Spring menu over

Internationale studerende er UC Syds våben mod lærerkrisen

Charlotte Marie Andresen, lærerstuderende

"På det internationale hold kommer vi jo fra forskellige lande, men det bliver hurtigt meget familiært", siger Charlotte Marie Andresen, der startede på læreruddannelsen i Tyskland, før hun flyttede til Haderslev.  Foto: Privat

Del artikel:

På fem år er antallet af internationale studerende på UC Syds læreruddannelse steget med 144 procent. Det kan være en vigtig brik i løsningen af lærermanglen, mener forsker.

Lærermanglen fylder i hele Danmark.

Men på UC Syd har man fundet en vej til at styrke rekrutteringen: internationale studerende.

En dansksproget læreruddannelse i grænselandet tiltrækker nemlig et stærkt stigende antal studerende fra udlandet.

Mange af dem bliver i landet efterfølgende, og det kan være med til at styrke et presset skolevæsen, mener underviser Mette Frost Bylling Pinto, der kalder udviklingen ”virkelig samfundsnyttig”.

Et kulturmøde med danske traditioner

Som den største uddannelsesinstitution i Sydjylland har UC Syd gennem de sidste mange år tiltrukket studerende fra hele verden til den danske læreruddannelse i Haderslev.

”Vi er placeret i grænselandet og har en god tilknytning til grænseområdet, Tyskland og resten af Europa, og det er essentielt for udviklingen af videregående uddannelser i Danmark,” fortæller Mette Frost Bylling Pinto, der underviser i pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik på læreruddannelsen.

”Det er en tendens i EU, at vi arbejder mere mod at forbinde verden gennem de videregående uddannelser og arbejder for en bæredygtig udvikling i samfundet, hvor de studerende bliver mobile i forhold til sproget på tværs af grænser,” siger hun.

Uddannelsen er opbygget sådan, at de internationale studerende bliver undervist på engelsk det første år, mens de sideløbende tager danskkurser på Sprogcenter Haderslev.

”For at færdiggøre uddannelsen er man nødt til at kunne sproget, for resten af uddannelsen er på dansk,” siger Mette Frost Bylling Pinto. 

Et stort kulturmøde

Antallet af internationale studerende har været støt stigende de seneste år, og de bidrager med mange perspektiver på uddannelsen, mener hun.

”De kommer med forskellige talenter, fra forskellige aldersgrupper og med forskellige baggrunde og erfaringer. Det ser jeg som en kæmpe styrke. Jeg havde på et tidspunkt en undervisningsgang, hvor vi snakkede om samarbejde. Begrebet i sig selv skulle oversættes til alle sprog, og derfra kunne de studerende hver især forklare, hvad de mente, der lå i ordet. Det førte til en spændende diskussion om de forskellige opfattelser, der er om samarbejde,” siger Mette Frost Bylling Pinto.

På uddannelsen tages der udgangspunkt i højskolepædagogik, hvilket indebærer, at hver dag begynder med fællessang for at give de internationale studerende en større forståelse for sproget og kulturen i Danmark.

Derudover er der integreret praktik i uddannelsen, hvilket Mette Frost Bylling Pinto fortæller er et stort kulturmøde med danske traditioner. Allerede to uger efter deres opstart på uddannelsen skal de studerende i endagspraktik på en dansk folkeskole.

Jeg startede på en læreruddannelse i Tyskland, men var lidt utilfreds med, at den var meget teoretisk og ikke så praksisnær. En veninde fra Danmark sagde, at jeg skulle prøve at kigge efter uddannelser i Danmark.

Charlotte Marie Andresen, lærerstuderende

”Det er imponerende, så arbejdsomme, stræbsomme og dygtige vores internationale studerende er. De har en meget stejl læringskurve, selvom der er meget, de skal nå at lære allerede det første år,” pointerer hun. 

Fokus på det praksisnære

25-årige Charlotte Marie Andresen er et af de internationale ansigter på læreruddannelsen.

Hun kommer fra Flensborg og er i gang med sit tredje år på uddannelsen.

”Jeg startede på en læreruddannelse i Tyskland, men var lidt utilfreds med, at den var meget teoretisk og ikke så praksisnær. En veninde fra Danmark sagde, at jeg skulle prøve at kigge efter uddannelser i Danmark,” fortæller Charlotte Marie Andresen, der efterfølgende fandt UC Syds læreruddannelse.

Det var især praktikken og de hverdagsnære elementer, der førte Charlotte Marie Andresen til Haderslev, men også uddannelsens store fokus på de studerendes trivsel og velfærd.

”På det internationale hold kommer vi jo fra forskellige lande, men det bliver hurtigt meget familiært,” siger hun og fortsætter:

”Som international studerende kan man hurtigt føle sig lidt ensom, når man kommer hertil fra et andet land. Men på studiet er de gode til at fokusere på det sociale og sammenholdet.”

(Artikel fortsætter efter boksen)

 

Optagelsestal for den internationale læreruddannelse siden 2021

2021: 27 optagne
2022: 32 optagne
2023: 35 optagne
2024: 41 optagne
2025: 66 optagne

Når Charlotte Marie Andresen om et år er færdig med læreruddannelsen, er ambitionen at studere videre på Aarhus Universitet og senere at blive i Danmark og arbejde inden for skole- og uddannelsesområdet.

Lærerrekrutteringskrisen 

En undersøgelse fra 2025 foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Danmarks Lærerforening viser, at hvis alle undervisningstimer skal dækkes af læreruddannede, vil der mangle 8.500 lærere i 2035.

Mette Frost Bylling Pinto fortæller, at de fleste studerende bliver i Danmark, efter at de har færdiggjort uddannelsen:

”Enkelte har ambitioner om, at de vil hjem og revolutionere uddannelsessystemet der, hvor de kommer fra, og få studerende læser videre på en masteruddannelse. Men de fleste går direkte ud i job i skolelandskabet.”

Autoriseret psykolog og lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet Kari Kragh Blume Dahl deler samme synspunkt: Hun tror også, at internationale studerende kan være en vigtig brik i løsningen af lærermanglen i Danmark.

Hun forsker i læreruddannelse, skole, de professionelle og forholdet imellem professionel person og organisation og er blandt andet forfatter til bogen ’Overlevelsesguide for nye lærere’.
”Det er svært at rekruttere studerende til læreruddannelserne, og de falder også i høj grad fra hurtigt. Mere end hver tredje lærerstuderende falder fra uddannelsen inden for fire år. Så derfor er der god grund til at omtale det som en krise,” siger hun.

Kari Kragh Blume Dahl tror også på, at internationale studerende på velfærdsuddannelserne fortsat vil være en stigende tendens, som hænger sammen med en generel globalisering.

”Vi oplever flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der ender i job inden for sundhed, velfærd, institutioner og skoler,” siger hun og giver sit bud på, hvorfor en dansk læreruddannelse er attraktiv for udenlandske studerende:

”Ud over at udviklingen i internationale studerende er en del af et større globalt arrangement, hvor der i dag er flere muligheder for at rejse ud med sin uddannelse til et andet land, så har vi i Danmark også en unik måde at uddanne folk på. I folkeskolen opdrager vi med demokrati, som det står skrevet i folkeskoleloven, og det er også det, man arbejder ud fra på læreruddannelsen. Det tror jeg kan være tiltrækkende for internationale studerende.” ■