Professionshøjskoler jubler: Flere ansøgere end pladser på ny masteruddannelse

Til september åbner en helt ny uddannelsestype for første gang på de seks danske professionshøjskoler – og interessen er allerede stor.

For da ansøgningsfristen i sidste uge udløb, havde 453 søgt de kun 300 pladser på den nye professionsmaster, som er en ny etårig overbygning på kandidatniveau for professionsuddannede.

”Det er en fantastisk start, at så mange har søgt ind på uddannelsen (…),” siger forperson i Danske Professionshøjskoler, Christina Wang, i en pressemeddelelse.

Den første professionsmaster i udbud er i pædagogisk-psykologisk rådgivning, hvis mål er at give lærere og pædagoger specialiseret viden og praksisnær rådgivning, der kan bruges direkte i arbejdet i skoler, fritids- og dagtilbud.

”Søgetallene viser en tydelig efterspørgsel på de nye professionsmastere, og det er virkelig glædeligt, at 300 lærere og pædagoger nu får mulighed for at udvikle deres faglighed og stå endnu stærkere i arbejdet med børn og unges læring, trivsel og udvikling,” skriver Wang videre.

Geografisk element

Professionsmasteren er en del af Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, der i 2025 blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Uddannelsen blev dog først endegyldigt godkendt i februar 2026, hvilket gav professionshøjskolerne kort tid til at markedsføre uddannelsen.

”Jeg har været meget spændt på udfaldet og måske lidt usikker, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet gennemskue, hvilken vej det ville gå,” siger forskningschef på UC Syd, Jesper von Seelen.

Han havde dog ingen grund til bekymring, da ansøgertallet på 64 overstiger de 27 pladser, den syd- og sønderjyske professionshøjskole udbyder til efteråret.

”Det er vi selvfølgelig meget glade for, men også lettede, hvis jeg skal være helt ærlig,” siger von Seelen.

Professionsmasteren bliver udbudt på alle seks af landets professionshøjskoler. Og netop det brede geografiske udbud kan ifølge forskningschef på UC Syd, Jesper von Seelen, være en af forklaringerne på den høje søgning, fordi den nye professionsmaster har skabt en ny lokal mulighed for videreuddannelse, der ikke før har eksisteret.

”Det er ikke kun de unge, der har lettere ved at rive teltpælene op og flytte til Aarhus eller København for at studere, uddannelsen tiltrækker. Det er også de lidt ældre, der allerede har etableret sig med familie,” siger han.

”Derfor tror jeg, at den høje søgning på UC Syd også er et udtryk for, at det nu er blevet en mulighed for at få en videreuddannelse på kandidatniveau, hvor man stadig kan blive boende i landsdelen.”

Giver bredere udvalg for efteruddannelse

Også på Københavns Professionshøjskole havde den korte tid til markedsføring af den nye uddannelse skabt en vis spænding. Men ligesom på UC Syd har interessen langt oversteget antallet af pladser.

På den københavnske professionshøjskole har 179 ansøgere søgt de 90 udbudte pladser.

”Det er vi naturligvis meget glade for,” siger dekan for Læreruddannelse og Livslang Læring, Tove Hviid Persson.

Hun ser den høje søgning som et udtryk for, at uddannelsen rammer ned i et område, mange lærere og pædagoger er meget optagede af:

”Mange brænder for at gøre en ekstra indsats for børn, unge og de fællesskaber, de indgår i, og er meget optagede af at løfte inklusionsopgaven,” siger hun.

Hun betegner det som et gevaldigt kvalitetsløft af professionshøjskolerne, at studerende nu med professionsmasteren kan videreuddanne sig direkte inden for deres egen profession.

Samtidig peger hun på, at uddannelserne ændrer den traditionelle fortælling om professionshøjskolerne, fordi man nu kan tage hele sin uddannelsesvej samme sted.

”Man behøver ikke vælge en kandidat og skifte uddannelsessted – nu kan man gå hele vejen på professionshøjskolerne,” siger hun.

Ansøger: Professionsmaster er tættere på praksis

En af de 453, der har søgt den nye professionsmaster, er Filippa Lyck. Hun blev færdiguddannet som pædagog fra Københavns Professionshøjskole i starten af året.

Siden har hun arbejdet i en vuggestue, men drømmer om at blive pædagogisk konsulent, hvor hun kan arbejde tæt med familier. En karrieredrøm, hun hurtigt fandt ud af, kræver mere uddannelse. Derfor søgte hun i første omgang ind på en kandidatuddannelse på DPU, men da hun blev opmærksom på professionsmasteren, ændrede hun kurs.

For hende har det især været kombinationen af psykologisk teori og den praksisnære rådgivningsdel i professionsmasteren, der har gjort forskellen.

”Jeg tror også, at jeg ville have det godt på DPU, men jeg ville være bange for at bevæge mig for langt væk fra praksis,” siger hun.

Hun håber samtidig, at uddannelsen kan være med til at styrke pædagogers faglige sprog.

”I praksis oplever jeg, at vi pædagoger ofte har svært ved at forklare det, vi gør. Det bliver hurtigt reduceret til mavefornemmelser og synsninger, og det giver ikke den anerkendelse, vi fortjener,” siger hun.

DEA: Professionsmaster skal ikke konkurrere med universitetsuddannelser

Der er planer om, at der på sigt skal udbydes op mod seks forskellige professionsmasteruddannelser. Den næste i rækken – en professionsmaster i skoleudvikling – forventes allerede fra 2027.

Ifølge direktør i uddannelses- og forskningstænketanken DEA, Stina Vrang Elias, er det ikke tilfældigt, at det netop er professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning, der er udbudt først.

Hun peger på, at uddannelsen i nogen grad genopliver elementer fra den tidligere cand.pæd.psyk., som blev udfaset i slutningen af 1990’erne – en praksisnær kandidatuddannelse, som blandt andet blev brugt af lærere og pædagoger, der ville være skolepsykologer.

Samtidig ser hun den høje søgning som et udtryk for noget mere grundlæggende:

”Professionsuddannedes motivation for efteruddannelse er, at de gerne vil dygtiggøre sig i deres egen faglighed. Derfor overrasker det mig ikke, at et tilbud som det her rammer noget, mange har længtes efter,” siger hun.

Hun peger på, at professionsmasteren på sigt kan få betydning for rekrutteringen til professionsuddannelserne, fordi den gør videre karriereveje tydeligere:

”Mange unge fravælger professionsuddannelser, fordi de ikke kan se sig selv i faget hele livet. Hvis man tidligt i sin uddannelse kan se, at der er mulighed for løbende udvikling af sin faglighed, kan det gøre en forskel.”

Hun håber, at professionsmasteren ikke udvikler sig til en konkurrent til de eksisterende pædagogiske kandidatuddannelser, men kommer til at stå som et selvstændigt tilbud:

”For mig skal det være to væsensforskellige uddannelser, som begge er til gavn for børn, elever og unge – bare på hver deres måde,” siger hun og glæder sig til at følge med i, hvordan professionshøjskolerne vil løfte den opgave:

”Det, jeg håber på, er, at professionsmasteren skaber en ny balance mellem teori og praksis, for jeg vil meget nødig se, at det her bliver en institutionskamp mellem professionshøjskoler og universiteter.”