Efterårsferien kan ryge: Reform giver hovedbrud på professionsuddannelserne

Fra sommeren 2027 skal studerende på landets professionsuddannelser afslutte deres uddannelse en måned tidligere end hidtil.

Den fremrykkede dimission skal få de nyuddannede hurtigere ud på arbejdsmarkedet og er en del af reformen af professionshøjskolerne og erhvervsakademierne fra 2025.

Men selv om de studerende dimitterer en måned tidligere, skal de fortsat nå samme antal ECTS-point. Professionshøjskolerne skal derfor omlægge semestrene, så der stadig bliver plads til den samme mængde undervisning på mere komprimeret tid. 

Og det bliver ikke let at få den kabale til at gå op, vurderer Søren Smedegaard, uddannelseschef for læreruddannelsen på UCL.

“Både undervisere og studerende vil komme til at opleve, at forberedelse og undervisning bliver mere intens, fordi den samme mængde undervisning skal gennemføres på markant færre uger. Det giver de studerende mindre tid mellem undervisningsgangene og underviserne et mere komprimeret forår,” siger han. 

Rammer flere årgange

Selvom det først er i sommeren 2027, at professionsuddannelserne skal afslutte en måned tidligere, er Søren Smedegaard sammen med sine medarbejdere allerede nu i gang med at undersøge, hvordan læreruddannelsen på UCL kan tilpasses, så den opfylder reformens krav. 

Mulighederne bliver drøftet mellem ledelsen, tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne, fordi et mere komprimeret semester også kan påvirke undervisernes arbejdsliv.

“Vi er enige om, at opgaven skal løses, og nu går vi i dialog om, hvordan vi kan skabe et forårssemester, der er til at håndtere for alle,” siger han.

En af de mulige konsekvenser bliver, at de fjerdeårsstuderendes undervisningsfri skriveuge i forbindelse med bachelorprojektet bliver fjernet. Men omlægningen kommer også til at ramme studerende på andre semestre, da mange læreruddannelser samlæser fag på tværs af årgange. 

For når de fjerdeårsstuderende skal afslutte semestret tidligere, kan det også blive nødvendigt at ændre skemaet for de tredjeårsstuderende, der har fag sammen med dem.

Det kan betyde, at det samme antal undervisningstimer og eksamener skal placeres inden for en kortere periode, hvilket kan udfordre skemaplanlægningen, lokalekapaciteten og øge presset på de studerende, forklarer Søren Smedegaard: 

“Vi ved, at nogle studerende bliver udfordret, når der er mange undervisningstimer og eksamener på kort tid. Hvordan vi kommer til at løse den problematik, er stadig på et tidligt stadie, men det er et klart opmærksomhedspunkt.” 

Udover at være uddannelseschef på UCL er han formand for det nationale ledernetværk for læreruddannelserne. Ifølge ham går mange af de samme overvejelser, som de har på UCL, igen på landets læreruddannelser, selv om de konkrete udfordringer varierer alt efter uddannelsesstedernes størrelse, faciliteter og fagudbud.

Farvel til efterårsferien

Ud over kravet om en måneds tidligere afslutning indebærer reformen, at de fleste professionsuddannelser forkortes med 15 ECTS-point, svarende til tre måneders studietid.

Bygningskonstruktøruddannelsen er dog blandt undtagelserne, der ikke forkortes. Alligevel skal dimissionen stadig fremrykkes med en måned.

Det stiller uddannelsen i en særlig situation, mener Johs. Simonsen, der er lektor på VIA University College i Horsens.

“Vi er ikke omfattet af reformen ud over kravet om en måneds tidligere dimission. Det betyder, at vi nu skal forkorte uddannelsen uden at få glæde af reformens øvrige elementer,” siger han og henviser til de flere undervisningstimer, mindre hold og bedre rammer om praktikforløbene, som uddannelsen ikke bliver omfattet af, fordi den står uden for reformen.

Arbejdet med at lægge kalenderen om, så de studerende kan afslutte en måned tidligere, er allerede begyndt, fortæller Johs. Simonsen.

Planlægningen kompliceres af, at uddannelsen både har sommer- og vinteroptag og dermed to dimissionsdatoer årligt, som skal fremrykkes. 

De fleste studerende afslutter efter syv semestre som bygningskonstruktør, men efter tredje semester kan de vælge et særligt fjerde semester og afslutte som byggeteknikere. Begge uddannelser skal afkortes med en måned, og afslutningerne skal rykkes en måned frem.

“Det kommer til at betyde, at vi får et forskudt rul mellem semestrene, hvor sommer- og vinteroptaget ikke længere følger den samme rytme,” siger han. 

Uddannelsen skal samtidig finde plads til det samme antal undervisningstimer, selvom dimissionen skal foregå en måned tidligere. Det kan betyde, at perioder, der hidtil har været undervisningsfri eller egentlig ferie, må tages i brug.

“Efter sommerferien kan de studerende komme til at have 20 ugers undervisning uden nogen form for ferie eller helligdage, da semesteret skal afsluttes inden jul. Det betyder farvel til efterårsferien,” siger Johs. Simonsen og fortsætter:

“Til gengæld vil de få fem ugers ferie efter jul. Det er ærgerligt, for jeg tror gerne, at de studerende ville ‘sælge’ en uges juleferie og i stedet få en efterårsferie, men den mulighed har vi desværre ikke.”

Han vurderer, at omlægningen også får konsekvenser for underviserne. Medarbejdere, der underviser på fx både femte og syvende semester, kan få mindre tid til forberedelse mellem forløbene, når starten på syvende semester rykkes frem, så de kan dimittere i udgangen af maj i stedet for juni.

“Det vil skabe et uens arbejdspres på medarbejderne, som lederne skal være opmærksomme på,” afslutter han.

En logistisk kabale

Mens lærer- og bygningskonstruktøruddannelserne allerede er i gang med at omlægge semesterkalenderen, har man på socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Aarhus indtil videre været mere afventende. Det fortæller Jens Eistrup, der er lektor og tillidsrepræsentant på uddannelsen. I medarbejdergruppen har de dog drøftet mulige komplikationer.

“Det bliver en logistisk kabale at få til at gå op,” siger han.

En af udfordringerne bliver, at sjette og syvende semester skal tilrettelægges forskelligt, alt efter om de studerende er begyndt på uddannelsen om sommeren eller vinteren.

For de studerende på sommeroptaget kan en mulig løsning være at inddrage en del af sommerferien og begynde det sidste semester en måned tidligere. Den samme løsning kan ikke umiddelbart bruges på vinteroptaget.

Her begrænser jule- og nytårsperioden mulighederne for undervisning og eksamener. Derfor kan det blive nødvendigt at hente den manglende måned allerede i begyndelsen af sjette semester.

“Det kan betyde, at de studerende på vinteroptaget får et mere intenst sjette og syvende semester end de studerende på sommeroptaget,” siger Jens Eistrup.