Læringsforsker: AI skærper kravene til underviserens pædagogik

Generativ AI kan gøre mange arbejdsopgaver lettere. Men for undervisere kan teknologien også betyde det modsatte: Den stiller større krav til pædagogikken.

Det mener Christopher Neil Prilop, lektor i anvendt læringsteknologi ved Centre for Educational Development på Aarhus Universitet.

Generativ AI kan ifølge ham fremhæve de svage punkter i undervisningen, fordi de studerende lettere kan udlicitere en opgave til AI, hvis de ikke forstår, hvorfor de skal løse den.

"Pædagogik har altid været vigtigt, men det er især vigtigt nu. Hvis jeg som underviser ikke forklarer en opgaves indhold og 'hvorfor' ordentligt, risikerer jeg, at opgaven bliver udliciteret til AI i stedet," siger han.

Generativ AI adskiller sig ifølge Christopher Neil Prilop fra tidligere teknologier i undervisningen. En underviser kunne tidligere vælge en bestemt teknologi fra, men AI er allerede tilgængelig for de studerende og kan derfor ikke bare ignoreres.

"Selv hvis jeg som underviser ikke har lyst til at inkorporere generativ AI i min undervisning, er jeg nødt til at overveje, hvordan mine studerende interagerer med det," siger Christopher Neil Prilop.

AI er ikke skabt til læring

Et af problemerne ved AI i pædagogisk sammenhæng er, at teknologien ikke er skabt med læring i fokus. Tværtimod.

"AI er ikke en læringsmæssig teknologi. Den er designet til at 'please'," forklarer Christopher Neil Prilop.

Det står i kontrast til formålet med undervisning, uddyber han. Hvis en studerende har et spørgsmål, vil en underviser formentlig svare på en måde, som forstærker den studerendes forståelse og læring. En AI giver derimod glædeligt det rigtige svar, klar til at aflevere.

At have et klart formål som underviser er derfor vigtigere end nogensinde på grund af generativ AI, siger han.

"Det smukke ved AI er, at det kan få os til at overveje vores undervisnings formål. Vores 'hvordan' og 'hvorfor'," siger Christopher Neil Prilop.

En læringsstige for AI

På Københavns Universitet er SCIENCE-fakultetet i gang med at udarbejde nye retningslinjer, som skal styrke den fælles pædagogik omkring AI-værktøjer.

"Det nytter ikke noget, at der står én underviser og siger: 'Fyr den af med AI!', mens en anden ved siden af har fokus på det modsatte," siger Andreas de Neergaard, prodekan for AI på SCIENCE og medlem af KUs akademiske AI-ledelse.

I SCIENCEs nye retningslinjer vil der blandt andet være en "læringsstige" for AI, fortæller han. Det bliver underviserens rolle at forklare, hvor på læringsstigen de enkelte opgaver ligger, altså i hvilket omfang de studerende må bruge AI til at løse opgaven.

"Hvis vi lader de studerende vælge, hvordan de bruger AI, risikerer vi, at de vælger forkert," siger Andreas de Neergaard.

På SCIENCE skal de have ændrede læringsmål på grund af generativ AI, fortæller Andreas de Neergaard. Der skal være større fokus på læringsprocesser og mindre på resultater.

"Det er banalt, men nyt for KU at tænke mere i læringsprocesser," siger Andreas de Neergaard.

"Det har vi nok ikke gjort særlig meget. Vi har primært spurgt de studerende, hvad de vidste, uden at være så optagede af, hvordan de tilegnede sig den viden," forklarer han.

Læringsmålet skal derfor ændres til også at handle om at teste arbejdsmetoden i stedet for kun at teste de studerendes viden. Et tænkt eksempel kunne være, at de studerende gerne må bruge AI, men at de også skal aflevere deres "prompt", og så kan underviseren fortælle dem, hvis de er gået en "kæmpe omvej" i brugen af det, forklarer Andreas de Neergaard.

Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at teste læringsprocesserne og være benhård på faglighed, mener prodekanen.

"Det er ikke, fordi vi vil genopfinde sådan et 'hvad-synes-du-selv'-rum. Det er, fordi resultatet er en dårlig indikation for faglig mestring i en tid med AI," siger Andreas de Neergaard.

Den svære opgave er nu på tværs af uddannelserne at identificere, hvornår det er bedst at lære stoffet uden brug af AI, og hvornår de studerende kan delegere og automatisere opgaver, siger han. Det handler for prodekanen om at kunne overskue et stof, før man sætter AI til at klare mellemregningerne.

"På den måde får vi studerende, som både er fagligt robuste og kapable i en tid, hvor mange arbejdsopgaver laves ved brug af AI," siger han.

Underviserne må finde balancen

Stella Mia Sieling-Monas, uddannelsesdocent og lektor på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP), har sammen med sine kolleger de sidste par år systematisk arbejdet med, hvilken rolle AI skal spille i undervisningspraksis og den praksis, de studerende skal ud i som færdiguddannede.

Der findes både generiske og fagspecifikke overvejelser om AI, mener Stella Mia Sieling-Monas. Noget brug af AI vil give mening på én uddannelse, men ikke på en anden.

Generelt er kravene til undervisere komplekse, når det kommer til kunstig intelligens, siger hun. Selvom hun oplever en større systematik nu end for nogle år siden, er det stadig svært at greje AI i læringsmæssige sammenhænge, og hendes indtryk er, at undervisningen på socialrådgiveruddannelsen generelt ikke er "overrendt" af AI-didaktik.

"Underviserne ruller med og prøver at trække i bremsen og trykke på speederen i takt med erfaringen," siger hun.

Stella Mia Sieling-Monas oplever, at Christopher Neil Prilops forskning stemmer overens med hendes egne erfaringer fra undervisningen.
"Generativ AI har skabt nye betingelser for den måde, vi bedriver undervisning på," siger Stella Mia Sieling-Monas.

Der er blandt underviserne på KP's socialrådgiveruddannelse fokus på at forklare de studerende, hvorfor der bliver brugt AI-værktøjer i undervisningen. Når underviserne fortæller de studerende, hvorfor de bruger AI, er det samtidig en mulighed for at tale teknologiforståelse.

"Det er for nogle undervisere en anledning til at fortælle, hvordan de har bygget en bestemt AI-agent eller til at minde om, hvilke slags data en sprogmodel er trænet på," siger Stella Mia Sieling-Monas.

Selvom generativ AI ikke er et særligt pædagogisk værktøj, kan det alligevel godt bruges i læringssammenhæng med en positiv effekt, forklarer Christopher Neil Prilop.

"Jeg ser nogle studerende, som måske før i tiden bare ville have afleveret deres færdige opgave, men som nu bruger 'chatbotten' til at reflektere over opgaven og forbedre den," siger Christopher Neil Prilop og uddyber, at den studerende i sådan en situation lærer noget, fordi vedkommende selv allerede har udført opgaven.

Da sprogmodellerne kom frem i sin tid, var reaktionerne i undervisningssammenhænge at forbyde AI eller lave "AI-sikre" opgaver. Nu er vi i en anden fase med mere meningsfuld pædagogisk integration, forklarer Christopher Neil Prilop.

Men tilbage står det faktum, at din pædagogik som underviser er altafgørende for, hvordan dine studerende bruger generativ AI, og om de lærer noget.

"AI ændrer, hvad de studerende kan. Pædagogik ændrer, hvad de rent faktisk lærer," siger Christopher Neil Prilop.