Oplever ulige vilkår i Danmark: Professionshøjskoler og erhvervsakademier søger mod EU

Det er ikke hverdagskost, at professionshøjskoler og erhvervsakademier får del i EU's prestigefyldte forskningsprogram Horizon.

Men i september skete det to gange inden for få uger, først for professionshøjskolen VIA University College og efterfølgende Zealand, Sjællands Erhvervsakademi. For Zealand var bevillingen så usædvanlig, at erhvervsakademiet selv beskrev den som et gennembrud.

En gruppe forskere på VIA University College har fået en vigtig rolle i Horizon Europe-projektet MELANGE, der skal udvikle mere bæredygtige indfarvningsmetoder til tekstilindustrien.

Samtidig fik Zealand en ledende rolle i Horizon-projektet RestLESS, som blandt andet skal undersøge små og mellemstore virksomheders muligheder for at øge modstandskraft og konkurrencedygtighed ved at kombinere grøn og digital omstilling.

For forskerne bag de to projekter er Horizon-bevillingerne resultatet af flere års arbejde med at opbygge forskningsmiljøer, internationale netværk og erfaring med at konkurrere om eksterne forskningsmidler.

Finansiering er ikke fulgt med

Professionshøjskoler og erhvervsakademier fik i 2013 til opgave at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret forskning. Samtidig blev der afsat særlige midler på finansloven til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Formålet var både at udvikle ny viden til professioner og erhverv og at styrke kvaliteten af uddannelserne.
Men flere forskere og forskningsledere mener, at den statslige finansiering ikke har fulgt med udviklingen.

"Der er kommet større forventninger til forskningens rolle, men finansieringen har ikke udviklet sig tilsvarende," siger Helle Kryger Aggerholm, forsknings- og udviklingsdirektør på VIA University College og forperson for professionshøjskolernes netværk af forskningsdirektører.

Professionshøjskolernes samlede forskningsfinansiering udgjorde 635 millioner kroner i 2025. Omkring 359 millioner kroner kom fra statslige bevillinger, mens resten stammede fra blandt andet kommuner, regioner, Innovationsfonden og EU-programmer.

På erhvervsakademierne udgør den samlede statslige forskningsramme omkring 55-70 millioner kroner om året. Til sammenligning modtog universiteterne i 2025 omkring 11 milliarder kroner i statslige basismidler til forskning.

Satsede målrettet på EU-midler

Det er altså fortsat universiteterne, der er altdominerende i det danske forskningslandskab og modtager langt størstedelen af forskningsmidlerne. 

Flere forskere og forskningsledere på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne oplever samtidig, at de konkurrerer i et forskningssystem, som i høj grad er udviklet omkring universiteternes måde at organisere forskning på.

Derfor har nogle institutioner gennem flere år satset målrettet på EU's forskningsprogrammer, hvor de oplever større efterspørgsel efter praksisnær og anvendelsesorienteret forskning.

På både VIA University College og Zealand ligger der flere års arbejde bag Horizon-bevillingerne. Vejen ind i projekterne har dog været forskellig. VIA har bevidst investeret i støtte til EU-ansøgninger, mens Zealands deltagelse i RestLESS voksede ud af docent Martin Senderovitz’ internationale forskningsnetværk.

"Det er vigtigt at have et godt internationalt forskningsnetværk. Det er afgørende. Man kan ikke gøre det alene," siger Martin Senderovitz.

Netværket er opbygget gennem konferencer, forskningssamarbejder og fælles publikationer. RestLESS blev udviklet af en kerne på fem institutioner, inden konsortiet voksede til i alt 21 partnere. Zealand var dermed med til at skrive ansøgningen og forme projektet fra begyndelsen. 

Den slags ansøgninger kræver ifølge Martin Senderovitz også opbakning fra institutionen. Projektets forskningsidé, arbejdspakker og leverancer skal beskrives, og ansøgerne skal både dokumentere, at de befinder sig ved forskningsfronten, og forklare, hvordan den nye viden skal skabe værdi for studerende, virksomheder og samfund.

"Der er rigtig, rigtig meget arbejde i det. Det er vigtigt, at institutionen er med på den," siger han.

Fra enkeltprojekter til fælles strategi

På VIA University College er støtten til forskerne bygget mere systematisk op. Institutionen har en intern projektstøtteenhed og samarbejder med Central Denmark EU Office i Bruxelles, som overvåger relevante opslag og følger udviklingen i EU's forskningsprogrammer. 

"På VIA blev der lavet en strategi om, at vi gerne ville have flere EU-projekter. Starten var, at vi skulle med i de mindre EU-projekter for at komme frem til Horizon," siger Anne Louise Bang, docent ved VIA University College og forskningsleder på MELANGE-projektet. 

Den interne opbakning er ifølge Anne Louise Bang afgørende, fordi selv partnere, der ikke leder et projekt, skal bidrage omfattende til ansøgningen. Samtidig bygger deltagelsen på forskernes egne netværk.

Forskerne fra VIA University College kom med i MELANGE efter et møde med projektets kommende hovedpartner på en tekstilkonference.

Den finske partner kendte allerede forskningsmiljøet på VIA University College, som blev inviteret med og deltog i udformningen af ansøgningen fra begyndelsen. 

"Man kan ikke hævde sig ved, at den enkelte forsker får en tilfældig bevilling hjem. Det er blevet anerkendt i organisationen, at det her er en fælles opgave, som vi skal samarbejde om at nå," siger Anne Louise Bang.

Fælles konsortium på vej

På erhvervsakademierne har de mindre forskningsbudgetter begrænset institutionernes mulighed for hver især at opbygge specialiserede støttefunktioner til fondsansøgninger.

Derfor vil de syv erhvervsakademier etablere et nationalt forskningskonsortium, der skal samle kræfterne og styrke sektorens forskningskapacitet. Konsortiet skal blandt andet forske i, hvordan små og mellemstore virksomheder kan anvende nye teknologier og kunstig intelligens.

"Vi forsøger at skabe noget fællesskab omkring de opgaver, som vi ikke så godt kan løfte hver især," siger Marie Birk Jørgensen, chef for forskning og innovation på EK – Erhvervsakademi København og forperson for Erhvervsakademiernes Forskningspolitiske Udvalg.

Professionshøjskolerne samarbejder europæisk

Også professionshøjskolerne er begyndt at orientere sig mere samlet mod EU. Sektoren har engageret sig i et europæisk samarbejde mellem institutioner, der ligesom de danske professionshøjskoler kombinerer professionsrettede uddannelser med anvendelsesorienteret forskning.

Efter efterårsferien rejser hele rektorkollegiet til Bruxelles for blandt andet at styrke sektorens fokus på mulighederne i EU's forskningsprogrammer.

Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler og rektor for Professionshøjskolen Absalon, understreger dog, at de to Horizon-bevillinger ikke er tegn på, at EU-midlerne nu strømmer ind i hele sektoren.

"Det er ikke sådan, at der vælter EU-finansiering ind i alle vores institutioner. Det kræver et vist apparat og nogle ressourcer at kunne arbejde ind i den form for finansieringskilde," siger hun.

Oplever, at projektet tæller mere end institutionens navn

Selvom EU-midlerne stadig fylder beskedent i sektorens samlede forskningsøkonomi, oplever flere forskere og forskningsledere, at vejen ind i de europæiske forskningssamarbejder på nogle punkter er mere åben end hos de danske forskningsfonde.

Anne Louise Bang oplever, at EU's bedømmere først og fremmest vurderer projektet og de kompetencer, partnerne bidrager med. VIA's stillingsstruktur og status som professionshøjskole har ikke været et tema i arbejdet med MELANGE.

"Jeg tror simpelthen, de læser projektet i stedet for at læse, hvem der ansøger," siger hun.

VIA blev inviteret med i projektet, fordi forskningsmiljøet har specialiseret viden om tekstil og indfarvning og en infrastruktur, hvor forskerne kan udvikle, fremstille og afprøve prototyper. 

Marie Birk Jørgensen genkender oplevelsen fra erhvervsakademierne.

I Danmark bruger institutionerne ifølge hende kræfter på at forklare, at erhvervsakademierne også er videnproducerende institutioner. Uden for Danmark møder de flere institutioner, som ligner dem selv.

"Uden for landets grænser er der en anden anerkendelse af os. Der ser man på, hvad vi har produceret, i stedet for hvem vi er. Vi bliver målt på det, vi byder ind med, frem for en forudforståelse af, hvem vi er," siger hun.

Samtidig passer dele af Horizon-programmet godt til institutionernes anvendelsesorienterede profil. Projekterne skal ikke alene skabe ny viden, men også involvere virksomheder og andre samarbejdspartnere og omsætte resultaterne til konkrete løsninger. Det giver professionshøjskoler og erhvervsakademier mulighed for at bidrage med deres tætte relationer til professioner og erhvervsliv.

Helle Kryger Aggerholm oplever desuden, at europæiske institutioner, der betegnes universities of applied sciences, er anerkendt på en anden måde end de danske professionshøjskoler. I de europæiske samarbejder møder VIA derfor i højere grad institutioner, der betragtes som ligeværdige forskningspartnere med forskellige opgaver.

"Der er mere ligeværdighed, som vi virkelig mangler i Danmark," siger hun.

Horizon-bevillingerne bliver dermed ikke kun en finansieringskilde, men også en international anerkendelse af forskningsmiljøernes niveau.

VIA's og Zealands projekter fik begge høje vurderinger i EU-systemet, og på VIA beskriver Helle Kryger Aggerholm bevillingerne som et kvalitetsstempel på den forskning, institutionen har bygget op.

Skal præstere på traditionelle forskningsmæssige præmisser

Professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes kritik af det danske forskningssystem handler ikke kun om, at de modtager en meget begrænset del af forskningsmidlerne.

De oplever også, at systemet er indrettet på en måde, der stiller dem vanskeligt i konkurrencen om midlerne.

Ifølge Camilla Wang har sektoren en forskningsopgave, som ikke passer entydigt ind i de kriterier, der bruges til at vurdere forskningskvalitet og fordele offentlige forskningsmidler.

Professionshøjskolernes forskning skal ifølge lovgrundlaget bidrage til konkrete forbedringer i professionerne og den fagprofessionelle praksis.

"Vi har en anden profil og en anden opgave, som handler om at forbedre nogle ting ude i praksis. Men vi har ikke et stærkt system i Danmark med klare kvalitetskriterier for den type forskning," siger Camilla Wang.

Hun oplever dog samtidig, at nogle store private fonde har fået øje på professionshøjskolernes forskning og støtter projekter, hvor viden skal skabe konkret værdi i samfundet.

Professionshøjskolerne står dog fortsat med en dobbelt opgave. De skal dokumentere, at forskningen skaber værdi i professionerne, men samtidig publicere og opbygge forskernes cv'er efter de kriterier, der bruges i universitetsverdenen.

"Hvis vi overhovedet skal gøre os gældende i bevillingssystemet, skal vi også kunne præstere på de mere traditionelle forskningsmæssige præmisser," siger Camilla Wang.

Mangler universiteternes værktøjskasse

Forskellene viser sig også i institutionernes opbygning.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier har ingen professorstillinger eller egne ph.d.-skoler. Den højeste forskerstilling på professionshøjskolerne er docent, og ph.d.-studerende skal indskrives ved et universitet, hvilket gør det vanskeligere at passe ind i fondsopslag, der tager udgangspunkt i universiteternes stillingsstruktur.

Et andet eksempel er Innovationsfondens erhvervsforskerordning. Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan ansætte ph.d.-studerende, men fordi institutionerne ikke har egne ph.d.-skoler, kan de ikke være hovedpartnere i et erhvervs-ph.d.-projekt. Deres ph.d.-studerende skal i stedet indskrives ved et universitet.