannelse i Hjørring er kun 16 ansøgere blevet tilbudt en studieplads.

Udfordringer ved små hold

Det er en velkendt tendens, at unge mennesker søger mod de større studiebyer, når de skal vælge uddannelse.
Det mærker man også på professionshøjskolen UCN, som udbyder læreruddannelsen i både Aalborg og Hjørring, fortæller den nytiltrådte uddannelseschef for UCN's læreruddannelse, Morten Lyhne.

Udbuddet i Hjørring markerer med dens blot 16 optagne et fald på næsten 43 procent for de seneste to år, mens Aalborg, trods en lille fremgang i år, har haft et overordnet fald på 13,5 procent fra 2024 til 2026.

”Aalborg er gået en smule tilbage i optaget, selvom optaget har ligget på et relativt stabilt niveau gennem en årrække. Men det er især i Hjørring, der er et bekymrende antal optagne. En tendens, vi desværre ser på de mindre udbudssteder,” siger han.

”Men Aalborg er også en etableret studieby, som mange unge mennesker flytter til for at studere i. Det er ikke det samme tilfælde med Hjørring.”

På begge uddannelsessteder er alle ansøgere blevet optaget, og der er fortsat ledige studiepladser.

Erfaringen viser, at mange søger ind i efteroptaget, både i Aalborg og Hjørring. Derfor håber Morten Lyhne også, at endnu flere er klar til at tage plads på de to uddannelser, når der inden længe er studiestart.

For udviklingen særligt i Hjørring er bekymrende.

”Optagelsestallet på uddannelsen i Hjørring tager vi dybt alvorligt, og vi er også opmærksomme på, hvordan vi gør uddannelsen mere attraktiv,” fortæller Morten Lyhne, der pointerer, at der skal være en god læreruddannelse i Hjørring, ”lige meget, hvor små hold, der nogle gange er.”

Han fortæller også, at der, på trods af de åbenlyse udfordringer ved små hold i forhold til synergi og sammenhængskraft, er flere fordele ved små udbud, der er med til fortsat at trække de studerende til uddannelser som i Hjørring.

”Skal man tage de positive briller op, oplever vi, at de studerende og underviserne kommer tættere på hinanden end på de store uddannelser, og som studerende lærer man også folk at kende bedre på tværs af både årgang og uddannelse. Så der er en anden dynamik på de små uddannelser, hvor der også er en større mulighed for at tænke tværfagligt.”

Ifølge Morten Lyhne har UCN derfor fortsat en klar forpligtelse til at levere en god uddannelse i Hjørring, selvom der kommer få studerende til:

”Det lægger vi os i selen for hver eneste dag, og de tal, vi ser i studietilfredshedsundersøgelserne, viser også, at vi går i den rigtige retning,” siger han.

Initiativer skal tiltrække flere studerende

Det er ikke kun UCN, der kæmper med at tiltrække studerende til læreruddannelserne uden for de store byer.

Mønsteret går igen hos andre små udbudssteder, herunder professionshøjskolen VIA University College, der udbyder en læreruddannelse på fem forskellige lokationer i Midtjylland.

Blandt andet er antallet af optagene på professionshøjskolens læreruddannelse i Skive gået tilbage med knap 23 procent fra 2025 til i år.

Derudover har tre af skolens fem lokationer et optagstal på under 28 personer, og særligt hvis man kigger på læreruddannelsen i Nr. Nissum, der foregår delvis online, er der blot 19 optagne.

Som den eneste af VIAs lokationer har Århus optaget 505 nye studerende og har dermed ikke flere ledige pladser.

Selvom professionshøjskolen overordnet set har haft en lille fremgang i det generelle antal optagne, bekymrer udviklingen Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan for Læreruddannelsen og HF hos VIA.

”Det er svært at lave et godt og stærkt studiemiljø, når der er så få studerende. Så der er absolut grund til bekymring,” fortæller hun.

Derfor har VIA også tidligere igangsat initiativer for at tiltrække flere studerende til deres læreruddannelse.

Blandt andet har VIA i samarbejde med kommunerne Skive, Thisted, Morsø og Viborg både sidste år og i år oprettet en skolebaseret læreruddannelse i Skive. Det betyder, at skoler i de fire kommuner har opslået stillinger på 25-30 procent så de studerende kan være ansat og studere samtidigt, hvilket Elsebeth Jensen fortæller især er attraktivt for eksempelvis ældre studerende.

Derudover er der i Nr. Nissum et udbud, som er delvis online, så dem, der har et arbejde ved siden af studiet, kan få hverdagen til at hænge bedre sammen.

”En onlineuddannelse rækker ud til flere nærområder, og der er større mulighed for at tage uddannelsen, selvom du kommer langvejs fra. Uddannelsen er en kombination af faste mødedage og onlineundervisning,” siger hun og fortæller, at den nye lærerreform også har haft betydning for den samlede fremgang.

”Men det vigtigste er, at det er en uddannelse, de studerende brænder for,” siger Elsebeth Jensen, der selv er uddannet lærer.

Økonomisk hjælp

Men selvom de forskellige tiltag får positiv feedback, er det stadig svært for VIA at få økonomien til at løbe rundt med det lave antal studerende.
I 2024 fremlagde VIAs ledelse derfor en plan om at omlægge og samle tre udbud på lokationen i Holstebro, da de små hold resulterede i et voksende underskud.
En beslutning, der mødte stor kritik fra regeringen, som endte med at træde til med økonomiske håndsrækninger og politiske løfter for at holde de lokale uddannelsessteder i live.
”Uden regeringens tilskud, kan vi ikke få det til at løbe rundt,” siger Elsebeth Jensen, der er glad for regeringens hjælp, men understreger at penge alene ikke gør det – de studerende skal også være der.
Udfordringerne er dog ikke unikke for Holstebro.
I foråret blev situationen omkring læreruddannelsen på Nyelandsvej også genstand for debat.
Her var det især færre ressourcer, mindre opmærksomhed og et massivt fald i antallet af studerende med knap 40 procent på syv år, der gjorde, at bestyrelsen besluttede at lukke Københavns Professionshøjskoles 90 år gamle campus på Frederiksberg[AS2.1] og samle hele læreruddannelsen på Campus Carlsberg.
*Indsæt evt. billede af protester fra Nyelandsvej, hvis vi har*
Herfra begyndte to ugers protester, der resulterede i, at regeringen afsatte flere penge til at videreføre uddannelsen på Nyelandsvej.

Brug for lærere i alle byer

De nye optagelsestal giver altså anledning til forsigtig optimisme for læreruddannelserne.
Men det store nationale billede dækker over geografiske forskelle, som betyder, at kampen for at holde liv i de mindre uddannelsessteder langt fra er ovre.
Spørgsmålet handler ikke længere kun om, hvordan man får flere unge til at vælge læreruddannelsen til, men også hvordan man sikrer, at der i fremtiden vil blive uddannet lærere i hele landet.