Erhvervsakademiernes it-uddannelser bløder ansøgere: “Det er den perfekte storm”

I 2026 har 28 procent færre søgt ind på en af erhvervsakademiernes it-uddannelser sammenlignet med sidste år. 

Særligt hårdt ramt er nogle af erhvervsakademiernes klassiske it-uddannelser, som multimediedesigner og datamatiker, som henholdsvis har fået 26 og 31 procent færre ansøgere i år.

Uddannelsesansvarlig i it-fagforeningen PROSA, Mikkel Holm, har til Ritzau kaldt udviklingen et wake-up call til erhvervsakademierne og peger på de unges usikkerhed om kunstig intelligens som en mulig forklaring på den faldende søgning.

Den usikkerhed genkender lektor på multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademi København, tidligere KEA, Lau Sommerfeldt: 

“De studerende kan mærke, at noget flytter sig inden for områder som kodning, design og det at lave hjemmesider, som alle er kompetencer, der går igen på de uddannelser, der har set lav søgning. For hvordan kommer de områder til at se ud om bare fem år? Det tror jeg, har været en faktor i manges studievalg.” siger han. 

Den perfekte storm

Men ifølge Lau Sommerfeldt rækker forklaringen på den lave søgning længere end usikkerheden om kunstig intelligens.

“Det er resultatet af den perfekte storm,” siger han, der udover at være lektor også er TR på EK. 

En anden del af forklaringen skal derfor findes i reformen for erhvervsakademierne fra 2025, mener han. Her skal de etårige top-up-uddannelser, som blandt andet har givet datamatikere og multimediedesignere mulighed for at bygge videre til en professionsbachelor, udfases og erstattes af nye treårige professionsbacheloruddannelser.

Ved sommerens ansøgningsfrist var de nye uddannelser imidlertid endnu ikke på plads, efter arbejdet var gået i stå under folketingsvalget. Det kan ifølge Lau Sommerfeldt have gjort de korte it-uddannelser mindre attraktive.

“Vi aner ikke engang selv, hvordan de nye uddannelser kommer til at se ud, så det ved de studerende heller ikke. Derfor kan det være usikkert at vælge en kort uddannelse, når mulighederne for at læse videre ikke har været gennemskuelige,” siger han.

At interessen for it-uddannelser ikke nødvendigvis er forsvundet, peger søgningen mod en af de længere it-uddannelser på. På professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed har interessen været stor på alle syv udbudssteder.

På UCN i Aalborg har over 100 søgt de 35 studiepladser, mens søgningen på Erhvervsakademi Aarhus er steget med 20 procent. På Erhvervsakademi København har man sågar udvidet optaget med 83 procent i forhold til sidste år.

Den store undtagelse

På IBA Erhvervsakademi Kolding har man i år for første gang åbnet dørene til professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed. Også her blev alle studiepladser besat. 

En af de nye studerende er 20-årige Marcus Dahl Kjer. Han havde egentlig ikke forestillet sig at gå it-vejen, men da cybersikkerhed dukkede op i en uddannelsestest, vakte det hans interesse.

Han spiller selv computerspil og har allerede erfaring med programmering. På uddannelsen så han derfor en mulighed for at fordybe sig i sin interesse. Men også udsigterne på arbejdsmarkedet havde betydning for hans valg.

“Jeg undersøgte meget, hvilke job AI kan komme til at overtage. Det er blevet så nemt at få AI til at kode, og det fyldte meget, da jeg sammenlignede de forskellige it-uddannelser,” siger han.

Derfor fremstod cybersikkerhed som et mere sikkert studievalg.

“Der er ikke så mange, der kan det endnu, så der er gode muligheder for at få arbejde, og man kommer til at arbejde med nogle kritiske områder,” siger han.

Interessen for den nye uddannelse glæder rektor på IBA Erhvervsakademi Kolding, Carsten Vikkelsøe. Han havde været spændt på, om den ville trække studerende fra beslægtede uddannelser, men det har ikke været tilfældet.

“Den store søgning kan meget vel være et signal om, at de unge orienterer sig mod områder, hvor de tydeligt kan se både behovet og deres fremtidige rolle på arbejdsmarkedet,” siger han.

Til gengæld ser han med bekymring på det samlede fald i søgningen til erhvervsakademiernes it-uddannelser. Den understreger ifølge Carsten Vikkelsøe behovet for løbende at tilpasse uddannelserne til de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger:

“Vi uddanner til et arbejdsmarked, der regner med, at de nye dimittender kan bruge AI. Derfor handler det også om de didaktiske spørgsmål, som hvordan skal vi undervise, hvordan skal vi stille opgaver, og hvilke medier kan vi bruge?” siger han. 

På IBA betyder det, at de allerede nu er ved at drøfte, hvordan kompetencer i kunstig intelligens inkorporeres i de eksisterende uddannelser på en konstruktiv måde.  

Stadig stor efterspørgsel på it-kompetencer

At så mange unge som Marcus Dahl Kjer har søgt ind på uddannelsen i cybersikkerhed, glæder også Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen. Med et ændret digitalt trusselsbillede er cybersikkerhed blandt de områder, hvor behovet for it-kompetencer vokser.
 
”De unges søgning viser, at de har viden om, hvad der sker på it-området, og at de klogt tager bestik af udviklingen,” siger hun.

Til gengæld ser hun med bekymring på det markante fald i søgningen til it-uddannelserne generelt. Udviklingen rejser ifølge hende også spørgsmålet om, hvor godt uddannelsernes indhold og udbud matcher de kompetencer, arbejdsmarkedet får brug for.
 
For arbejdsmarkedets efterspørgsel efter it-kompetencer går ikke samme vej som søgetallene. Tværtimod viser en analyse fra IT-Branchen, at efterspørgslen efter it-kompetencer steg med 24 procent fra 2024 til 2025. Det er snarere, hvilke it-kompetencer der efterspørges, som er ved at forskyde sig mod mere specifikke kompetencer som AI og cybersikkerhed.
 
“Udviklingen stiller nye krav til, at uddannelserne løbende tilpasser sig den digitale udvikling. Det gælder både de AI-kompetencer og værktøjer, de studerende møder og lærer at bruge i undervisningen, og selve udbuddet af uddannelser, som skal matche arbejdsmarkedets behov,” siger hun.
 
“Det handler ikke længere kun om at uddanne nok it-specialister, men om at uddanne de rigtige.”

Perfekt timet servicetjek

Ser man bort fra en ny onlineversion af multimediedesigneruddannelsen, der har trukket mange ansøgere til, følger søgningen til it-uddannelserne på Sjællands Erhvervsakademi Zealand også den nationale nedadgående tendens.

For rektor Rasmus Frimodt understreger udviklingen, at det ikke er for tidligt at se på, hvordan uddannelser som datamatiker og multimediedesigner kan fremtidssikres.

Og netop det arbejde er allerede i gang. Som led i reformen skal erhvervsakademierne og professionshøjskolerne både udvikle nye uddannelser og give de eksisterende et servicetjek.

“Selvom servicetjekket er en politisk bunden opgave i forbindelse med reformen, er timingen fantastisk, fordi vi både får mulighed for at skabe nye uddannelser og revidere de eksisterende, så de kan følge med den accelererende digitale udvikling,” siger Rasmus Frimodt.

Omkring 150 medarbejdere på tværs af erhvervsakademier og professionshøjskoler er involveret i arbejdet. På it-området er behovet særligt tydeligt, fordi kunstig intelligens både ændrer de konkrete arbejdsopgaver, dimittenderne skal kunne løse, og den måde, der skal undervises på, forklarer Rasmus Frimodt.

“Vi kommer til at få en stor opgave med kompetenceudvikling i AI blandt vores medarbejdere, men det er ikke noget, man bare gør én gang. Vi starter med at gennemgå indholdet i uddannelserne, og derefter kommer opkvalificeringen af medarbejderne.”