Redningen af Nyelandsvej kan blive dyr på den lange bane
"En ansvarlig bestyrelse er jo netop udpeget til at kapacitetstilpasse og prioritere, også når det gør ondt, og man skal vælge mellem at reparere og vedligeholde gamle bygninger eller mere kvalitet i undervisningen," siger økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh. Foto: Nils Mejlvang/Ritzau Scanpix
Ministeren reddede læreruddannelsen på Frederiksberg i 11. time. Men det ødelægger mere, end det gavner, at styre uddannelsessektoren ud fra en enkeltsagslogik, lyder kritikken.
Selv om det ligner en kæmpe sejr for de studerende, illustrerer nu forhenværende uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds redning af læreruddannelsen på Nyelandsvej også et kæmpe problem.
Det mener blandt andre økonomiprofessor fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. Han kalder forløbet for ”meget atypisk” og ”dybt problematisk”.
”Når man fra politisk hold redder én uddannelse, tager man i praksis penge fra nogle andre uddannelser. Den økonomiske håndsrækning ændrer ikke på udsigten til, at der fortsat vil være et for lavt optag af studerende til Københavns Professionsskoles læreruddannelse. Og nu ender Københavns Professionsskole (KP) med at skulle holde liv i nogle gamle, nedslidte bygninger på en dyr adresse, der kræver investeringer i størrelsesordenen tocifrede millionbeløb – fordi politikerne beslutter det,” siger Per Nikolaj Bukh.
Bygninger eller uddannelseskvalitet?
Problemet er også af principiel karakter, siger Per Nikolaj Bukh.
Finanslove vedtages for ét år ad gangen, så hverken i juridisk eller praktisk forstand findes der varige bevillinger.Per Nikolaj Bukh, professor i økonomi.
”Når en minister omgør en bestyrelses beslutning via pres og symbolpolitik, så underminerer det hele idéen om, at professionshøjskoler er selvejende uddannelsesinstitutioner. En ansvarlig bestyrelse er jo netop udpeget til at kapacitetstilpasse og prioritere, også når det gør ondt, og man skal vælge mellem at reparere og vedligeholde gamle bygninger eller mere kvalitet i undervisningen,” forklarer Per Nikolaj Bukh.
Aalborg-professoren er ikke ene om at undre sig.
Camilla Wang, der er rektor på Professionshøjskolen Absalon, skrev følgende på sin LinkedIn-profil, da nyheden om Nyelandsvej kom frem:
”Hold op, hvor er det provokerende og demoraliserende at kæmpe for at holde liv i hele syv campusser spredt i hele Region Sjællands store geografi med færre og færre studerende – for så at se på en regering, der fra sag til sag vælger at give særstøtte til specifikke uddannelsessteder på denne måde. Det skaber jo ligefrem et incitament til at varsle lukninger.”
Camilla Wang har ikke ønsket at uddybe sin kommentar, men understreger på LinkedIn, at det er skrevet ”i al kærlighed til KP og alle mine kolleger rundt i landet (som virkelig forsøger at prioritere til gavn for de studerende)”.
Varig findes ikke
Ifølge rektor Anne Vang har KP fået en varig merbevilling fra 2027 på 10 millioner om året til at holde campus på Nyelandsvej kørende.
”Og netop fordi det ikke er en midlertidig lappeløsning, er ledelsen på KP virkelig glad for, at vi kan beholde Nyelandsvej. Vi har aldrig ønsket at lukke campus. Lukningen var jo udelukkende betinget af økonomien,” siger Anne Vang.
Vi vil til enhver tid foretrække en klar, overordnet stillingtagen og undrer os, hver gang der kommer en ad hoc-løsning og en politisk behandling af enkeltsager.Gitte Sommer Harrits, rektor i VIA
Men løftet om en varig merbevilling bør KP tage med et gran salt, advarer økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh:
”Finanslove vedtages for ét år ad gangen, så hverken i juridisk eller praktisk forstand findes der varige bevillinger. KP kan ikke regne med, at pengene også kommer om fem, 10 eller 25 år,” siger Aalborg-professoren.
På VIA har man også prøvet at modtage særbevillinger til at holde liv i de små udbudssteder.
Senest skete det i 2024, da statsminister Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol meddelte, at regeringen ville gå i dialog med VIA, efter at professionshøjskolens bestyrelse havde meldt sin beslutning ud om at samle de vestjyske læreruddannelser i Holstebro.
Kort efter indgik VIA en aftale om et særligt tilskud på seks millioner i tre år til at opretholde udbuddet i Skive.
Klatbevillinger giver usikkerhed
Og selvom det var VIA, der blev tilgodeset i 2024, er Gitte Sommer Harrits grundlæggende kritisk over for politikernes klatbevillinger.
Hun var prorektor, da Skive fik særbevillingen. I dag er hun rektor.
”Klatbevillinger er med til at skabe stor usikkerhed i vores planlægning og gør det sværere for os at arbejde strategisk og langsigtet. Vi vil til enhver tid foretrække en klar, overordnet stillingtagen og undrer os, hver gang der kommer en ad hoc-løsning og en politisk behandling af enkeltsager,” siger Gitte Sommer Harrits.
Omvendt er den politiske interesse for og styring af især professionsuddannelserne et faktum, der ikke er til at komme uden om, erkender VIA’s rektor.
”Derfor var det også enormt inspirerende at se, at studenter-mobiliseringen faktisk spillede en rolle, og politikerne fulgte med i, hvad der skete på Nyelandsvej. Det bør fungere som inspiration og som en påmindelse til hele sektoren om, at vores uddannelsesmiljøer kun bliver bedre af, at de studerende har en stærk stemme,” siger Gitte Sommer Harrits. ■
