Danmark på vej ud af top 10 – erhvervsakademier kan løfte SMV’ers forskningsinvesteringer, men regler står i vejen

Kender du Listeria monocytogenes? Det er en sygdomsfremkaldende bakterie, der kan findes i blandt andet fiskeprodukter og udgøre en risiko for fødevaresikkerheden.

For at beskytte fiskeprodukter mod bakterier som Listeria har forskere fra Erhvervsakademi Aarhus i forskningsprojektet FishSafe undersøgt, hvordan naturlige bakteriekulturer kan bruges til at hæmme væksten af skadelige mikroorganismer.
Den viden er afgørende for virksomheden BioCulture Nordic, der udvikler og sælger skræddersyede bakteriekulturer til fødevarevirksomheder.

FishSafe er et eksempel på praksisnær forskning, hvor virksomheders investeringer gør det muligt at omsætte ny viden til konkrete løsninger for erhvervslivet. Men netop denne type forskningssamarbejder mellem virksomheder og erhvervsakademier er under pres.

En analyse fra tænketanken DEA fra 2025 viser, at Danmark er på vej ud af den globale top 10, når det gælder samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP.

Udviklingen skyldes især, at danske virksomheder, særligt de små og mellemstore virksomheder, investerer mindre i forskning og udvikling end deres internationale konkurrenter – på dette område ligger Danmark kun på en 14. plads.

Samme udvikling fremgår af en analyse fra Dansk Industri sidste år, der viser, at de danske små og mellemstore virksomheders investeringer i forskning og udvikling har været faldende over en årrække.

Strukturelt hul

Det er en udvikling, der bekymrer rektor på Zealand Erhvervsakademi, Rasmus Frimodt. I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor fra maj 2026 argumenterer han for, at Danmark har et strukturelt hul i det led, der skal omsætte ny viden til praksis i virksomhederne.

For ifølge ham er udfordringen særligt stor, fordi små og mellemstore virksomheder udgør 99 procent af alle danske virksomheder.

Hvis vi ikke understøtter deres adgang til ny teknologi og viden i praksis, får de svært ved at følge med på længere sigt," siger han til DM.

Han peger på, at erhvervsakademierne kan spille en nøglerolle som bindeled mellem forskning og erhvervsliv. Siden 2013 har de haft forskningspligt med det formål at skabe mere praksisnær viden tæt på virksomhederne. Det har betydet, at der hvert år er blevet afsat cirka 50 millioner kroner på finansloven til forskning på erhvervsakademierne.

Midlerne fordeles mellem de syv danske erhvervsakademier, men ifølge Frimodt er det langt fra tilstrækkeligt.

“Lige nu har vi ikke de ressourcer, der skal til for at kunne gøre den forskel, og det er derfor en af de vigtigste dagsordener for os,” siger han.

Erhvervsakademiernes viden passer til SMV’ernes efterspørgsel

En af dem, der er med til at drive nye forskningssamarbejder mellem erhvervsakademier og små og mellemstore virksomheder, er lektor og forskningskoordinator på Erhvervsakademi Aarhus, Svend Secher Dam. Det er ham, der har fået samarbejdet mellem Erhvervsakademi Aarhus og BioCulture Nordic i forskningsprojektet FishSafe op at køre.

Han forklarer, at der lige nu ikke findes én fast model for, hvordan den type samarbejder opstår – men det er sjældent, at virksomhederne selv kommer og spørger efter det:

"Hvis man kommer ind fra gaden og spørger en virksomhed, om de vil være med til at investere sammen med os, vil de fleste sige nej. Men når man kommer tættere på virksomhederne og deres konkrete problemstillinger, kan mange godt se værdien i et forskningssamarbejde," siger han.

Han er enig i, at der i erhvervsakademierne ligger et uudnyttet potentiale, fordi det netop er en del af erhvervsakademiernes DNA, at institutionerne er så tæt koblet på erhvervslivet.

"Vi kan ikke lave den meget specialiserede forskning, som universiteterne kan. Men vi er til gengæld tættere på virksomhedernes hverdag og kan hurtigere tilpasse os deres behov," siger han og peger på, at det særligt gælder de små og mellemstore virksomheders behov.

“Store virksomheder har ofte egne forskningsafdelinger, og hvis de har brug for meget specifik viden, går de typisk til universiteterne. Men mange små og mellemstore virksomheder har brug for sparring om konkrete udfordringer,” siger han.

Han understreger, at selvom erhvervsakademierne laver en anden form for forskning end universiteterne, må projekter som FishSafe ikke kun komme én virksomhed til gavn. Resultaterne skal kunne generaliseres.

Store barrierer for SMV’ernes investeringer i forskning

Men det, Svend Secher Dam ser som erhvervsakademiernes styrke – nemlig deres fleksible måde at drive forskning, der passer godt til de små og mellemstore virksomheders efterspørgsel – kan være et tveægget sværd.

For ifølge underdirektør for politik og analyse i SMVdanmark, Alexander Søndergaard, er en central barriere for små og mellemstore virksomheders forskningsinvesteringer adgang til kapital og de støtteordninger, virksomheder kan få til forsknings- og udviklingsprojekter.

“Der er rigtig mange værktøjer, man som virksomhed kan gøre brug af for at få midler til forskningsinvesteringer, men aktiviteten skal stadig leve op til en forholdsvis snæver definition af, hvad der kan karakteriseres som forskning og udvikling,” siger han.

“Når man i vores optik har en for snæver definition af, hvad det begreb dækker over, så er der en række forsknings- og udviklingsaktiviteter, som især de små og mellemstore virksomheder går glip af,” siger han.

Det gælder for eksempel muligheden for lånefinansiering og skattekreditordningen, som giver fradrag for FoU-aktiviteter. Her læner forståelsen sig i høj grad op ad universiteternes tilgang til forskning, hvilket betyder, at mange praksisnære udviklingsprojekter, som især små og mellemstore virksomheder har behov for, ikke kvalificerer sig, forklarer han.

Søndergaard forklarer, at adgangen til de værktøjer er afgørende, fordi små og mellemstore virksomheder de seneste år er blevet mødt af et stigende udgiftspres fra øget bureaukrati. Det skyldes især de nye krav til databeskyttelse, ESG-rapportering og emballageforordninger.

“I takt med at de administrative byrder stiger, ser vi, at virksomhederne i mange tilfælde må finde ressourcerne til at løse dem internt. Det betyder, at midler flyttes væk fra udviklingsaktiviteter, og at investeringer i innovation bliver udskudt, fordi andre opgaver prioriteres først,” siger han.

DEA: Erhvervsakademier kan spille rolle i en national forskningsstrategi

Seniorkonsulent i DEA, Nikolaj Helm-Petersen, har været med til at udarbejde analysen. Han mener, at det fungerer som et wake-up-call, at de danske forskningsinvesteringer er på vej ud af den globale top 10.

For selvom Danmark fortsat lever op til EU’s Barcelona-målsætning om at bruge 3 procent af BNP på forskning og udvikling, er det ikke længere ensbetydende med en topplacering, hvilket skal ses som et udtryk for en skærpet international konkurrence de seneste år, forklarer han.

"Oveni kommer hele den geopolitiske situation, hvor vi er blevet lidt mere opmærksomme på, om vi for eksempel på nogle tech-områder er for afhængige af Kina og USA, som vi måske ikke helt er så gode venner med, som vi har været,” siger han.

“Så der er også et window of opportunity i forhold til, at politikerne måske er klar til at kigge på systemet med friske øjne, fordi verdenssituationen pludselig er en anden.”

Han håber derfor, at den danske regering kommer til at udarbejde en national forskningsstrategi, som ser på tværs af forskningssystemet og som også fokuserer på virksomhedernes behov.

Her kan han godt se, at erhvervsakademierne kan få en rolle, men det afhænger af, hvilket fokus regeringen vælger at lægge for sådan en strategi:

”Hvis man laver en national strategi, der tager udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel og ser på brancher, virksomhedsstørrelser og geografi, og derefter vurderer, hvad de forskellige vidensinstitutioner kan bidrage med, så vil erhvervsakademierne helt sikkert have en rolle at spille,” siger han.

Men han peger samtidig på, at erhvervsakademiernes begrænsede størrelse, lave forskningsfinansiering og relativt korte erfaring med forskning gør dem mindre synlige end for eksempel universiteterne som forskningsinstitutioner.

Øget politisk bevågenhed

Der er dog tegn på, at politikerne i højere grad end tidligere har fået øjnene op for behovet for at styrke området. I efteråret 2025 afsatte den daværende SVM-regering 100 millioner kroner ekstra til praksisnær og anvendelsesorienteret forskning på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

”Selvom det ikke er mange penge i det store billede, er det trods alt et tegn på øget opmærksomhed,” siger Rasmus Frimodt, der udover at være rektor på Sjællands Erhvervsakademi er formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.

Han ser positivt på den politiske interesse, men mener ikke, at flere midler kan stå alene. Derfor har Danske Erhvervsakademier etableret et nationalt forskningskonsortium, der skal styrke samarbejdet på tværs af institutionerne og skabe en mere samlet indsats.

Målet er at skabe en mere samlet indsats, hvor erhvervsakademierne kan gå sammen om større forskningsprojekter:

”Med konsortiet har vi en ambition om i højere grad at samle vores ressourcer og kompetencer, så vi bedre kan understøtte små og mellemstore virksomheders anvendelse af ny teknologi,” siger han.