Professionsbachelorerne går frem, mens de klassiske erhvervsakademiuddannelser taber terræn

Ved første øjekast ligner årets studenteroptag lidt af en mavepuster til erhvervsakademierne. Otte procent færre optagne på erhvervsakademiuddannelserne fra 10.033 i 2025 til 9.205 studerende i 2026 burde kunne få de fleste til at miste pusten. 

Erhvervsakademiuddannelserne er den uddannelsestype, der oplever den største tilbagegang i årets optag på de videregående uddannelser, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et andet og mindre dystert billede.

Erhvervsakademierne som institutioner går samlet kun én procent tilbage i årets optag. Flere steder i landet stiger optaget endda.

Erhvervsakademi MidtVest går frem med 21 procent, mens Zealand Sjællands Erhvervsakademi går frem med syv procent.

Forklaringen ser i høj grad ud til at være, at de studerende vælger andre uddannelser end tidligere.

Ifølge Danske Erhvervsakademier er antallet af studerende, der har fået tilbudt en studieplads på erhvervsakademiernes professionsbacheloruddannelser, steget med 12 procent i år. Samtidig er antallet af studerende på de klassiske erhvervsakademiuddannelser faldet med syv procent.

»De korte videregående uddannelser spiller en vigtig rolle særligt i det private erhvervsliv, og derfor følger vi nøje, om de ændrede muligheder for at læse videre efter en erhvervsakademiuddannelse påvirker de unges uddannelsesvalg,« siger Rasmus Frimodt, formand for Danske Erhvervsakademiers rektorkollegium.

På Zealand er optaget på professionsbacheloruddannelserne steget med 28 procent, mens IBA Erhvervsakademi Kolding har fået 32 procent flere ansøgninger til sine professionsbacheloruddannelser.

Samtidig oplyser IBA, at de toårige erhvervsakademiuddannelser har fået 24 procent færre ansøgere.

Også Erhvervsakademi Aarhus peger på den samme udvikling.

»Samlet set stiger søgningen til de 3¼-årige professionsbacheloruddannelser, mens de 2-årige erhvervsakademiuddannelser samlet set går lidt tilbage. Begge dele afspejler en landsdækkende tendens,« siger rektor Anne Storm Rasmussen.

Finansbachelor fylder mere

Et af de tydeligste eksempler på udviklingen er finansbacheloruddannelsen.

I de nationale søgetal steg antallet af førsteprioritetsansøgninger til professionsbachelor i finans fra 1.286 til 1.490, svarende til en stigning på 16 procent.

Finans Danmark fremhæver da også finansbachelor som en af årets klare succeser. Organisationen beskriver årets optag som rekordstort og peger på, at flere unge ser attraktive job- og karrieremuligheder i den finansielle sektor.

Fremgangen går igen flere steder i landet. På Erhvervsakademi MidtVest er finansbachelor blandt de uddannelser, der vokser mest, og både Zealand, IBA og Erhvervsakademi Aarhus fremhæver den som et område med stigende interesse.

Samtidig holder finansøkonom fast i positionen som landets største erhvervsakademiuddannelse, selv om optaget er faldet. Det samlede optag på finansøkonom og finansbachelor er ifølge Finans Danmark det højeste nogensinde.

Cybersikkerhed går mod strømmen

Også på it-området er der tegn på et skifte i de studerendes uddannelsesvalg. Der er et samlet fald i optaget på 22 procent med den største tilbagegang på klassiske it-uddannelser som datamatiker og multimediedesigner.

Samtidig oplever flere specialiserede it-uddannelser stigende interesse.
På Erhvervsakademi København er optaget på cybersikkerhed steget 83 procent, mens optaget på IT-sikkerhed er steget 60 procent.

Erhvervsakademi Aarhus oplyser, at cybersikkerhed har fået 20 procent flere ansøgninger end sidste år, og både Zealand og IBA peger på uddannelsen som et af årets vækstområder.

»Vi har kun været i gang i et år, men uddannelsen har virkelig fået fat både i branchen og i danskernes bevidsthed,« siger Frederikke Bender, programchef for de digitale uddannelser på EK – Erhvervsakademi København.

Hun peger på, at både cybersikkerhed og IT-sikkerhed oplever så stor interesse, at EK har oprettet ekstra hold på uddannelserne.

Samtidig peger DI Digital på, at virksomhedernes behov for digitale kompetencer fortsat vokser.

»Danmark har brug for flere – ikke det samme antal – unge med stærke digitale kompetencer, hvis vi skal følge med den udvikling, som AI og andre digitale teknologier sætter i gang,« siger Bo Wiberg, teamleder for digitaliseringspolitik i DI Digital.

Han peger på, at virksomhederne i stigende grad vil efterspørge kompetencer inden for blandt andet data, it-arkitektur, cybersikkerhed og kunstig intelligens.

Ikke alle ser udviklingen som et problem

På flere erhvervsakademier bliver udviklingen beskrevet som et udtryk for, at de studerende i stigende grad søger mod specialiserede uddannelser med tydelige jobmuligheder.

Det gælder udover cybersikkerhed også e-commerce, finansbachelor, miljøteknolog og en række tekniske uddannelser inden for byggeri, energi og grøn omstilling.

På Erhvervsakademi København er optaget på miljøteknolog eksempelvis steget 61 procent, mens både VVS-installatør og el-installatør går frem. På Zealand og IBA fremhæves ligeledes nye digitale og tekniske professionsbacheloruddannelser som vækstområder.

Dansk Erhverv er bekymret

Selvom flere erhvervsakademier fremhæver væksten på professionsbacheloruddannelser og specialiserede uddannelser, ser arbejdsgiverorganisationerne mere bekymret på udviklingen.

Hos Dansk Erhverv peger man på, at erhvervsakademiuddannelserne leverer en stor del af den praksisrettede arbejdskraft til virksomhederne og frygter, at tilbagegangen vil kunne mærkes på arbejdsmarkedet de kommende år.

»Jeg bliver selvfølgelig bekymret, fordi det betyder, at der ude hos vores medlemmer kommer færre medarbejdere i fremtiden,« siger chef for viden og innovation Mads Eriksen Storm til DR.

Han peger samtidig på, at flere af erhvervsakademiuddannelserne traditionelt har haft meget lav ledighed og gode jobmuligheder.