Går mod strømmen: Sådan vil ny læreruddannelse overleve

I mere end 200 år har Sydfyn været hjemsted for en læreruddannelse. Derfor var det et hårdt slag for mange sydfynboer, da det historiske Skaarup Seminarium, hvis historie går helt tilbage til 1803, i 2010 måtte dreje nøglen om på grund af dårlig økonomi.

Siden har lokale kræfter arbejdet hårdt på at få en læreruddannelse tilbage til området. Og det er nu lykkedes. 1. september åbner UCL dørene til en helt ny læreruddannelse i den spritnye campus på havnen i Svendborg. 

“Lige nu regner vi i hvert fald med, at 24 studerende starter på den nye læreruddannelse, og det er rigtig tilfredsstillende for det første år,” siger Charlotte Høy Worm, der er direktør for Pædagogik og Samfund på UCL og har været med til at skabe den nye læreruddannelse i det sydfynske. 

Det nye udbud i Svendborg er en del af den politiske aftale Flere og bedre uddannelser i hele Danmark, der skal sikre, at flere videregående uddannelser bliver udbudt uden for de største studiebyer.

Men selv om både nationale og lokale politikere har ønsket en læreruddannelse i Svendborg, skulle det være på en måde, der ikke endte som et nyt Skaarup, fortæller Høy Worm. 

Omgivelser og skarp profil skal gøre uddannelsen mere robust

Den nye campus ligger midt på Svendborgs havnefront, hvor læreruddannelsen bliver samlet med pædagog-, sygeplejerske- og filmproduktionsledelsesuddannelsen, der allerede er etableret i byen. Som nabo får campus blandt andet den maritime uddannelsesinstitution SIMAC.

Netop beliggenheden centralt i Svendborg og det, at flere uddannelser bliver samlet på samme campus, har været en central forudsætning for, at UCL har turdet åbne en læreruddannelse i Svendborg igen.

“Det har været en præmis fra vores side, at vi eksempelvis ikke skulle ud at ligge i et industriområde. Hvis der skulle være en ny læreruddannelse, skulle den være bynær og tæt på andre uddannelser,” siger Charlotte Høy Worm.

Noget andet, der har forandret sig siden Skaarup Seminarium, er udbuddet af undervisningsfag. For hvor Skaarup Seminarium var skabt med et fuldt fagudbud, har UCL valgt en smallere og skarpere profil i Svendborg.

“Et fuldt fagudbud er simpelthen fagligt og økonomisk sårbart,” siger hun og tilføjer:

“Det betyder, at vi har truffet nogle valg for de studerende på forhånd.” 

På den nye læreruddannelse er to af de tre undervisningsfag derfor fastlagt: dansk som 1. undervisningsfag og idræt som 2. undervisningsfag. Det er en del af uddannelsens særlige profil med fokus på idræt og bevægelse.

Det tredje undervisningsfag vælger de studerende senere i uddannelsen, men hvilke fag der bliver udbudt i Svendborg, afhænger af, hvad de studerende efterspørger.

Hun forventer derfor, at de fleste studerende kommer til at kunne tage hele deres uddannelse i Svendborg. Men for de få, der har et helt særligt ønske til deres tredje undervisningsfag, er løsningen at tage faget i Odense.

Medarbejderinddragelse i hele processen

En af de fire undervisere, der skal undervise på læreruddannelsen i Svendborg, er Esben Grunnet Hansen. Han er adjunkt i idræt på UCL og har undervist lærerstuderende i Odense i lidt over tre år.

Han hørte første gang om planerne for den nye læreruddannelse for et par år siden, da han sammen med en gruppe andre undervisere blev inviteret af ledelsen til at være med til at udvikle de første tanker og visioner for uddannelsen. 

Han bor selv i Odense, men ser ikke det nye liv som pendler som en stor ulempe: 

"Den nye læreruddannelse i Svendborg har været et attraktivt projekt at være med til at definere, og så har det en god vision, jeg kan stå inde for, så at det kommer til at koste lidt minutter i kørsel, betyder ikke noget," siger Esben Grunnet Hansen. 

Han tilføjer, at han især har været glad for, at underviserne har været inddraget i arbejdet med udviklingen af uddannelsens bevægelsesprofil:  

“Det vigtige er, at det ikke bare er idræt, men at det er bevægelse, som profilen er bygget op omkring. For idrætsfaget er én ting, og bevægelse er noget andet. Derfor er jeg glad for, at det er blevet tydeligt, at vores bevægelsesprofil er, hvor man arbejder med og forstår bevægelse bredt,” siger han.

Siden december har han været med i arbejdet, denne gang med at omsætte værdierne og visionerne bag blandt andet den skarpe bevægelsesprofil til den konkrete hverdag på uddannelsen. Nu glæder han sig til at byde de nye studerende velkommen: 

“Der er allerede tænkt meget ind i, hvordan vi skaber et godt studiemiljø. De studerende skal inviteres ind i det fra starten, og vi skal være dygtige til de processer, der følger med, så de får en oplevelse af, at det også er deres sted," siger han.

Professor begejstret for de grundige overvejelser

Når professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, hører om de overvejelser, UCL har gjort sig i planlægningen af den nye læreruddannelse i Svendborg, bliver han begejstret:

“Det lyder rigtigt godt for en økonom, der som mig tænker strategisk,” siger han.

Han er særligt positiv over for beslutningen om ikke at have et fuldt fagudbud. Det betyder i praksis, at UCL ikke behøver at opbygge og bemande faciliteter til alle fag. Det holder omkostningerne nede og betyder, at uddannelsen kan få økonomien til at hænge sammen med færre studerende.

“Det er ikke så dumt endda," siger han.

Særligt hæfter han sig ved den skarpe profil med idræt og bevægelse.

For et lille uddannelsessted kan det nemlig være en fordel ikke at forsøge at favne så bredt som muligt.

"Det sjove paradoks er, at hvis du har for få deltagere til noget, så fristes man til at brede emnet ud for at ramme flere. Men det virker ikke nødvendigvis. Hvis man derimod snævrer det ind, kan svaret nogle gange være, at du tiltrækker flere, fordi du rammer en særlig profil," siger han.

Det eneste hår i suppen, han umiddelbart ser for den nye læreruddannelse, er risikoen for, at nogle af de studerende, der vælger Svendborg, ellers ville have taget læreruddannelsen i Odense. Det kan være dyrere for professionshøjskolen at oprette et ekstra hold i Svendborg end at samle de studerende på den allerede etablerede uddannelse i Odense.

Men professionshøjskoler har ifølge Per Nikolaj Bukh en anden opgave end at minimere omkostningerne:

“Professionshøjskolen er ikke en virksomhed, der skal profitmaksimere. Den skal uddanne til de uddannelser, der er behov for, hvor der er behov for det.”